Visse advokatfirmaers annoncering af tvangsauktioner er utroligt amatøragtig. Deres kolossale spild af annoncekroner bidrager helt overflødigt til at forværre forgældede husejeres nødsituation. Sagen kan synes bagatelagtig, men har nærmest bibelske dimensioner. For, som skrevet står, ”…den, der ikke har, fra  ham skal endog det tages, som han har” (Matt. kap. 13, vers 12).

Min forargelse drejer sig om den voluminøse annoncering af huse på tvangsauktioner, som foregår i de landsdækkende dagblade – ofte med indrykninger i 50.000-kroners formater. Teksterne i disse annoncer er så fyldt med overflødige oplysninger og gentagelser, at det kun kan have til formål at få dem til at fylde så meget som muligt i avisen. Beregner advokaterne sig mon et procentvis administrationshonorar af annoncens pris?  
 
Jeg har ikke ondt af de byggespekulanter eller banker, hvis mangel på rettidig omhu og grådighed har fået dem ud i suppedasen, så deres projekter ryger på tvangsauktion. Men når den omfangsrige annoncering sker på bekostning af en beboer, der måske alene på grund af tidernes ugunst, må gå fra hus og hjem med en uoverkommelig gæld, så irriterer det mig at se advokaternes smiden om sig med annoncekroner, som helt nytteløst og urimeligt bidrager til en sådan families yderligere forarmelse.

De advokater, der skriver disse annoncetekster, kunne lære noget af ingeniørernes byggemødereferater. Advokaterne meddeler sig gerne i alenlange ’fristile’, hvor huset eller ejerlejlighedens adresse og matrikelnummer f.eks. gentages fem gange, selv om begge oplysninger findes i indledningen eller overskriften. Teksten er helt unødig floromvunden og med en detaljeringsgrad, der synes at forudsætte, at en køber kunne finde på at byde på en ejendom alene ud fra annoncen og uden selv at have set den.

Hvad formål har f.eks. denne oplysning (fra advokat Søren Bruun i Århus, Gorrissen Federspiels, i en annonce til ca. 50.000 kroner i dagens Berlingske): ”Nedenstående beskrivelse er baseret på offentlige registre samt en ikke-sagkyndig besigtigelse af ejendommen foretaget 16. november 2009.” ?
 
Jamen, de oplysninger er bare den sædvanlige juridiske fraskrivelse af ansvaret – advokat Søren Bruun vil ikke hænges op på noget, vil I indvende. Jo, men hvorfor skal en stakkels, forgældet boligejer betale for det? I annoncen henvises faktisk til sitet tvangsauktioner,dk , hvor det hele alligevel kan findes, så hvorfor berige Berlingskes slunkne annoncekasse hermed?

Det kunne i øvrigt blive juridisk endnu tydeligere, hvis advokatfirmaet en gang for alle lagde en fyldig disclaimer ind på sin egen web og henviste hertil i annoncen, hvorved der kunne spares 10.000-vis af annoncekroner.  
 
Eller denne sætning i samme annonce: ”Ved besigtigelsen kunne det konstateres, at der er nyistandsat badeværelse med badekar, sorte gulvfliser samt lyse fliser i brusekabinen” Hvorfor alle disse ord? En potentiel køber skal alligevel se det badeværelse med egne øjne.

Eller hvorfor denne gribende tekst: ”Samtlige blandingsbatterier – såvel i køkken som i badeværelse – er af mærket Vola”. Bidrager sådanne ligegyldige oplysninger til at sælge en lejlighed, der er vurderet til 4,4 mio. kr.? Åbenbart ikke, for ved den første auktion nåede buddene kun op på 2,3 mio. kr., fremgår det.

Jeg har sågar set en annonce, hvori advokaten omhyggeligt oplyste, at der i en bylejlighed ”forefindes badeværelse med bruser og vandskyllende kloset”. Jamen dog, er der ikke lokum i gården?

Eller denne oplysning om en byejendom i Roskilde (ligeledes i dagens Berlingske): ”Ejendommen er tilknyttet almen offentlig vandforsyning samt offentlig kloak.” Det havde jo været interessant, og i øvrigt ulovligt, hvis dette ikke var tilfældet, så hvorfor skrive det?

Jeg synes, at de advokater, der nu under den økonomiske krise lever fedt af at de store antal tvangsauktioner på boligmarkedet, burde udvise større omhu med deres annoncering og f.eks. skæve til, hvor lidt annonceplads en ejendomsmægler bruger på at sælge huse og lejligheder.
 
Måske er ejendommenes tidligere indehavere tvunget til at finde sig i advokaternes sløseri med deres penge. Men at professionelle kreditforeninger og banker, der som panthavere jo også har penge i klemme, finder sig i det, er helt uforståeligt.
Rrrr!
Petersen, overingeniør