blogs kategori-billede

UDSALG: Stor rabat på en brugt rumfærge

Af Thomas A. E. Andersen,  torsdag 21. jan 2010 kl. 11:17

Nasa har sat prisen kraftig ned på sine brugte rumfærger. De fås nu for blot 143 mill. kroner for et sådant stykke ”højteknologisk” brugt isenkram fra 70erne.

Nasa har sat rumfærgerne til salg efter at man er færdig med at bruge dem, hvilket skulle være i slutningen af i år. Tidligere havde Nasa fastsat prisen til 210 mill. kroner, men fik kun 20 henvendelser fra museer og lignende.

Rumfærgen Discovery er allerede lovet til Smithsonian National Air and Space Museum i Washington, men Atlantis og Endeavour er stadig til salg i udstillingsdisken.

Måske vil prototypen Enterprise på Smithsonian National Air and Space Museum, som blev benyttet til landingstest, også komme på markedet når Discovery ankommer. Leveringerne af rumfærgerne er samtidig blevet rykket frem fra 2012 og til 2011.

Hovedmotorerne som blev annonceret til salg til for mellem 2 og 4 mill. kroner kan også stadig erhverves da ingen har lagt billet ind på dem. De er nu tilrådighed for blot omkostningerne i forbindelse med transporten.



Columbia her er ikke til salg, da den faldt ned i 2003.



21. jan 2010 kl 14:44

avatar

Mikael Valsted Sørensen

Billedtekst

Jeg finder billedteksten lidt komisk:

"Columbia her er ikke til salg, da den faldt ned i 2003."

Jeg vil ikke gøre grin med en tragisk katastrofe, men vi kan vel godt blive enige om, at "faldet" som sådan ikke var problemet. Det var nærmere, at færgen var i flere stumper, da den landede på jorden, end den var før den lettede.


22. jan 2010 kl 09:14

Martin Juhl Jørgensen

Hvad får man?

Hvad får man egentlig for pengene? Følger SW og HW med?

Det kan godt være at min lommeregner efterhånden har mere regnekraft, men med lidt reverse engineering kan man vel lige lure nogle algoritmer -- de har trods alt ikke ændret sig fantastisk meget (er mit gæt).


22. jan 2010 kl 10:04

John Johansen

Re: Hvad får man?

Følger SW og HW med
Hvad er SW og HW?

Jeg ville gerne vide om SRB og ET følger med! ;-)


22. jan 2010 kl 10:13

Bjarke Mønnike

Re: Re: Hvad får man?

ET følgernok ikke med og SEBOFIFS arkivet nok ej heller :o)

Så Egeskov er derfor nok ikke interesseret :-))


22. jan 2010 kl 10:18

John Johansen

Re: Re: Re: Hvad får man?

SEBOFIFS
SElskabet til BOghvedegrødens Fremme I Fyens Stift?


22. jan 2010 kl 10:34

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Re: Hvad får man?

Kan du så ikke også klare HW og SW for mig John
8-)


22. jan 2010 kl 11:21

avatar

Thomas A. E. Andersen

Re: Hvad får man?

Nasa's Follow-up Request for Information (RFI) kan læses her:
http://www.nasa.gov/mission_pa...html

Mvh
Thomas


22. jan 2010 kl 15:37

Martin Juhl Jørgensen

Re: Re: Hvad får man?

Hvad er SW og HW?

Jeg tænkte på de elektroniske styresystemer, men mon ikke SRB og ET følger med som isenkram hvis man køber SSME? :)


02. jun 2010 kl 22:31

Jesper Poulsen

SSME

Det var da oplagt for Copenhagen Suborbitals, nu de har haft lidt knas med seneste afprøvning af deres HEAT.


10. jun 2010 kl 12:14

Jeppe Nielsen

Re: SSME

Eller oplagt for et firma der gerne vil ind i raketbranchen. lidt reverse engineering og man har en ganske god motor type.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.