Sjusket kvalitetskontrol førte til gigantisk overdrivelse af klimakatastrofe
Det kan blandt andet være »blot« en simpel slåfejl, der betød, at 2350 blev til 2035 i FN’s klimapanels vurdering af, hvornår gletsjerne i Himalaya vil være smeltet helt væk.
Himalaya set oppefra. (Foto: NASA)
Læs også
-
Forskere: Udregn klimakatastrofe som var det et husholdningsbudget
Læs mere om
FN’s klimapanel, IPCC, fastslog i sin rapport fra 2007, at gletsjerne i Himalaya med stor sandsynlighed vil være forsvundet i 2035. Og det burde være ganske vist i betragtning af, at IPCC’s videnskabelige anbefalinger bygger på flere tusinde videnskabsfolks gennemlæsninger af anerkendte og publicerede forskningsresultater.
Men det er en gigantisk overdrivelse, har verdens førende glaciologer påpeget lige siden, og nu – mere end to år senere – erkender IPCC i en officiel meddelelse, at påstanden var et vildskud.
Men hvordan kunne det ske?
Ifølge avisen The Guardian er det svært at finde anerkendte videnskabelige forskningsresultater, som nogensinde skulle være kommet med en sådan påstand. Der er dog enkelte spor at følge:
Årstallet 2035 kan spores tilbage til en rapport fra Verdensnaturfonden, der i 2005 citerede en nyhedshistorie om et upubliceret studie bragt i det populærvidenskabelige magasin New Scientist – intet tyder dog på, at dette ”upublicerede” studie nogensinde skulle være blevet publiceret på et senere tidspunkt.
En anden kilde til årstallet kunne være en russisk rapport fra 1996, der groft estimerer, at verdens gletsjere kan have trukket sig langt tilbage omkring 2350.
De 2350 kan så ved hjælp af en simpel, talforbistrende slåfejl være blevet til året 2035 på side 493 i IPCC-rapporten. Alternativt kunne der være tale om grov manipulation i et forsøg på at overdrive og dramatisere konsekvenserne af den påviselige afsmeltning af gletsjerne – som også finder sted i Himalaya.
IPCC nævner ikke præcist, hvordan fejlen kunne finde sted.
Under alle omstændigheder viser affæren dog, at de videnskabelige kontrolprocedurer i IPCC har haft en række alvorlige mangler.
Det er som bekendt det altafgørende grundlag for IPCC’s arbejde, at det baserer sig på sammenskrivninger af konklusionerne i praktisk taget alle relevante og blåstemplede videnskabelige forskningsresultater – samt at flere tusinde videnskabsfolk fra 194 lande godkender og dermed står inde for lødigheden af IPCC’s rapporter.
I den aktuelle sag er der tale om oplysninger fra en af de arbejdsgrupper, der bidrager med oplysninger til IPCC’s endelige anbefalinger i det såkaldte Summary for Policymakers.
Det naturlige spørgsmål er: Hvordan kan så mange anerkendte forskere gennemlæse og nikke samtykkende til en så dramatisk fremskrivning, der – hvis den var korrekt – ville betyde, at flere hundrede millioner asiater står på tærsklen til at miste deres naturlige vandlagre forankret i Himalaya. Og hvorfor kommer indrømmelsen så mange år efter udgivelsen af rapporten?
Glaciologer har i årevis påpeget fejlen, og IPCC’s formand, Rajendra Pachauri har rutinemæssigt afvist anklagen.
Danmarks officielle kontaktperson i IPCC, specialkonsulent i Energistyrelsen, Povl Frich, advarer i Berlingske Tidende mod at overdramatisere affæren.
»Den omtalte vejl i arbejdsgruppe 2’s bidrag til IPCC-rapporten er naturligvis kritisabel. Man kan undres over, at den ikke er blevet fanget i den omfattende review proces, men først kommer frem i lyset nu. Jeg mener omvendt ikke, at denne fejl siger noget om hele IPCC, men om hvor svært det er at lave et så omfattende vurderingsarbejde med så mange mennesker involveret, uden at der sker fejl,« siger Povl Frich til Berlingske Tidende.
Ifølge eksperterne trækker gletsjerne i området sig tilbage med 10 til 50 meter om året og noget tyder på, at fortsat opvarmning kan få dem til at forsvinde omkring år 2350, dvs. mere end 300 år senere end påstået af IPCC.
