Nicheteknologi: We love it!
Vi har ingen enorme fuldautomatiseret bilfabrikker og lige nu fristes man til at sige "heldigvis". For i krisetider går det hårdt ud over bilindustrien.
Det mærker den danske gruppe af underleverandører også. Rent ud sagt er mange på vej ned i en dyb og meget mørk smøregrav. De 20 største underleverandører forventer nedgange i omsætningen på mellem 25 og 60 procent - det ser pokkers sort ud.
Samtidig er et helt nyt marked inden for bilteknologi på vej frem. For i lyset af klimadebatten begynder bilproducenterne at lufte diverse hybrid- og elbiler.
Så selv om der stadig er brug for metalkomponenter fra jernstøberiet Valdemar Birn, så brude de teknologisk anderledes biler give grobund for nye danske nicheprodukter.
Ing.dk har netop afsluttet en spændende Q&A med Lars Munksø fra Positive Energies. Virksomheden vil næste år åbne en batterifabrik, der skal producere 10.000 batterier til elbiler.
Der må være masser af andre områder, hvor dansk teknologi kan være innovativ og konkurrencedygtig når det gælder hybrid- og elbiler.
For eksempel inden for styringselektronik, software, overvågning og værkstedsudstyr.
Hvis vi virkelig mener, at vi skal blandt andet skal leve af højteknologiske produkter, så skulle den her ligge lige til højrebenet.









