It-system overvåger enlige forsørgere - afslører fusk i milliardklassen
Med et nyt it-system kan kommunerne spare store summer på at afsløre socialt bedrageri. Ballerup og Skanderborg er i gang med at samkøre data over enlige forsørgere, der er det letteste sted at sætte ind.
På et år har Skanderborg Kommune fået 72 henvendelser fra borgere om socialt bedrageri. En del af disse plejer at være uholdbare, fordi de kommer fra forsmåede kærester eller familiemedlemmer, og spilder derfor kommunens tid.
Men nu har Skanderborg investeret i et system, der krydstjekker oplysninger og automatisk finder frem til potentielle svindlere - og millioner af fejludbetalte kroner.
Skanderborgs mål er at hente en million kroner hjem det første år.
»Men det er lavt sat,« siger borgercenterchefen.
Det er især snyd med ydelser til enlige, der er relevante at se på med systemet. Hvis et ægtepar for eksempel bliver skilt og senere får et barn sammen, er der en alarmklokke, der ringer. Ikke i egentlig forstand, men parrets navne bliver trukket ud i en såkaldt ‘undringsliste’.
En tredjedel snyder
Det samlede omfang af socialt bedrageri kan ikke opgøres præcist, men på baggrund af undersøgelser fra Den Sociale Ankestyrelse, Arbejdsdirektoratet og Socialforskningsinstituttet kan det anslås, at cirka ti procent af modtagerne af indkomsterstattende eller indkomstsupplerende ydelser har omgået eller omgår reglerne.
Ud fra erfaringerne fra kommunerne er vurderingen, at mellem 20 og 30 procent af de enlige forsørgere får ydelser, de ikke er berettiget til.
I Skanderborg Kommune er man i gang med at implementere systemet Bedragerianalyse, og her er der 900-1000 enlige forsørgere. Hvis tallet for snyd holder stik her, vil der være adskillige millioner kroner at spare for kommunen ved at sætte mere effektivt ind mod snyd.
»Vores budget på fripladser alene er på seks millioner kroner, så hvis man på landsplan regner med, at en tredjedel ikke er berettiget til de ydelser, de får, kan vi hente to millioner kroner,« siger borgercenterchef Niels Tapdrup.
Ballerup sparer 30 millioner
SAS Institute har indtil videre solgt systemet til ti kommuner, hvoraf to har eller er ved at implementere det. Ud over Skanderborg har Ballerup kørt med systemet siden maj.
Ballerup har 47.000 indbyggere, og har fået bygget en liste op på 400 borgere, der matcher de kriterier, som får alarmerne til at ringe. Listen repræsenterer en værdi af 30 millioner kroner, som udgør de merydelser, borgerne modtager på årsbasis, fordi de er enlige.
Foreløbigt er det først og fremmest ydelser til enlige, der er fokuseret på i systemet, men det kan sagtens udvides med tiden, siger Thomas Schultz.
»Enligforsørgelse er det mindst problemfyldte i forhold til at samkøre data. Men kommunerne kan øge mængden af data, så de kan udvide undringslisterne, så de for eksempel samkører oplysninger om, hvem der får sygedagpenge og samtidigt har et enkeltmandsfirma,« siger han.
SAS Institute anslår "konservativt", at systemet, der koster 195.000 kroner, på landsplan kan spare kommunerne for halvanden milliard kroner.
»Gevinsten afhænger selvfølgelig af kommunens størrelse, men det er enorme summer, vi taler om,« siger forretningsudvikler i SAS Institute Thomas Schultz.
Liste over mistænkelig adfærd
Man må ikke samkøre de offentlige registre. Men man må gerne trække data ud fra dem og selv samkøre disse data, og det er, hvad der sker i det nye program, der etablerer en slags data-lagerhal.
Computersystemet samler data fra CPR- og BBR-data, data fra udbetalingssystemer, data vedrørende fripladser, forhøjet børnetilskud og boligsikring. Ud fra de data opbygger systemet undringslister over borgere, der matcher fagligt udvalgte kriterier for ’mistænkelig adfærd’ eller mønstre set i tidligere sager om socialt bedrageri.
Med systemet håber Niels Tapdrup i Skanderborg Kommune at nå frem til synderne, inden de får udbetalt uberettigede ydelser.
»Vi kan gå fra at være reaktive til at være proaktive. Vi vil hellere stoppe snyderiet, inden det sker, for vi har den svære bevisbyrde i sagerne. På denne måde kan vi opnå en fremadrettet besparelse,« siger han.
I praksis betyder det, at kommunen straks kan tage kontakt til en borger, der flytter sin adresse hen til et værelse på 20 kvm, hvor der bor tre andre mænd.
I samtlige tilfælde bliver sagen gennemgået på normal vis i kommunen, så undringslisten er ikke et endeligt resultat, men et udgangspunkt.
Lndsdækkende problem
Idéen til systemet opstod, fordi regeringens temarevision i 2009 havde fokus på misbrug af sociale ydelser, og fordi SAS Institute fra sine kunder har fået oplevelsen af, at dobbeltforsørgelse og snyd med enligforsørgelse er de to største problemer i forhold til misbrug af de offentlige ydelser.
Det er dog ikke alle kommuner, der er lige begejstrede for idéen om at samkøre forskellige oplysninger om borgerne.
I Århus har man valgt at sætte sin lid til privatdetektiver, og i Ishøj har man oprettet en ‘stikker-café’, hvor borgerne kan komme og afsløre sine naboer.
Men generelt har kommunerne alle sammen oprettet grupper, som arbejder med at afsløre socialt bedrageri, siger konsulent i KL’s center for borgerbetjening og it-politik Lene Hansen.
»Det er altid et problem, når folk snyder. Og på dette område er der tale om mange bække små, som bliver til væsentlige beløb,« siger hun uden dog at kunne give et samlet billede af omfanget af snyd.
Omfang bliver kendt til sommer
Arbjedsdirektoratet regner med at få sådan et overblik efter sommerferien i år, når kommunerne som følge af regeringens temarevision har rapporteret om omfanget af socialt bedrageri.
Også andre it-leverandørere har opdaget behovet i kommunerne for, at kunne opklare socialt bedrageri. Den største leverandør af it til kommunerne, KMD, sender derfor et system, der minder om SAS Institutes Bedragerianalyse, på markedet til marts.
KMD kører allerede i dag en samkørsel for e-indkomst og sociale ydelser en gang om måneden for samtlige kommuner for at opfange, om der er ændringer i folks indkomst som gør, at de ikke er berettigede til boligstøtte, pension, kontanthjælp og lignende.
