Millionbeløb skal give viden om bedre ingeniøruddannelser

SÅDAN BLIVER DET LAVET » Se videoer af hvordan ting bliver til.

Spørg Scientariet » Er mørkt stof en negativ tyngdekraft?

Millionbeløb skal give viden om bedre ingeniøruddannelser

Det Strategiske Forskningsråd har tildelt 11,7 millioner kroner til et forskningsprojekt, der skal formulere, hvordan fremtidens ingeniøruddannelser tilpasser sig globalisering, klimaændringer og nye tekno-videnskaber.

Læs også

Læs mere om

Af Michael Tornsberg, torsdag 21. jan 2010 kl. 08:34

En bevilling på 11,7 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd går til forskningsprojektet ”Muligheder og udfordringer for ingeniøruddannelserne i Danmark”.

Initiativtager er lektor på Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning, Steen Hyldgaard Christensen, der mener at den øgede globalisering af produktionen, debatten omkring global opvarmning og udvikling af nye ’tekno-videnskaber’ rejser seriøse udfordringer for ingeniører.

»Vi vil i forskergruppen forsøge at give svar på, hvordan uddannelsesinstitutioner kan reagere på og blive i stand til at imødekomme disse udfordringer,« fortæller han.

Ud over Steen Hyldgaard Christensen består projektet af deltagere fra Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Roskilde Universitetscenter, og arbejdet kommer til at blive udført under ledelse af professor Andrew Jamison fra Aalborg Universitet.

Projektet blev sat i gang i januar og skal efter planen munde ud i en række anbefalinger til, hvordan det er muligt at forbedre og tilføre de danske ingeniøruddannelser nye initiativer.

Deltag i debatten (1 kommentar) »

Kommentarer (1)

21. jan 2010 kl 11:31

Per Hygum Due

Løbende efteruddannelse

Efteruddannelse af ingeniører der søger en faglig karriere fungerer reelt ikke som det er idag. Resultatet er mellemkvalificeret ingeniørarbejdskraft.

NU:

1. En masse uddannelse i ungdommen. Forældes hurtigt.
2. Ingen eller tilfældig efteruddannelse i fritiden.

FREMTID:

1. Factsbaseret grunduddannelse (2 år) med individuel eksamen og papir på kvalifikationerne. Bevisførelse og udledning af formler kan lægges i efteruddannelsen for dem der har behov for at kunne det.
2. I job. 40 timers arbejdsuge med 3 måneders efteruddannelse i arbejdstiden pr. arbejdsår frem til folkepensionsalderen. Efteruddannelse med individuel eksamen og papir på kvalifikationerne.
2.1 Job i det akademiske miljø
2.1.1 Efteruddannelse i noget der er brug for i det akademiske miljø: forskning, uddannelse, bevisførelse, etc.
2.2 Job udenfor det akademiske miljø
2.2.1 Efteruddannelse i noget arbejdsgiverne har brug for. Ofte fagligt meget konkret: JAVA, .NET, ORACLE DB, MS SQL Server, ASP .NET, bestemte DSP chips, SAP, SiteCore, Drupal, måleteknikker, HW test metoder, SW test metoder, Windows Server, LINUX, UNIX, etc. (Eksempler fra svagstrøm/software verdenen)