/transport

Movia vil have lynbusser på Københavns ring 3

Passagererne forsvinder fra den kollektive trafik på Københavns Ring 3, og Movia mener, der skal en højklassebus til for at løse problemet. Busbanen kan være et vigtigt skridt mod en fremtidig letbane og kan stå klar om tre år, siger selskabet.

Af Christian Østergaard, fredag 22. jan 2010 kl. 13:05

Busserne er for langsomme og letbanerne kræver planlægning i årevis. Derfor tyer Movia nu til en krydsning mellem de to, i sin kamp mod at miste markedsandele til privatbilismen.

I Movia er Mathias Sdun områdechef for projekter og infrastruktur. Han siger:

»Vi plæderer for at der sker noget nu for at holde på kunderne. Vi har jo lige siden 1991 haft en pæn nedgang af markedsandele i den kollektive trafik i forhold til privatbilismen, og de er meget svære at vinde tilbage igen.«

Hvad skal der til for at I kan begynde arbejdet?

»Transportministeriet har afsat en sum i deres investeringspuljer og bolden ligger nu på deres banehalvdel. De skal prioritere at der skal igangsættes et arbejde hurtigt, enten med højklassebusser eller letbaner.«

Letbaner og højklassebusser har ifølge Movia, høj rejsehastighed, god regularitet og komfort til fælles, tre vigtige punkter for de potentielle passagerer. Højklassebusser, også kendt som Bus Rapid Transit (BRT), kører i en separat vejbane, præcis som letbaner, men BRTen har ikke brug for skinner og er billigere og hurtigere at opføre. Derfor kan BRT-systemer være et hurtigt og komfortabelt alternativ til de nuværende busser, mener Movia.

Mathias Sdun siger om fremtidsplanerne:

»Vi foreslår højklassebusløsninger fordi, de er hurtigere og billigere at implementere end letbaner. Med en BRT-løsning kan vi modne området, så der kan skiftes til letbaner med tiden.«

Hvad taler for at indføre letbanerne på længere sigt?


»Det er befolkningens holdning til letbaner. Den almene opfattelse er jo, at letbaner er et mere komfortabelt og højteknologisk produkt.«

Asfalten skal gødes til letbaner
Hvis den politiske vilje og diverse godkendelser flasker sig optimalt for planerne, vil Movia kunne trille BRT-busser ud af garagerne om under tre år, mener Mathias Sdun. Det kræver op til ni måneders projektering og to års egentlig implementering. Sideløbende kan man fortsætte letbaneplanerne. Mathias Sdun siger:

»Der har været en letbane på vej i Århus i snart 15 år uden at være implementeret endnu. Tilsvarende resultater har man også i udlandet. Derimod kan højklassede bussystemer gennemføres i løbet af to til tre år.«

BRT-bussernes punklighed og hastighed kræver dog, at der indføres særlige BRT-baner på vejen og at trafiklys sørger for at de hurtige busser aldrig møder et rødt lys på deres vej. Det kan enten ske ved hjælp af følere i vejen, som vi kender dem i dag, eller ved hjælp af mere moderne GPS-systemer, der holder øje med BRT-bussernes færden.

På Ring 3 forestiller Movia sig en ny busbane i det, der i dag er midterrabat. Den særlige busbane vil senere hen kunne lægge asfalt til letbaneskinner.

Mathias Sdun siger:

»Det bør kunne gøres uden at inddrage plads fra biltrafikken selv om vi selvfølgelig gerne så at det gjorde det. Det er jo også en måde at motivere folk til at bruge den kollektive trafik.«



22. jan 2010 kl 13:20

Thomas Vesth

Hvad med økonomi og miljø

Meget spændende, jeg kunne godt tænke mig at se lidt økonomi og miljø. Det jeg har læst om indtil nu har en meget god økonomi og miljøbelastning i forhold til letbaner og jernbaner.


22. jan 2010 kl 14:54

avatar

Heino H. Gehlsen

Fornuftig overvejelse

Jeg kan kun bifalde, hvis man kommer ud over den skyttegravskrig, der har hersket mellem de forskellige langsigtede løsningsforslag (letbane, S-tog m.v.), og starter med en fornuftig overgangsløsning, der hurtigt kan implementeres og som udgangspunkt er integrerbar med den eksisterende infrastruktur.

Ironisk nok har jeg da for blot få dage indirekte argumentere for noget tilsvarende: (http://ing.dk/artikel/105549-t...2897)

Køretøjet ’bus’ kunne sagtens fungere som letbane, hvis der blot stilles privat vej til rådighed. Fordelene ville være mange og ulemperne ligeså. Transitionsperioden fra beslutning til påbegyndt drift ville eksempelvis være væsentlig kortere og billigere, og man kunne med tiden sagtens opgardere med skinner […]

Når man så engang i fremtiden får kigget ud over enkeltstrækninger og får lavet en overordnet handlingsplan for hele regionens kollektive trafik, så kan man jo altid vurdere, om en opgardering til skinnedreven letbane eller noget helt andet harmonerer med en sådan plan.


22. jan 2010 kl 15:42

Claus Topsøe-jensen

Er rabatten tilstrækkeligt bred ?

Ideen er glimrende, for man kan let omdanne en busbane til en jernbane, når det med tiden eventuelt bliver rentabelt.

Men i artiklen står der, at man kan omdanne midterrabatten til en busbane. Men hvor er midterrabatten bred nok til, at to modgående busser kan passere hinanden? Og hvordan kommer man under de eksistrende broer over motorvejen - de fleste steder svinder midterrabatten ind til ingenting under broerne?

I praksis må man antagelig forlænge de eksisteende broer så de kan spænde over to baner mere end de gør i dag, og de fleste steder må man også sideforskyde nogle af bilbanerne.


22. jan 2010 kl 15:42

Claus Topsøe-jensen

Er rabatten tilstrækkeligt bred ?

Ideen er glimrende, for man kan let omdanne en busbane til en jernbane, når det med tiden eventuelt bliver rentabelt.

Men i artiklen står der, at man kan omdanne midterrabatten til en busbane. Men hvor er midterrabatten bred nok til, at to modgående busser kan passere hinanden? Og hvordan kommer man under de eksistrende broer over motorvejen - de fleste steder svinder midterrabatten ind til ingenting under broerne?

I praksis må man antagelig forlænge de eksisteende broer så de kan spænde over to baner mere end de gør i dag, og de fleste steder må man også sideforskyde nogle af bilbanerne.


23. jan 2010 kl 00:22

Thomas Gade

Hvilken vej?

I overskriften står Motorring3, i teksten står ring 3 og lyskryds. Hvilken vej menes?

Hvis alm. Ring3, er flaskehalsene bl.a viadukten i Lyngby og rundkørslen i Buddinge.

Vendesløjfe bliver svær at få plads til i nordenden.

BRT er det naturlige skridt i udviklingen - godt at nogen tager initiativ.


23. jan 2010 kl 20:02

avatar

Anders Skærlund Petersen

Trolleybus

Og naar man alligevel er igang kan man ligesaa godt elektrificere denne BRT-bane. Trolleybusser er et gennemproevet og miljoevenligt produkt.

Endvidere sikres fleksibilitet da stroemmen kan komme fra alt ligefra kulkraft til atomkraft.


23. jan 2010 kl 20:24

Jens Haugaard

Re: Trolleybus

Tja - det må være formøblingen af de 1,5 mia det sidste trafikforlig bød på. Hvor den nuværende regering stædig holdt fast ved, at den eneste rigtige løsning for kollektiv trafik i korridoren rundt om København er en busløsning.

Man må spørge sig selv, om man med den givne løsning for mest kollektiv trafik for pengene. Måske var det bedre givet ud på at få etableret den letbaneløsning, man arbejder med i Aarhus (skrevet af en ærkekøbenhavner!).

Måske var det bedre at kigge lidt på, hvad man gør i landene rundt omkring os; fx. i Tyskland. Selv om det ikke her til lands er så populært at lære af andre, kunne det jo være der kunne spares lidt skatteprovenu.

Ang. flaskehals i Lyngby og Budinge: Se evt. de foreslåede løsninger i letbaneforslaget fra Københavns Amts tid (kan ses på regionhovedstadens hjemmeside).

Kors hvor er der mange hellige køer i dansk trafikplanlægning.


24. jan 2010 kl 12:10

avatar

Heino H. Gehlsen

Apropos formøbling...

Tja - det må være formøblingen af de 1,5 mia det sidste trafikforlig bød på.

Et hurtigt opslag hos Danmarks Statistik viste, at det samlede befordringsfradrag i indkomstårene 1994-2008 udgjorde kr. 128,177 mia. Mon ikke bare en del af disse fradrag kunne have været brugt bedre på investering i kollektiv trafik?

- Den dyreste af letbane-forslagene i COWI's rapport "Vurdering af letbane langs Ring 3" kostede kr. 5,8 mia (eller blot kr. 4,7 mia. uden ledningsarbejde), hvilket svarede til det samlede transportfradrag i 1995, og prisen er endda i 2008-prinniveau (http://www.regionh.dk/NR/rdonl...df).

- Den kommende (og desværre næsten stationsløse) jernbanestrækning over Køge håbes at koste omtrent kr. 10 mia., hvilket svare til det samlede fradrag i 2005.

- Elektrificering af Ringsted-Rødby + dobbeltspor Vordingborg-Rødby: kr. 8,0 mia. = samlede fradrag i 2000. Genopretning af skinnenettet: kr. 5 mia. = fradrag i 2004. (http://www.altinget.dk/transpo...5530)

- Elektrificering af el på de resterende jyske (hoved) etaper ville i 2001 beløbe sig til kr. 3,1-3,6 mia. (http://ing.dk/artikel/82887-da...anen)

Man kunne fortsætte og fortsætte – og ved blot at fastholde fradragsniveauet fra 2008, så ville der være kr. 12,578 mia. til rådighed hvert eneste kalenderår, hvis man valgte at afskaffe fradraget helt. Selv hvis man over ti år kun halverede fradraget og investerede indtægterne i infrastruktur, ville man over disse ti år have knapt 62,9 mia. til rådighed. Hver gang man foretog en opgradering af et lokalområde kunne befordringsfradraget eksempelvis reduceres markant for strækningerne i dette område.

Forestil jer at have kr. 6,3 mia. til rådighed hver eneste år…

Befordringsfradraget år for år (iflg. Danmarks Statistik):
1994: 5,510
1995: 5,798
1996: 6,077
1997: 6,453
1998: 6,860
1999: 7,365
2000: 8,187
2001: 8,795
2002: 8,875
2003: 9,225
2004: 9,763
2005: 10,531
2006: 11,176
2007: 10,924
2008: 12,578


24. jan 2010 kl 16:58

Jens Haugaard

Re: Apropos formøbling...

Man kan vel også stille det spørgsmål, i hvilken grad busselskabet MOVIA skal blande sig i (læs: Politisere) løsningerne på kollektiv trafik.

Mit gæt er, at Bent Flyvbjerg nok ville tage sig til hovedet!


24. jan 2010 kl 18:00

avatar

Heino H. Gehlsen

Re: Re: Apropos formøbling...

Man kan vel også stille det spørgsmål, i hvilken grad busselskabet MOVIA skal blande sig i (læs: Politisere) løsningerne på kollektiv trafik.

Hele Movias bestyrelse og repræsentantskab er altså politisk udpeget - de er borgmestre og rådmænd alle sammen (http://www.moviatrafik.dk/bago...aspx ; http://www.moviatrafik.dk/bago...df).


24. jan 2010 kl 20:09

Jens Haugaard

Re: Re: Re: Apropos formøbling...

Det er jeg udemærket vidende om - men det legitimerer jo ikke at selskabet som DRIFTselskab for bl.a. regionhovedstaden mfl. skal opfattes som part ifm. de systemvalg den siddende regering så hårdnakket vælger at formøble helst ikke mere end 1,5 mia. kr på ;-)


24. jan 2010 kl 23:19

Ole Kofod

Forventeligt forslag

Movia kan godt lide busser og ved ikke så meget om letbaner. Det fremgår bl.a. af dette abstrakt http://www.toef.dk/file.php?na....pdf hvor sammenligninger mellem BRT og letbaner på s. 11-12 pænt sagt er at sammenligne æbler og pærer, da det er meget forskellige transportopgaver de løser.
På samme måde vis er referencen til Århus med 15 års planlægning irrelevant, da hovedparten af tiden er gået med overhovedet at forklare, hvad en letbane er og gøde jorden for forslaget. Den reelle projekteringstid er meget kortere.
Ring 3 er så velundersøgt, at der vil kunne køre en letbane inden 5 år. Men hvis RBT kan bane vejen for dét, så for min skyld ingen alarm.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.