Ingeniør fra Haiti til læserne: Det haster med at få rent vand
Martin Bjerregaard har dannet sig et kort overblik efter få dage i Haiti, hvor han er med til at styre oprydningen efter jordskælvet i sidste uge; det haster med at få rent vand samt struktur på oprydningen.
Martin Bjerregaard fra Disaster Waste Recovery
Efter få døgn i Haiti er Martin Bjerregaard allerede godt engageret i oprydningen efter jordskælvet i sidste uge, der ramte hovedstaden Port au Prince og flere andre byer. Oprindeligt er han uddannet hos det danske firma Demex, der arbejder med affaldshåndtering og oprydning i krigszoner.
Som det fremgår af svarene nedenfor er der stort behov for at få rent vand og oprydningen organiseret på en måde, så også de lokale indbyggere bliver involveret. En tredje vigtig faktor i forbindelse med oprydningen er at sikre, at så meget byggemateriale som muligt bliver genbrugt.
Martin Bjerregaard har svaret på spørgsmål fra Ingeniørens læsere i forbindelse med sit arbejde på Haiti for Disaster Waste Recovery. Læs hans svar til læserne nedenfor.
Det er ikke længere muligt at stille spørgsmål til Martin Bjerregaard
Lisa Reschefski
Hvordan står det til med vand- og spildevands-situationen? Hvordan vil man reetablere forsyningen af rent vand og udledningen af spildevand?
Martin Bjerregaard
Det står skidt til eftersom en del af vandforsyningen (så vidt vi ved) var med PVC-rør, som jo er ’brittle’ og derfor frygter man, at der er større ødelæggelser til vandforsyningen. Det kommer til at være en af de største opgaver her i Port-au-Prince... rent vand. Der er pt. meget begrænset vandforsyning some fører til frygt for epidemi osv.
Vedr. spildevand så er det system, som var før jordskælvet også ødelagt og her har man så problemet med toiletaffald fra de camps rundt omkring som folk bor i. Lige nu så bliver en del af dette toiletaffald deponeret i byens losseplads, men der arbejdes pt. på at få etableret en bedre løsning med membran osv.
Kasper Jensen
Hvordan vil i fjerne de gigantiske mængder af affald ( her gælder beton + ruinerede boliger + lig + en masse andet )?
Hvor længe vil det tage jer at rydde op?
Martin Bjerregaard
Det bliver en kombination af mekanisk samt manuelt arbejde, hvor balancen ligger i at få så mange folk korttidsansat til oprydningen, men også anvendelse af gravemaskiner mm. til de større opgaver.
Der ligger også en balance i tid mod omkostninger. Det haster ikke så meget med oprydingen af brokker, som det gør med andre ting såsom rent vand, strøm, mad og generelt renlighed i byen. Oprydningen af brokkerne skal fokusere på at optimere genbrug af disse brokker til anvendelse i genopbgyningsprocessen for at minimere deponering af brokker i omegnen, minimere import af grusmateriale til genopbygningen og minimere transportbehov i en allerede travl by! Prisen for grusmateriale fra grusgravene ryger typisk op i takt med genopbygningsopgaver, så hvor vi kan genbruge brokker, sparer vi også penge.
Mht. til lig så skal der etableres et ordentligt system, men mere har jeg ikke hørt, seftersom vi typisk ikke tager os af lig i DWR.
Hvor lang tid det vil tage at rydde op kommer an på, hvor mange penge der er og hvor systematisk vi kan implementere det, men fra tidligere erfaringer så vær ikke overrasket, hvis der stadig bliver flyttet rundt på brokker om 3 år… det skal nok tage så lang tid idet, vi har fået godt fat på opgaven og de fleste ruinerede bygninger er fjernet. MEN, hvis amerikanerne kommer med deres store maskiner og entreprenører, så kan det være det hele bliver overstet paa 1 ½ år!
Peter Kamp Nielsen
Hvordan sikre man sig at der sker udnyttelse af lokal viden og arbejdskraft samt overførsel af viden til det lokale samfund?
Kort sagt mulighed for "Ejerskab"?
De bedste hilsner
Peter Kamp
Martin Bjerregaard
Der er stor fokus på ’cash-for-work-projekter’, hvor man ansætter flere hundred folk til oprydning med manuelt væktøj, altså skovle og trillebører. Det er det nemme … - den svære del er, at få så mange af de lokale med til planlægningen samt implementeringen af projekterne og det må vi se i øjnene, at man ikke nødvendigvis er så god til i internationale støtteprojetker af denne art, undtagen NGOer, som er gode til at ansætte og træne de lokale, Der er nogle NGOer, der har været her i flere årtier og de er stort set ledet af Haiti-folk.
I vores projekter ansætter vi lokale ingeniøerer og teknikere, vi lægger meget vægt på oplæring og prøver også at overdrage systemerne til de lokale, når finansieringen er færdig. Dette er lykkes tidligere i Kosovo, hvor et Danida-projekt for nedbryudning og genbrug af krigsskaddet bygninger blev 'solgt' til private entrepreneurer mod nogle garantier for støtte til fortsat genopbygningen og overholdelse af miljøkrav samt lovgivningen. Dette førte til etablering af en Kosovo-virksomhed der foskuerer på genbrug.
Lisbet Praëm
Hej Martin Bjerregaard
Skal I under oprydningsarbejdet også vurdere krav til Genopbygning. F.eks. jordskælvssikring af bygninger. I så fald hvilke krav vurderer du, at man skal stille?
Martin Bjerregaard
Ja, der vil være krav til genopbygningen mht. jordskælvssikring samt general standarder for konstruktionen, men om de følges eller ej er jo et andet spørgsmål. Dette ville kræve, at der var en inspektionsindsats fra myndighederne samt, at alle NGOer samt implementerende organisationer var enige om kravene. Vi skal være opmærksomme på, at genopbygningen ville være udført af en række orgnisationer fra mange forskellige lande således, at en NGO fra Tyrkiet måske har andre konstruktionsmetoder og krav end en NGO fra Peru!
Torben R. Simonsen
Kære Martin
Tror du det er realistisk at få mobiliseret 200.000 haitianere til at forestå oprydningen i blandt andet Port-au-Prince, og hvordan er dit indtryk af oprydningsarbejdet ind til nu?
mvh torben
Martin Bjerregaard
Ja, det tror jeg på, eftersom de vil få en dagsløn, som er bedre end ingenting for dem lige nu. Det kan også ske, at det bliver flere end 200.000 senere hen. Efter Tsunami'en så vi store hold 'cash-for-work' arbejdere i gang hele vejen ned langs Sumatras kyst.
Mit indtryk af oprydningsarbejdet er minimalt, da den ikke rigtigt er kommet så meget i gang endnu. Man er først nu begyndt at give slip på håbet om flere overlevende inde i de kollapsede bygninger. Den oprydning, der har været er af politistationer og enkelte bygninger, der har stået i vejen for Search and Rescue.
Mette Buck Jensen
Hej Martin
Hvad er den største udfordring I står over for? Er det sikkert for jer at arbejde 'i gaderne' i forhold til oprør, røverier og lignende? Eller hvordan er der? Sætter folk pris på, at I er der?
Er det svært ikke at blive personligt engageret i folk I møder?
Martin Bjerregaard
Den største udfordring hvad angår affalds- og brokoprydning er:
- koordinering af oprydningen så det ikke spredes over hele omegnen uden for Port-au-Prince men tages til nogle centrale depoter, hvor vi enten kan genbruge brokkerne eller videresende affaldet til deponering. Så koordinering blandt de internationale er en udfordring!
- få gang i oprydningen så folk kan se, at der sker noget
- være sikre på, at de folk, der arbejder med oprydningen af affald har det korrekte personlige udstyr således, at de ikke selv kommer til skade med det blandede affald, der typisk har hospitalsaffald indblandet
- prøve at finde en fornuftig deponering til affaldet samt hospitalsaffaldet. Lige nu kommer det meste af det ud til byens losseplads tæt på kysten resten forsvinder andre steder hen.
Ja, det er relativt sikkert at arbejde på gaderne, det man ser på CNN er fra nogle få steder. Såvidt vi kan forestå og ja, det er svært at ikke blive personligt engageret og det er der forsåvidt ikke noget i vejen med - men man skal også passe på sig selv og tage de pauser, der er nødvendige. Man er ikke til nytte, hvis man kører sig selv helt ned!
Martin Kirchgässner
Jeg har ofte tænkt på, hvor farligt det må være at rydde op i ruinerne på Haiti efter jordskælvet. Hvordan sikrer man sig, at jordskælvsarbejderne og evt. overlevende i de sammenstyrtede huse ikke kommer til skade, når man begynder at ’røre’ ved de mange dynger af affald, beton og murbrokker. Nogle specielle maskiner? Speciel teknik?
Martin Bjerregaard
Der er en større indsats pt. med strukturel vuderinger af de ødelgate bygninger således, at man får en bedre forståelse for bygningens tendenser, når man begynder at røre ved den. De farligste er selvfølgelig nedstyrtningen af bygningen, imens man arbejder på den, men vi skal også være opmærksomme på eventuel asbest (dog ingen set endnu) samt generel nedbrydningssikkerhed. De maskiner, man anvender, er typiske gravemaskiner med hydraulisk hammer og sakse samt skovle, men der skal også bulldozere til for at læsse vogne og rydde gaderne. I FN-regi er man begyndte at etablere et hold ingeniører, som kan anvendes til strukturelle vurderinger, hvis den bygning man arbejder på er 'tvivlsom'.
