Det skulle ikke undre mig hvis elektronikken alene kommer til at koste mere end et UL fly, selv i 10000 styks pris.
Elektronikken koster intet. Det som koster, er udviklingen. Kan man således finde en der er villige til at betale udviklingsomkostninger - det kan være det offentlige, politi, eller andre, så koster elektronikken kun få kroner. Det gør faktisk elektronikken billigere, at der sættes store krav til den, og at alt gøres redundant. For det koster kun det tredobbelte eller firedobbelte. Samtidigt spares masser af service og udskiftninger, hvis den kan accepteres kører videre på f.eks. tre fungerende enheder. Og da netop service og vedligeholdelse er det som koster, i forhold til elektronikpriser, så betaler redundans sig altid. Du kan også bruge almindelige og billige komponenter, da der er redundans - det stiller ikke krav til "rumfarts" komponenter. Sammenlægger du komponentpris, og printplade osv. uden at medregne udviklingsomkostningerne som vi antager betales af staten eller NASA, så bliver prisen sikkert en lille hundredekroneseddel. Jeg tror godt jeg kan stå inde for, at LiOn batteriets pris er meget større end elektronikkomponenternes pris.
Af hensyn til pålidelighed, rækkevide, og miljøvenlighed, tror jeg at en hydbrid udgave vil være det bedste. Derved kan måske spares halvdelen af LiOn batteriet, og derved spares energi til udvinding af Lithium og til fremstilling af batteriet. En lille biodiesel motor og generator, samt en lille tank med biodiesel, vil kunne levere mere energi end et lithium batteri med samme vægt, vil jeg tro. Og samtidigt, vil sikkerheden øges, da der nu opnås redundans, så biodieselmotoren og batteriet er redundant. El-motorerne tror jeg sagtens kan opnås pålidelige, og batteriet er nok det jeg er mest nervøs ved. Elektronik kan laves redundant i næsten ubegrænset grad, og det påvirker ikke fremstilliingsprisen væsentligt.
Problemet, når nogle tror at pålidelighed koster, er at de ikke regner på komponenternes faktiske produktionspris og på hvad elektronikken koster samlet, men at de indregner ekstra udviklingsomkostninger for at opnå redundans, og at de indregner langt større mafieindtægter da at sikkerhed er noget som folk er villig til at betale for (de fleste vil betale ekstra, for at ikke dø, så virksomheder der bruger dødstrudsler som salgsargument har altid fortrin - uanset om det er lægevidenskaben, eller sikkerhed).
Det væsentlige, ved sådant et "offentligt udviklet" produkt, er ikke udviklingsomkostninger. De betales jo af staten. Spørgsmålet er, hvad uhyret koster i produktion, når de forskellige dele fremstilles med robotter, og der anvendes billige industrielle komponenter, som dog er pålidelige nok, når der tages hensyn til den redundans der er udviklet ind i produktet, og komponenternes pris. I nogle tilfælde, f.eks. ved effekt elektroniske komponenter, kan man måske antage den består af mange, der fungerer redundant, men måske giver lavere effekt, når nogen går af - hvis de går af. Og hvis elektronikken kan måle om noget er galt, er det måske nemt at servicere, udskifte, og vedligeholde. Det er muligt, at nægte at flyve, hvis ikke flyet er i topform osv. Ihvertfald kan alt elektronikken, incl. enhver ledning, gennemmåles inden start. Det koster ikke ekstra i komponenter. Masser af chips har indbygget A/D og D/A konvertere i en næsten uanet mængde, der nemt måler modstande og andre karakteristika, til alt de forbindes med.
Min påstand er, at elektronikken ikke koster en disse. Den er udviklet, og staten betaler gildet.
Nogle, er sikkert imod den slags "statsfinanseret" udvikling. Men faktisk er det meste der har kunnet overleve i den kommercielle verden blevet udviklet på statens finanser. Uanset, om vi ser på microprocessoren, eller atomkraftværker. Staten har betalt gildet, og ellers havde priserne været enorme. Skulle atomkraftstrøm være udviklet på kommercielt vis, havde vi aldrig haft atomkraft. Lige fra start, vil man kunne gennemskue, at prisen vil være mindst 10 - 20 gange vindmøllestrøm. Og det vil sikkert blive dyere med tiden, når atomkraftværkerne skulle kasseres. Har staten først betalt alt udvikling, så bliver prisen selvfølgeligt lav.
Prisen for flyet, skal derfor i princippet udregnes efter komponentpriser. Den nemmeste måde at gøre det, er at opdele delene i prisklasser, afhængig af pris per kilogram. Det vil typisk være den billige del som plast, metal, jern osv. hvor prisen er fra 10-40 kroner per kg. Så er det den dyere, der består af elektronik, men stadigt langt under 1000 kr. per kilogram, hvis der bruges normale standardkredse, eller chips hvor udviklingsomkostningerne og startudgifterne er betalt. Så er det det lidt dyere, typisk Lithium batteriet, og den samlede pris, bliver nok fra 100.000 kr. til 150.000 kr. Samlingen kan foregå med robotter, og udviklingen heraf, kan også bare læsses over på NASA og staten. Så den sættes til omtrent nul.
Er det et "luftfartøj" der skal masseproduceres, gætter jeg på en salgspris, måske lidt under en voksen motorcykel, eller det halve af en stor bil.
Resten er ren fortjeneste.
Desuden er jeg meget imod, at man tager penge for sikkerhed, da jeg mener det er uetisk og usund for samfundet, at tage penge for at undlade at slå ihjel - uanset dette så bare sker ved at man ikke vil tilbyde sin udvikling til kostpris. Det etiske er, at samfundet betaler for udvikling, og at virksomheden også betaler lidt for det, hvorefter det sælges til kostpriser. I nogle tilfælde, kan man også lovgive at produkterne skal være sikre, og dermed lovgivningsmæssigt sikre at alle produkter sælges med fuld sikkerhed - således udviklingsudgifterne deles på så mange som muligt. Dette sænker også "sikkerhedsafgiften" til et mere acceptabelt niveau.
Sikkerhed, er ikke noget vi vil betale for. Det skal være en selvfølge. Så må det betales på samfundets regning, eller det må deles ud på så mange enheder som muligt, ved at alt der er dårligt gøres ulovligt og forbydes. Sikkerhed, er derfor altid en samfundsopgave - enten ved at biddrage til forskningen og udviklingen indenfor området, eller ved at man direkte sætter lovkrav om den højeste sikkerhed, og forbyder alt er under et vist niveau.
Vi skal ikke have lov til at bestemme vor sikkerhed selv. For får vi det, så bliver verden særdeles usikker. Ingen har råd. Kun, hvis sikkerhed, og milljø er en samfundsopgave, så er det muligt at opnå en ordentlig sikkerhed, der svarer til det teknologiske stadium vi faktisk befinder os på idag.
Min konklussion er derfor, at jo mere sikkert flyet bliver, desto lavere er dets pris. Måske skal vi betale mere i skatter, men i betragtning af, at de kære ingeniører skal have løn, selv på bistand og arbejdsløshedsunderstøttelse, så går det lige op på samfundets regning. Skatterne går måske lidt op - men vi får et ordentligt samfund, med sikkerhed for alle. Såvel social sikkerhedsnet, som sikkerhed i bilen vi sætter os i.
Det kan aldrigt betale sig, at udvikle noget sikkert, hvis ikke man ser på det fra samfundets side.
Det væsentlige for et fly som NASA's, vil være risikoen. Er den større/mindre end en bil, og er den som minimum større end for en motorcykel. Hvad kan gøres, for at opnå stor sikkerhed. Kan den øges, når udviklings og forskningsomkostninger betyder mindre? Men inden det besluttes, skal mano gså sikre sig, at der eksempelvis er økologiske fordele, og den ikke er en regulær miljøkatastrofe. Det betyder, at man må se på, om det ikke er mere miljøvenligt at flyve på biodiesel og biobrændstof, og ikke mindst spare en del energi på udvindingen af mineraler der skal bruges til flyet. Måske ender vi en dag med, at et stof i retning af kulfibre er billigst, fordi vi ikke behøver at trække nogle sjældne stoffer ud af jorden. Da vi derved belaster naturresourcerne mindst, og måske har opnået en produktionsmetode der reducerer svineriet, så viser det sig måske at det kan gøres med mindre energi end mineraludvikling, og er bedre og billigere end stål.
Dette medfører så også, at bilerne falder i pris, fordi de ikke belaster naturen så meget, og der bruges færre resourcer på fremstillingen.
Ingeniørerne og de arbejdsløse skal have deres løn, så der er ingen grund til at tænke på udviklingsomkostninger. Skal man sulte dem, fordi det ikke betaler sig, at de arbejder for deres uddannelse? Eller skal de køre bus, når de kunne have udviklet fuldautomatiske biler, der ikke kunne støde sammen, køre fodgængere ned, eller ind i andre bilister? Sådan er samfundet idag. Fordi, at det har "markedsudviklingen" bestemt. Hele tiden, er der idioter der siger, at sikkerhed og teknologi koster, meddens sandheden er at det ikke koster spor. Ingeniører kan tilmed massefremstilles hvis det ønskes. Mad og bolig skal de altid have, men måske kan de få lov at bo på arbejdspladsen, hvis de er ingneiør.
Min påstand er, at flyet formentligt er så miljøvenligt, at det ikke koster mere end en bil. Skulle det koste mere, er det fordi at nogen ser deres fidus i, at tage penge for at gøre det sikkert. Noget, som ikke burde koste, da det er betalt og betales af staten. Ellers, får de pågældende ingeniører jo ingen mad.
