Forskerhold: Metanudslippet fra Arktis stiger markant
Udledningen af den potente drivhusgas metan fra de arktiske permafrost-områder er over en femårig periode steget med 31 procent.
(Klik for stort billede) Når temperaturen stiger i frosne søer begynder mikroorganismer på bunden at producere metan. Drivhusgassen stiger op til overfladen og bobler ud gennem våger i overfladen. (Illustration: UNEP)
Læs også
Nye forskningsresultaterne viser, hvad FN og en række forskere har frygtet i en årrække. At den globale opvarmning er skyld i et hurtigt stigende udslip af drivhusgassen metan fra de arktiske permafrostområder.
Ifølge resultaterne fra The University of Edinburgh, som er blevet offentliggjort i Science d. 15. januar, er udledningen af metan fra de arktiske permafrostområder steget med omkring 31 procent i perioden 2003-2007.
Ældre undersøgelser har vist noget lignende, men ikke i samme omfang, som det der nu dokumenteres.
I absolutte tal betyder stigningen, at udledningen af metan i Arktis er steget fra omkring tre til fire millioner ton årligt.
Men fordi metan er en omkring 25 gange mere effektiv drivhusgas end CO2, betyder det en samlet drivhuseffekt, der svarer til udledningen af 100 millioner ton CO2.
Til sammenligning udleder Danmark omkring 60-70 millioner ton om året.
Folk skal åbne øjnene
»Undersøgelsen viser ikke, at Arktis har passeret et "tipping point", men den skulle gerne åbne folks øjne,« siger Paul Palmer, en af videnskabsmændene bag undersøgelsen, til britiske The Guardian.
Selvom udledningen af metan fra de sne- og isdækkede arktiske permafrostområder, der primært ligger i Siberien, "kun" udgør omkring to procent af den globale metanudledning, frygter forskerne, at den drastiske stigning i de målte år betyder endnu større stigninger i fremtiden.
Forskerne skriver i Science, at »der er et betydeligt potentiale for, at emissionerne i vådområder "feedbacker" positivt på forandringerne i klimaet.«
Den positive feedback betyder, at en stigende udledning af metan fører til stigende temperaturer. Det fører igen til stigende metanudslip og dertil stigende temperaturer - og så har man, potentielt, den berømte "skruen uden ende".
Arktis hårdt ramt
Når det arktiske område er hårdt ramt af klimaforandringerne, skyldes det, at der i forvejen er en række positive feedback-mekanismer, der får temperaturen til at stige mere her end andre steder på kloden.
Én af feedbackmekanismerne, den såkaldte albeldoeffekt, er afsmeltningen af is. Når isen smelter og landjorden blottes, bliver mindre sollys reflekteres, hvilket medfører kraftigere temperaturstigninger.
Forskerne fra The University of Edinburgh diskuterer ikke, hvilke globale konsekvenser den stigende udledning af metan medfører, men FN har tidligere advaret om, at smeltningen af permafrost kan medføre "uomstødelige klimaeffekter", fordi der er bundet massive mængder metan i den sibiriske permafrost.
Størstedelen af metanudslippet på verdensplan kommer fra områder med tropiske regnskove og fra asiatiske rismarker, men her har stigningen i udslippet ikke været lige så stort som i det arktiske område.
Samlet er den globale metanudledning fra vådområder steget med syv procent fra 2003-2007.
