Ingeniører og andre højtuddannede folk har nu mulighed for - ved siden af deres daglige arbejde - at sælge deres personlige ekspertise i form af freelance-arbejde over internettet.

I Danmark er denne arbejdsmarkedstrend endnu så ny, at hverken arbejdsmarkedsforskere eller fagforbund er begyndt at studere den endnu.

Men i udlandet er der ved at komme fart på det nye marked, og efterspørgslen gælder alle, også dygtige danskere, hvis de har en særlig kompetence at byde ind med.

Det foregår på den simple måde, at et firma udbyder en passende, afgrænset arbejdsopgave - ofte en innovativ problemløsning - via en særlig opgavebørs på internettet. Opgavebørsen tager rollen som mellemmand og sørger for det juridiske, når regningen skal betales.

»I begyndelsen hørte jeg om det som open innovation, dengang en modetrend især inden for marketing og inden for it-faget. En overgang skulle alle have en open innovation-profil. Jeg har ikke haft kontakt med danske firmaer, der har prøvet det, og jeg tror ikke, der er nogen arbejdsmarkedsforskere, der har undersøgt fænomenet endnu,« siger arbejdsmarkedsforsker Jesper Lindgaard Christensen, som er lektor og leder af Aalborg Universitets Center for Regional Udvikling.

Den nye virtuelle bølge, der er i færd med at ramme verden, kaldes også cloud-labor (som skal associeres med cloud-computing) eller crowdsourcing, uddelegering til masserne. Begrebet crowdsourcing er dog oftest forbundet med ulønnet arbejde, mens cloud-labor i høj grad handler om penge.

Hvor cloud-computing kan defineres populært som en computerservice, der udføres af "fjerne computere på ukendte steder i cyberspace", så er cloud-labor en tilsvarende anonym arbejdskraft, hvis opholdssted og arbejdsforhold man ikke kender og ikke bekymrer sig om.

Det er altså et nyt, virtuelt arbejdsmarked, hvor udbud og efterspørgsel af arbejdskraft mødes på neutral grund - internettet - og forhandler en konkret opgaveløsning og -betaling.

Børs for ingeniører
Det handler både om højt- og lavtuddannet arbejdskraft. Et eksempel er den amerikanske børs Innocentive, som udbyder forsknings- og udviklingsopgaver. En aktuel Nasa-opgave, som belønnes med 150.000 kroner, har deadline 22. maj. Den går ud på at beskrive en metode, der kan forudsige Solens aktivitet ud fra de realtidsdata, der er tilgængelige fra satellitter. Enhver har lov til at lade sig registrere og deltage i konkurrencen.

Der er mange ingeniøropgaver. En går ud på at designe en billig regnvandsbeholder til indiske vådområder. Her er 100.000 kroner i præmie, men afleveringsfristen er tæt på, 11. marts 2010.

Et andet eksempel er en robust og billig elgenerator til peruvianske jungleindianere, lavet af stumper, der er tilgængelige lokalt. Generatoren skal generere 6 kWh i døgnet fra en flod med vandhastigheden 1 m/s. Her har den amerikanske Rockefeller Foundation sat 100.000 kroner på højkant.

Innocentive, som åbnede i 2001, var efter eget udsagn den første organisation af sin art på nettet. Den har et lønmaksimum på en million dollar pr. opgave, og den vindende opgaveløser fraskriver sig ikke alle ophavsrettigheder, når det gælder Innocentive. I stedet tildeles opdragsgiveren en undtagelsesfri licens til at udnytte ideen. Hvis opgaveløseren selv kan udnytte sin idé yderligere, står det ham frit for.

Åben produktudvikling
En anden opgavebørs er Innovation Exchange, som bruger eksperter, men holder døren åben for begavede amatører. Man kan deltage som enkeltperson, som gruppe eller som firma. Opgaverne spænder fra produktudviklinger til forretningskoncepter.

En aktuel åben opgave er for eksempel at opfinde et produkt, der kan gøre det sjovere at vaske og stryge sit tøj - præmien er på 400.000 kroner. En anden er at finde på en drik, der kan konkurrere med øl - 250.000 kroner.

En tredje opgavebørs med ganske få krav til faglige kvalifikationer er oprettet af internetbutikken Amazon. Den har fået navnet Mechanical Turk, opkaldt efter en berømt, mekanisk skakmaskine fra 1800-tallet, som i øvrigt var fup. Der var et menneske, en ekspert, inden i maskinen. Og det er netop grunden til det mærkelige navn. Opgaverne er nemlig typisk nogle, hvor automatik ikke slår til - der kræves menneskelig intelligens.

Opgaverne er ofte meget simple og billigt betalt, fra fem øre til 50 kroner per opgave, men alligevel uegnede til automatisering. Det kunne være identificering af musikere ud fra gamle cd'ers forsidebilleder.

Mechanical Turk har i perioder været underdrejet af massiv datatrafik. I 2007 var der over 100.000 registrerede opgaveløsere fra 100 lande ifølge Wikipedia. Hovedparten var unge, amerikanske kvinder uden uddannelse.

Ingen regler - næsten
Cloud-labor overskrider de nationale grænser, og konceptet virker både for uddannede og ikke-uddannede personer. Dette kan være nyttigt for fattige befolkninger i den tredje verdens lande, hvis de taler engelsk og har netadgang. Det kan også være fordelagtigt for en virksomhed, der har en opgave. For alle lovkrav om arbejdsmiljø, dvs. omkostninger, ophører ved den nationale grænse.

Det er ikke lykkedes for Ingeniøren at få et dansk fagforbund til at kommentere det nye arbejdsmarkeds-fænomen. Kilder i ingeniørforeningen IDA siger, at den slags stllingtagen skal omkring hovedbestyrelsen.

Men selv om cloud-labor eller open innovation lader til at sejle i regelfrit, internationalt farvand, så har konceptet sine egne regler, som adskiller fænomenet fra for eksempel open source, hvor grupper af frivillige gratis skriver og opdaterer software, for eksempel Firefox-browseren.

En forskel er, at open innovation, crowdsourding eller cloud-labor ofte kun er offentlig i den første fase, hvor opgaven udbydes. Selve opgaveløsningen kan være forbundet med strikse fortrolighedsklausuler.

Åben dybdeborende journalistik
Men i den modsatte ende kan konceptet også bruges til at åbne for noget, der hidtil var hemmeligt.

Sidste sommer brugte for eksempel den britiske avis The Guardian massernes arbejdskraft til at gennempløje engelske politikeres bilag efter tegn på bedrageri. Mere end 20.000 frivillige meldte sig. Og på mindre end fire døgn gennemgik de 170.000 bilag. The Guardian betalte angiveligt omkring 500 kroner for den samlede opgaves løsning. Pengene gik til leje af en midlertidigt opsat server hos Amazon.

Kun få danske erhvervsvirksomheder har endnu forsøgt sig med den nye brug af løs arbejdskraft. En af dem er forlaget Gyldendal, som åbnede porten for andre end de sædvanlige eksperter, da den seneste udgave af Den Store Danske Encyklopædi blev udgivet. Enhver borger, som syntes, de havde en særlig viden på et eller andet specialeområde, fik lov at skrive artikler til værket - ulønnet - og med garanti for, at artiklerne blev gennemset og redigeret af eksperter.

»Ekspertredigeringen var nødvendig for at holde et vist niveau. Det var også en sikkerhed mod, at folk kommer til at skrive noget forkert. Men ikke alle skribenter har opfattet det som en service. Vi har over hundrede fast tilknyttede eksperter. Mit indtryk er, at vi dertil fik et trecifret, måske firecifret antal løse skribenter. Nogle skrev mange artikler, andre kun en enkelt,« siger redaktør Lene Vistrup.

Encyklopædiens andet og sidste supplementsbind blev udgivet i 2006. Siden er en internetudgave kommet til, og den udvides fortsat. Og stadig med brug af ulønnet lægmandsekspertise fra folkemasserne.