Selvom COP 15 ikke blev til den store forkromede aftale, som mange havde håbet på, vil der i de nærmest kommende år blive investeret massivt i vedvarende energi, energieffektivitet og tilpasning til klimaforandringerne. Sådan lyder hovedbudskabet på Messen World Future Energy Summit i Abu Dhabi i denne uge. Og målt på antallet af statsledere, NGO`ere og businessdelegerede, skal budskabet tages seriøst.

Messen i Abu Dhabi er verdens største af sin slags. Den afholdes for tredje gang og er den første store klimaevent siden COP15 i København. 615 udstillere fra 37 lande er med på messen, heriblandt omkring 15 danske virksomheder, der er specialister i energi- og bæredygtige løsninger. De kan glæde sig over at COP15 tilsyneladende ikke har været forgæves. Oliestaterne har taget førertrøjen.

Image og overlevelse
Det handler om image og overlevelse. Rundt om i korridorerne er den mere uofficielle "talk of the summit" også forhåbningsfuld.

Her taler man om Saudi Arabien, som netop har tilsluttet sig IRENA (Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi), der rådgiver og støtter sine medlemslande med henblik på at fremme vedvarende energi.

Man taler også om, at Iran har vedtaget en ny lov om energieffektivitet i byggeri, at flere arabiske nationer overvejer at udfase statsstøtten til olie, således at den bliver dyrere for slutbrugeren. At Dubai overvejer at LEED-certificere alle eksisterende offentlige bygninger.

Det er små skridt i den rigtige retning og det handler først og fremmest om image. Men samtidig er det bydende nødvendigt for oliestaterne, fordi olien slipper op en dag. Og når den dag kommer, er det håbet, at oliestaterne skal være transformeret til ”solstater” og vil være verdens største leverandører af vedvarende energi.

Lige meget hvad motiverne er, så vil det få store positive konsekvenser for klimaet.

Delkomponenter frem for systemisk design
Godt en en trejdedel af samtlige stande på messen har da også at gøre med delkomponenter til solceller (fx solpaneler på 1x1 meter). At solløsninger er i høj kurs, netop her, kan ikke overraske nogen. Men standenes massive fokus på enkeltdele og detaljer frem for helheden overrasker.

I Norden har vi tradition for at se tingene i sammenhæng – at tænke systemisk. Vi ser altid meget overordnet på hvilke ressourcer, der er til rådighed i området og hvilke former, og hvor meget energi, der er behov for. Vi løser et samlet problem i stedet for en masse små og kan derved minimere omkostningerne.

Det er den historie vi fortæller hernede, og den er der uden tvivl et marked for.

Men én ting er image og overlevelse, en anden er - netop markedet. I sidste ende er der nogen, der skal betale for det her. Og så længe konventionel energi er klart billigst, sker der ikke nok. World Future Energy Summit viser trods alt, at viljen og løsningerne er der.

Men som Dr. Pachauri – formanden for FNs klimapanel – fortalte mig, er der i den grad brug for, at verdens lande, enten i samlet flok (det lykkedes ikke på COP15) eller hver for sig, vedtager ambitiøse love, der kan sikre den incitamentstruktur, der skal til for at drive markedet.

Løsninger og god vilje er ikke nok! Det var læren fra COP15 og det gælder for så vidt stadigvæk.