Rigtig et stykke hen af vejen
Men staten kunne nu godt indimellem, begrænse dere iver med at genere iværksættere i deres startfaser (Told&Skat og regler)
For nylig kom det frem, at de danske innovationsmiljøer er i stand til at skabe en arbejdsplads for lidt over 600.000 kr. Eller med andre ord: Vores alle sammens pengekasse, staten, bekoster gennem innovationsmiljøerne det beløb på at sætte en person i arbejde.
"Sætte i arbejde". Det lyder som en gammel, halv- (eller hel-)socialistisk måde at betragte verden på i den post-finans-krise-æra vi nu er i.
Men det handler ikke om at "sætte i arbejde".
Et gammelt ord siger, at man ikke skal give en mand fisk, men lære ham at fiske. Når vi "sætter i arbejde" giver vi en mand en fisk.
Så altså: Det er innovativt at lære en mand at fiske - ikke at give ham fisk. Det lærer han ikke noget af.
Når man sammenligner statens over 600.000 kr pr. arbejdsplads med den private venturekapitals ca. 200.000 kr for den samme. højteknologiske arbejdsplads (som Nicholas Parker fra Cleantech Group har konkluderet), er det tydeligt, at vi her til lands serverer fisken nyfanget og tilberedt og uden et eneste lillebitte fiskeben tilbage.
Den mentalitet skal vi væk fra.
Det duer ikke og der er ikke nogen fremtid for et samfund, der baserer sig på skubbe innovation igennem fra det offentlige.
Blæse og have mel i munden - det er hvad vi gør. Men det virker som bekendt ikke.
Vi kan ikke på én gang have tryghed, lønmodtagerkultur og lav risiko i den traditionelle ingeniøransættelse og samtidig tro, at vi kan være i verdensklasse med nye løsninger og spændende teknologier. Sådan hænger det simpelthen ikke sammen.
Nye teknologier, nye innovationer og Danmarks nye arbejdspladser kommer ud af nye vækstvirksomheder, der tør tage en chance (se mit tidligere indlæg - 2% af virksomhederne skaber 40% af arbejdspladserne).
Det er den kultur de statslige miljøer tror er vejen frem.
Desværre - få dog den safety car væk fra løbet.
24. jan 2010 kl 12:37
Men staten kunne nu godt indimellem, begrænse dere iver med at genere iværksættere i deres startfaser (Told&Skat og regler)
25. jan 2010 kl 02:04
Søren
Spot on. Den nuværende statslige strategi på iværksætterområdet er til ren dumpekarakter.
Men man kan nemt gøre meget for at forbedre den,
a) Man kan åbne infrastrukturen så man dropper alle de skadelige kontrolstrukturer og gatekeepers (NemId, DokumentBoths, NemSMS, Borger.Dk, PBS Betalingskartellet etc.) som man har travlt med at påtvinge samfundet. Interfaces og strukturer skal ÅBNES så der er rum for innovation.
b) Man Kan vende de enorme behov i den offentlige sektor til styrker ved at slippe innovationskræfterne løs på disse både med henblik på at løse problemerne og på at skabe eksportarbejdsplaser.
c) Istedet for at bagstræberiske kommiteer tror at de skal gøre sig kloge på hvordan problemerne skal løses, så skal de sætte "problemerne i udbud", dvs. lave processer som synliggør problemerne og faciliteter modning af en masse forskellige løsninger i fri konkurrence. Det ville både gavne til offentlige sektor og skabe intelligent efterspørgsel uden at gøre iværksætteri til den sædvanlige planøkonomiske snabelopbygger som i dag.
d) Innovation er i dag meget mere end noget teknisk opfinderi. Det er først og fremmest behovsdrevet, tvær-fagligt og i en intens konkurrence som kræver kompetancer og fremsyn.
Men som sagt - helt enig i grundpointen. Staten skaber ikke ekportarbejdspladser - de føder bare hele slænget af "rådgivere" med snablen i statskassen. Pengene kommer på ingen måde iværksætterne til gavn. Det mest virksomme ville være efterspørgsel.
Men også gerne at sænke skatten på ansatte i iværksættervirksomheder så man kan få burnrate ned i den sensitive startfase. At brandbeskatte iværksættere førend de tjener så meget som en krone er den sikreste måde at undgå nye tiltag.