»Man kan forvente efterskælv i adskillelig uger, måske endda måneder efter et stort jordskælv. Et jordskælv er nemlig sjældent nok til at frigive den opbyggede spænding og derfor finjusterer jorden med mindre efterskælv,« siger Tine B. Larsen seniorforsker i seismologi på GEUS.

Haiti oplevede onsdag middag dansk tid, det hidtil største efterskælv, der målte 5.9 på Richterskalaen. Det er et relativt kraftigt skælv, men der er stadig tale om et efterskælv.

Efter det gigantiske Sumatra jordskælvet i Indonesien den 26. december 2004, der målte 9.3 på Richterskalaen, var der en masse efterskælv. Nogen af dem så store, at forskerne var i tvivl om, der var tale om et nyt skælv eller et efterskælv.

»Et efterskælv er per definition mindre end det store hovedskælv. Det skal komme som ét skælv i en serie flere efter hovedskælvet og ligge i samme område,« siger Tine B. Larsen.

Forkastning har slumret i 150 år
Haiti ligger på den Caribiske plade, der bevæger sig øst på langs med den Nordamerikanske plade. Det er de gnidninger, der er skyld de seneste jordskælv i Haiti.

Inden for den sidste uge, er der observeret flere skælv dagligt ved øen Puerto Rico, et større skælv på øen Cayman Island, der målte 5.9 på Richterskalaen og et på 5.8 i Stillehavet tæt på Guatemala. Det er helt normalt, at det ryster i Caribien, men aldrig før har der været så mange ofre.

Haiti deler sammen med Den Dominikanske Republik øen Hispanola. Øen er gennemskåret af to øst- vestgående bælter, kaldet forkastninger, hvor man tidligere har observeret jordskælv.

Det specielle ved jordskælvene på Haiti er, at det denne gang skælver ved Enriquillo-Plaintain Garden-forkastningen i det sydlige Haiti. Det er 150 år siden, man sidst har observeret jordskælv her.

Når der tidligere har været større jordskælv på Hispanola, har det været ved forkastningen i den nordlige del af øen. Det skete sidste gang ved et skælv i 2003 der målte 6.4 på Richterskalaen og et voldsommere et i 1946, der blev målt til 8.0 Richterskalaen.