Jordskælvet på Haiti har ikke bare lagt byerne i ruiner, men også vendt op og ned på ordninger som affaldsindsamling, der normalt holder millionbyen relativt ren. Husholdningsaffald og hospitalsaffald ligger i gaderne og ruinerne og tiltrækker sammen med de mange døde potentielle smittespredere som rotter.

Derfor er det afgørende, at der hurtigt kommer gang i affaldsindsamlingen igen.

Til det formål har FNs miljøorganisation UNEP hyret den danske affaldsekspert Martin Bjerregaard, der er udsendt for den britiske NGO Disaster Waste Recovery.

»Eftersøgningsaktionerne vil snart slutte. Derfor begynder organisationerne nu at fokusere på andre ting. De overlevende skal have rent vand, elektricitet og tag over hovedet. Og der skal tages hånd om affaldet. Det er en kæmpeopgave,« fortæller Martin Bjerregaard fra FNs og NGO’ernes hovedkvarter ved lufthavnen i Port au Prince.

Da Ingeniøren fanger ham har han været på Haiti i halvandet døgn og har allerede været ude og inspicere den ødelagte by.

»Der er en del, der har forladt byen, for at søge tilflugt hos familie på landet, men der er også mange, der lever i lejre mellem murbrokkerne og i nærheden af deres sammenstyrtede huse. Nogle steder brænder de husholdningsaffaldet af, men andre steder flyder de i gader og ruiner, og der ligger også hospitalsaffald i gaderne. Og det er jo ikke så smart.«

Hospitalsaffald er blandt andet brugte forbindinger, nåle, bortopererede kropsdele og operationsudstyr.

»Der er mange her, der gennemroder affaldet efter ting, som de kan genbruge, så det giver en ret stor risiko for at sygdom kan opstå og spredes.«

Hovedstadens affaldsselskab har vogne på de større gader, der er blevet ryddet, men det er ikke altid, de kan komme frem til de lejre, hvor der er mange mennesker. Derfor er Martin Bjerregaard sammen med en kollega gået i gang med at lægge en strategi for affaldsindsamling.

»Vi skal finde ud af, hvor der bliver produceret affald. Hvordan får vi det indsamlet. Hvor skal vi gøre af det, og hvordan får vi det der hen. Og det skal være på plads i næste uge.«

Erfaringen fra tsunamien i Asien og jordskælvet i Pakistan er nemlig, at hvis affaldsindsamlingen ikke bliver koordineret, så kan det forværre katastrofen og gøre genopbygningfasen meget dyrere.

»Tidligere har mange hyret en mand med en lastbil til at køre affaldet væk men ikke spurgt, hvor han kørte det hen. På Banda Aceh betød det blandt andet, at man dumpede affaldet på rismarker og i rejefarme, så når folk vente tilbage til deres huse, så var hele deres livsgrundlag væk under det affald, som nødhjælpsorganisationerne havde indsamlet. Det har siden kostet 20-30 mio. dollar at rydde op. Det skal vi gerne undgå her,« fortæller han

Den strategi, som Martin Bjerregaard og hans kolleger knokler på at få på plads vil forpligte alle FN-organer og NGO’er til at samle affaldet ét sted, og der vil blive hyret lokale til at stå for indsamlingen. På hospitalerne skal der bygges nødforbrændingsanlæg.

»Det er vigtigt at vi får styr på hospitalsaffaldet, så der skal bygges interimistiske forbrændingsanlæg ved hvert hospital, der kan brænde deres affald af ved tilstrækkeligt høje temperaturer.«

Ud over affald skal Martin Bjerregaard og hans kolleger også lave en plan for oprydningen af de mange m3 murbrokker. Han siger:

»Vi hælder til en strategi, hvor vi køber og opstiller mobile knusningsanlæg på flere små pladser i en bydel. Det er bedre end at køre alle ruinerne ud til en central plads udenfor byen, for i storbyer i denne verdensdel er transport et kæmpe problem. Trafikken er oftest uigennemtrængelig. Med hjælpe fra lokale skal vi have gang i en sortering og brokkerne skal knuses, så de kan bruges til vejbyggeri. Det er for risikabelt at bruge det til nyt husbyggeri, for vi kender slet ikke kvaliteten af betonen.«

De knuste brokker hjælper med at holde prisen for genopbygningen nede. Normalt ville man skulle bruge materialer fra en grusgrav til nye veje, men det erstatter brokkerne, så når byggeriet af nye huse begynder, så bliver kampen om materialerne ikke så hed og prisen ikke så høj.

»Typisk stiger prisen for grus og lignenden materialer til det dobbelte eller tredobbelte efter et jordskælv, så det har en stor betydning, hvis man kan genbruge meget,« forklarer Martin Bjerregaard.