Vindmøllemarked i opbrud presser Vestas
Krisen løsner sit greb om vindmølleindustrien. Men der er ingen grund til at ånde lettet op, varsler internationale eksperter. Markedet er i opbrud, konkurrencen bliver benhård.
Læs også
-
Ni ud af ti vindmøller til europæiske havmølleparker er danske
-
Kinesere lover havmøller, der skal give Vestas og Siemens baghjul
Læs mere om
Konkurrenter i overhalingsbanen, slunkne ordrebøger og ansatte på tvangsferie. Vestas tager lige nu forskud på det, førende analytikere ser i krystalkuglen: De fede tider for vindmølleproducenterne er definitivt forbi. Kortene på fremtidens marked blandes på ny.
Ganske vist forudser eksperter, at den samlede branche vil vokse 12-17 procent årligt frem til 2012. Internationale miljøtiltag vil femdoble den installerede ydelse, der i 2020 vil nå en størrelse på godt 576 GW. Især markederne i USA og Asien vil vokse stærkt. Men: Blandt vindmølleproducenterne bliver der blodig krig på kniven - om både de store og de små stykker af kagen.
»I de kommende to år forventer vi en intens kamp om markedsandele,« bekræfter Manfred Hader, partner i Roland Berger Strategy Consultants, i det tyske Manager Magazin.
Udvidede produktionskapaciteter, færre, men større ordrer og politisk pres på prisen skaber et nyt marked - et købers marked.
Ifølge Hader bliver konsekvensen en brutal priskrig, der tvinger producenterne til nye strategier og hårde slankekure. Udviklingen kan især gøre ondt på de store aktører. Ærkerivaler som Vestas, Siemens og GE er allerede under pres - fra hinanden og mindre "newcomere", ikke mindst på vækstmarkederne. For de koncerner, der ikke reagerer hurtigt og klogt nok, kan tvangsferier og fyringsrunder vise sig blot at være en forsmag.
Roland Berger præsenterer i sin nyeste markedsanalyse et sæt strategiske anbefalinger, som bakkes op af Tysklands ansete institut for vindenergi, DEWI. De skal tjene vindmølleproducenterne som redningskrans i stormen.
Læs anbefalingerne i denne uges trykte udgave af Ingeniøren. Abonnenter kan læse artiklen i sin fulde længde HER






