EU vil købe irakisk gas
Ny samarbejdsaftale mellem EU og Irak kan sikre irakisk gas i europæiske hjem og mindske afhængigheden af Rusland.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Med en aftale om at indgå et strategisk energipartnerskab med Irak forsøger EU endnu en gang at holde liv i drømmen om ’den sydlige korridor’ - et netværk af gasledninger som skal løbe gennem en række centralasiatiske lande og dermed uden om Rusland.
Foreløbig er der dog alene tale om en politisk rammeaftale, der løber frem til 2015.
I forbindelse med underskrivelsen i Baghdad udtalte EU’s energikommissær Andris Piebalgs, at Irak udgør et vitalt link for EU’s forsyningssikkerhed, og at landet kan blive en afgørende leverandør af gas gennem den sydlige korridor.
Den nye aftale indebærer desuden, at EU skal hjælpe Irak med at udvikle en langsigtet energipolitik, sikre stabiliteten i det irakiske elnet og lægge planer for udvikling af en vedvarende energiforsyning.






