blogs kategori-billede

Advokater og tvangsauktioner – den enes død den andens brød…

Af Overingeniør Petersen,  lørdag 23. jan 2010 kl. 15:15

Visse advokatfirmaers annoncering af tvangsauktioner er utroligt amatøragtig. Deres kolossale spild af annoncekroner bidrager helt overflødigt til at forværre forgældede husejeres nødsituation. Sagen kan synes bagatelagtig, men har nærmest bibelske dimensioner. For, som skrevet står, ”…den, der ikke har, fra  ham skal endog det tages, som han har” (Matt. kap. 13, vers 12).

Min forargelse drejer sig om den voluminøse annoncering af huse på tvangsauktioner, som foregår i de landsdækkende dagblade – ofte med indrykninger i 50.000-kroners formater. Teksterne i disse annoncer er så fyldt med overflødige oplysninger og gentagelser, at det kun kan have til formål at få dem til at fylde så meget som muligt i avisen. Beregner advokaterne sig mon et procentvis administrationshonorar af annoncens pris?  
 
Jeg har ikke ondt af de byggespekulanter eller banker, hvis mangel på rettidig omhu og grådighed har fået dem ud i suppedasen, så deres projekter ryger på tvangsauktion. Men når den omfangsrige annoncering sker på bekostning af en beboer, der måske alene på grund af tidernes ugunst, må gå fra hus og hjem med en uoverkommelig gæld, så irriterer det mig at se advokaternes smiden om sig med annoncekroner, som helt nytteløst og urimeligt bidrager til en sådan families yderligere forarmelse.

De advokater, der skriver disse annoncetekster, kunne lære noget af ingeniørernes byggemødereferater. Advokaterne meddeler sig gerne i alenlange ’fristile’, hvor huset eller ejerlejlighedens adresse og matrikelnummer f.eks. gentages fem gange, selv om begge oplysninger findes i indledningen eller overskriften. Teksten er helt unødig floromvunden og med en detaljeringsgrad, der synes at forudsætte, at en køber kunne finde på at byde på en ejendom alene ud fra annoncen og uden selv at have set den.

Hvad formål har f.eks. denne oplysning (fra advokat Søren Bruun i Århus, Gorrissen Federspiels, i en annonce til ca. 50.000 kroner i dagens Berlingske): ”Nedenstående beskrivelse er baseret på offentlige registre samt en ikke-sagkyndig besigtigelse af ejendommen foretaget 16. november 2009.” ?
 
Jamen, de oplysninger er bare den sædvanlige juridiske fraskrivelse af ansvaret – advokat Søren Bruun vil ikke hænges op på noget, vil I indvende. Jo, men hvorfor skal en stakkels, forgældet boligejer betale for det? I annoncen henvises faktisk til sitet tvangsauktioner,dk , hvor det hele alligevel kan findes, så hvorfor berige Berlingskes slunkne annoncekasse hermed?

Det kunne i øvrigt blive juridisk endnu tydeligere, hvis advokatfirmaet en gang for alle lagde en fyldig disclaimer ind på sin egen web og henviste hertil i annoncen, hvorved der kunne spares 10.000-vis af annoncekroner.  
 
Eller denne sætning i samme annonce: ”Ved besigtigelsen kunne det konstateres, at der er nyistandsat badeværelse med badekar, sorte gulvfliser samt lyse fliser i brusekabinen” Hvorfor alle disse ord? En potentiel køber skal alligevel se det badeværelse med egne øjne.

Eller hvorfor denne gribende tekst: ”Samtlige blandingsbatterier – såvel i køkken som i badeværelse – er af mærket Vola”. Bidrager sådanne ligegyldige oplysninger til at sælge en lejlighed, der er vurderet til 4,4 mio. kr.? Åbenbart ikke, for ved den første auktion nåede buddene kun op på 2,3 mio. kr., fremgår det.

Jeg har sågar set en annonce, hvori advokaten omhyggeligt oplyste, at der i en bylejlighed ”forefindes badeværelse med bruser og vandskyllende kloset”. Jamen dog, er der ikke lokum i gården?

Eller denne oplysning om en byejendom i Roskilde (ligeledes i dagens Berlingske): ”Ejendommen er tilknyttet almen offentlig vandforsyning samt offentlig kloak.” Det havde jo været interessant, og i øvrigt ulovligt, hvis dette ikke var tilfældet, så hvorfor skrive det?

Jeg synes, at de advokater, der nu under den økonomiske krise lever fedt af at de store antal tvangsauktioner på boligmarkedet, burde udvise større omhu med deres annoncering og f.eks. skæve til, hvor lidt annonceplads en ejendomsmægler bruger på at sælge huse og lejligheder.
 
Måske er ejendommenes tidligere indehavere tvunget til at finde sig i advokaternes sløseri med deres penge. Men at professionelle kreditforeninger og banker, der som panthavere jo også har penge i klemme, finder sig i det, er helt uforståeligt.
Rrrr!
Petersen, overingeniør



23. jan 2010 kl 16:58

Tommy Andersen

Fyndord

"Et menneske har naturligt 6 kropsåbninger; advokater har 7"

W.C. Fields


23. jan 2010 kl 17:29

avatar

Vagn Kjær-Hansen

Mere reklame

Selvfølgelig skal vi hjælpe de arme husejere, som er kommet i økonomisk uføre og ender på en tvangsauktion. Men så skal advokaterne da hellere gøre annoncerne mere indbydende, så flere ser dem og kommer og byder ejendommen op i pris.

Hvad med et foto af ejendommen? En overskrift som nævner området og to sigende stikord? Når ejendomsmæglerne bruger det, er det nok fordi det virker. Og hvis den overflødige tekst fjernes, er der rigeligt plads til interessevækkende garniture.


23. jan 2010 kl 18:06

avatar

Overingeniør Petersen

Re: Mere reklame

Jeg er aldeles enig! Så længe juristerne sidder og fusker med det, kan enhver ingeniør gøre det bedre! Ingen tvivl om, at pengene til professionel bistand med udformning af annoncen vil være givet godt ud!


24. jan 2010 kl 13:07

Frithiof Andreas Jensen

Re: Re: Mere reklame

Der er nogle særlige regler for auktioner, der er for eksempel ikke nogen garanti, ejendommen er "købt som beset" - inclusive Fenol i undergrunden, Asbest, kloak til naboen kælder, og hvad der eller kunne være af gode sager. Hvis noget af det er ulovligt så er det købers problem!

Hvis Overingeniøren vil forarges over advokater sammen konkurser ville det være mere givtigt at observere at der ALTID er penge nok i boet til at betale advokatregningen for at få boet gjort op - nogen gange er der så mange penge til rådighed at det tager 20 år, men ... kvalitet tager åbenbart tid!


25. jan 2010 kl 11:37

Leif kjærsgaard Andersen

Re: Fyndord

En advokat er uddannet til at snyde andre uden at ifalde strafansvar, ligesom bankerne og byggebranchen kán gøre det uden at ifalde et ansvar. Hvor mange familier er ikke gået ned pga. byggejuraen i vores højt besungne demokratiske velfærdsstat? Hvor længe skal det være underholdning i medierne inden nogen politikere tager fat om ondets rod og ændrer i bevisbyrde problematikken, så forbrugeren ikke gang på gang skal kunne snørres af professionelle aktører på disse områder. Hvor er forbrugerbeskyttelsen henne på disse områder? Hverken de udførende eller e rådgivende aktører har noget ansvar medmindre forbrugeren kan løfte en bevisbyrde. Det betyder at forbrugeren skal kunne agere ligeså godt eller bedre end de professionelle aktører for at sikre sig sine rettigheder og interessere medens de professionelle blot kan læne sig tilbage og vente på at forbrugeren går i nettet, så der å¨bnes op for at kunne plukke vedkommende til skindet.

I 2007 nedsatte regeringen et udvalg til at se på forbrugerens retsforhold til bl.a. byggebranchen idet man erkendte at bevisbyrde problematikken som pålægges lægmanden og ikke den professionell aktør, er en grundliggende årsag til at forbrugererne kommer i uføre på området.
Ved årsskiftet barsledes så med med en ny forbrugeraftale som det anbefales forbrugerne at anvende i relation til byggebranchens aktører. Forbrugerrådet beklager endnu engang at det igen ikke lykkedes at få gjort noget radikalt ved bevisbyrde problematikken i retsforholdet mellem en forbruger og en professionel aktør f.eks. i byggebranchen.

Hvis man som forbruger skal vide mere om byggeri end den udførende aktør og mere om jura end den jrudisike rådgiver og mere om finans end den økonomiske rådgiver osv. for at slippe "ustraffet" igennem et forløb med fuld betaling af moms og skatter etc. til staten, så kan man jo ligesågodt få lavet det hele sort og uden for lovgivningens regler og så tage sine forholdsregler og ikke betale førend man er tilfreds med det leverede.

Hvis ikke "hvidt" arbejde giver forbrugeren en større sikkerhed på dets rtslige område, hvis ikke den professionelle aktør lever op til branchens standarder og kutymer, så er det endnu et argument for at unddrage staten moms og skat.

Til eks. har vi en Rentelov i dette land. Advokatnævnet finder det ivørigt i orden at en advokat (H) undlader at påberåbe sig renteloven hvorved hans klient ender med at måtte betale en procesrente på over 20% hvor renteloven ellers ville have reduceret procesrenten til under 10 %.

En advokat sidder selv og "fifler" med formuleringen af spørgsmål til syns- og skønstemaet vedr. svært byggetekniske forhold fordi han er for stolt til at følge klientens opfordring til at anvende byggeteknisk rådgivning hertil, hvilket resulterer i at den professionelle modpart kan fordreje tvistens kardinalpunkter til egen fordel. Advokaten anmoder ikke syns- og skønsmanden om at forholde sig til den professionelle parts påstande om jordbundsforholdene og den professionelle parts iøvrigt udokumenterede påstand desangående forbliver uimodsagt og sagen falder ud til den professionelles fordel på trods af udtalelser fra geotekniske eksperter at ingen kan se jordens bæreevne med det blotte øje.

Forbrugeren som lægmand er underlagt syns- og skønsmandsinstitutionen og kan ikke tillades at fremligge egen ekspert udtalelser til imødegåelse af den professionelle aktørs "ekspert" udtalelser vedrørende forholdene omkring sit eget arbejde.

Som forbruger er man sat skakmat i systetemet som tvinger forbrugeren til at anvende en af branchens egne aktører som syns- og skønsmand. Hvor uvildig kan man være når man selv har sit eget daglige brød i selvsamme branche? Hvor meget vil "undergrave" de herskende retsforhold for sig selv og sine ligesindede i branchen?

Det er godt du tager fat i advokaterne, men der er så sandelig mange andre brancher, hvor forbrugeren er fuldt eksponeret til at blive "klædt af" af professionelle aktører, som slipper godt fra det fordi forbrugeren sjældent om nogensinde har fornøden indsigt og viden til at have kunnet agere tilstrækkeligt professionelt i forlæbet til at kunne sikre sig et i lovens øjne bevis for at den professionelle aktør måtte snyde lægmanden.

Et demokratisk retssamfund hvor mere end 50% af økonimien er drevet af forbrugerne er en illusion når den "svage" forbruger som lægmand skal føre beviset for at den "stærke" professionelle aktør har svigtet.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.