Fra en CM 1983 der endte som buschauffør

Bravo Inger Støjbjerg!

Jeg har ganske vist været mere ingeniør end buschauffør - men er ansat som Chauffør lige i øjeblikket.

Mit indtryk af 6 års mere eller konstant jobjagt som ingeniør er at hvis ikke kvalifikationerne matcher er virksomhederen fuldstændig absolut aldeles ligeglade med lidt løntilskud.

Man skal selvfølgelig ikke afvise at mit høretab kan få virksomhederne til at bruge den med kvalifikationerne lidt oftere for at slippe for at indrømme hvor skoen virkelig klemmer.

Men alligevel: Forpligt dog virksomhederne til at være med til at aftage ledige på betingelse af at begge parter lever op til en uddannelsesaftale.

Så kan vi måske blive fri for at virksomhederne piver over at de ikke kan få de rigtige kvalifikationer samtidig med at de smider medarbejdere ud i stimer.

Flexicurity skal altså ikke kun være til gavn for arbejdsgiverne....

mvh Jens

Re: Fra en CM 1983 der endte som busch..

Flexicurity skal altså ikke kun være til gavn for arbejdsgiverne....

Godt sagt! Tydeligere kan det ikke formuleres!

Løntilskudsstillinger duer ikke!

Hverken løntilskudsstillinger og praktikplads er slet ikke indrettet til nogle særlige fag-grupper.

Jeg kender en del af de arbejdsløse akademikere ( dimittender ) som har været ledige i mere end i eet år. Virksomheder gider jo ikke at ansætte een på løntilskud, fordi at de godt ved hvor ustabilt den ansatte fordi:
1: Den ansatte kan sige op når som helst.
2: Det koster virksomheder tid + resurser
3: Belastning for virksomheden fordi at man hele tiden skal forstyrre sit arbejde med jobsamtaler, møder med Akasser og jobcenteret.
4: Klausul ordning, gør at virksomheder slet ikke gider at ansætte een.

Kære Inger Støjberg, FLOT KLARET. Måske bør i lave lidt om på systemet. Løntilskud og praktik er mest indrettet til ufaglærte. Nu må du lige tage dig sammen og passe dit arbejde. Jeg fatter ikke hvordan du kan bære sådan et ansvar for dit job og hvor du på samme tid ikke laver en pind.

Re: Løntilskudsstillinger duer ikke!

Hverken løntilskudsstillinger og praktikplads er slet ikke indrettet til nogle særlige fag-grupper.

Jeg kender en del af de arbejdsløse akademikere ( dimittender ) som har været ledige i mere end i eet år. Virksomheder gider jo ikke at ansætte een på løntilskud, fordi at de godt ved hvor ustabilt den ansatte fordi:
1: Den ansatte kan sige op når som helst.
2: Det koster virksomheder tid + resurser
3: Belastning for virksomheden fordi at man hele tiden skal forstyrre sit arbejde med jobsamtaler, møder med Akasser og jobcenteret.
4: Klausul ordning, gør at virksomheder slet ikke gider at ansætte een.

Kære Inger Støjberg, FLOT KLARET. Måske bør i lave lidt om på systemet. Løntilskud og praktik er mest indrettet til ufaglærte. Nu må du lige tage dig sammen og passe dit arbejde. Jeg fatter ikke hvordan du kan bære sådan et ansvar for dit job og hvor du på samme tid ikke laver en pind.

Hun aner jo ikke hvad hun taler om, og det virker lidt som om hun ikke aner hvad hun skal gøre.
Den situation vi er i lige nu, ligner ikke den vi var i da det bare gik derudaf med massere af jobs til alle.
Nu er der meget få jobs, og der er ikke udsigt til at det bliver bedrer foreløbigt tværtimod, men alligevel kører hun bare videre med den gamle recept.
Og den gode gamle borgelige recept med bare at stramme, den duer heller ikke mere.
Hun skulle tage og lytte til dem der ved hvad de taler om, og få kursen korrigeret.
Hvad der er godt for en ingeniør er ikke nødvendigvis godt for en maskinarbejder og omvendt, men det lader til at være gået fuldstændigt henover hovedet på det stakkels pigebarn.
Hvad koster det ikke samfundet at smide penge ud på tåbelige kursuser og løntilskud som alligevel ikke fører til noget.
Og hvad nytter det at tilbyde løntilskud når virksomhederne dårligt nok kan beskæftige deres faste medarbejdere.
Indsatsen skal målrettes meget mere til den enkeltes behov, istedet for at smide penge ud på tåbeligheder som ingen har brug for.

Re: Løntilskudsstillinger duer ikke!

Jeg fatter ikke hvordan du kan bære sådan et ansvar for dit job og hvor du på samme tid ikke laver en pind.

Der er jo efterhånden ikke nogen af de folkevalgte, der nogensinde har prøvet selv at skullet tjene en løn og forsørge en familie.

Derfor er Politik blvet den bedste karriere i Danmark; "Lykken" er jo at kunne gå fra lommepenge til fuld (og i politikernes tilfælde: rigelig og lempeligt beskattet) offentlig forsørgelse så hurtigt og smertefrit som muligt ;-)

Bertel Haarder

Var det ikke også Bertel Haarder der var undervisningsminister sidste gang vi havde det her problem?

Kan man ikke....

...få den man elsker, må man elske den man får.

Et fornuftigt gammelt ord.

Argumentet, at nu har staten betalt en dyr uddannelse, så har den sørme også pligt til at skaffe personen et relevant job, for ellers er pengene spildt.......gælder ikke ...og slet ikke lige for tiden hvor alle slags job forlader landet hurtigere end lynet.

Her vil der for alle jobtyper komme til at gælde at de svageste vil altid blive siet fra og må finde sig andre måder at overleve på.

Pengene er aldrig spildt, men til de fortørnede så kan man leve af arbejdsmands og chauffør job. Man er ganske vist overkvalificeret.

Det er man også som ingeniør til de fleste ingeniør job, hvor ens arbejde betår at lede og sælge.

Re: Bertel Haarder

Ja den stakkel, der hvergang det røde ødelæggerhold har været igang, har måttet samle stumperne sammen. Det har været en hård skæbne, at skulle agere bussemand !

Re: Re: Bertel Haarder

Jeg forstår glimrende ministerens holdning. Af omkring 400.000 arbejdsløse, er 300.000 i offentlige jobtræningsjobs, og det betyder reelt, at en stor del af de offentlige jobs, klares "gratis" af arbejdsløse i løntilskud. Nu, da man vil skære ned på længden af arbejdsløshedsperioden, således man ryger ud af dagpengesystemet, så vil der blive stor mangel på denne arbejdskraft, og jeg tror bestemt ikke, at det offentlige kan klare sig uden. Det vil kræve ansættelser, hvis ikke så mange som muligt, af dem der er tilbage, straks sendes ud i løntilskudsjob. Ikke mindst fordi, at man ikke kommer ud i løntilskud det første år - så vil det jo reducere antallet til kun 1/3. Mon ikke, at forkortelse af dagpengeperioden vil blive kombineret med, at man skal ud i løntilskudsjob fra dag 1? Det er bedst for de arbejdsløse...

Måske kunne staten yde gratis konsulentbistand til f.eks. opfindere, eller der vil kunne findes andet, hvor de arbejdsledige kan bruge deres evner i løntilskudsjobs, så det kunne være fornuft. Jeg vil gerne arbejde med det jeg har lært, men de har ikke kunnet bruge det til løntilskudsjob. Og efter 10 år uden job, og med 3-4 ansøgninger per uge, må jeg indrømme at jeg tror at éen gang arbejdsløs, er det samme som altid arbejdsløs. Man får simpelthen det sorte stempel i erhvervslivet.

Re: Re: Re: Bertel Haarder

1: Den ansatte kan sige op når som helst.
2: Det koster virksomheder tid + resurser
3: Belastning for virksomheden fordi at man hele tiden skal forstyrre sit arbejde med jobsamtaler, møder med Akasser og jobcenteret.
4: Klausul ordning, gør at virksomheder slet ikke gider at ansætte een.

Vi er enige om, at erhvervslivet ikke vil ansætte personer i løntilskud. Så godt som alle, er i offentligt løntilskud.

Dog, vil jeg gøre opmærksom på, at ovenstående punker alle er en myte.
1: Nej, de ansatte kan ikke sige op. De ansættes under en ansættelsesaftale som alle andre, og det betyder at de normalt altid har 14 dage, til en måneds opsigelse. De skal ikke kunne påbegynde et nyt arbejde indenfor denne periode, hvis de får job.
2: Det meste papirarbejde foretages af sagsbehandleren og den ansatte, så virksomhedens del af arbejdet for at få en i løntilskud er minimalt. Men der kræves et par underskrifter.
3: Hvis virksomheden oplyser den vil ansætte vedkommende efter løntilskudsjobbet, så gælder disse forpligtelser ikke. Selvom virksomheden tilkendegiver dette, er denne tilkendegivelse uforpligtende, og virksomhederne behøver reelt ikke at antage personen bagefter. Dog, så er et krav, at ansættelseskontrakten ikke er begrænset, men fortsætter, og man vil dermed være ansat efter udløbet af løntilskudsperioden, til lønnen uden løntilskud. For virksomheden, betyder det naturligvis, at hvis man ikke opsiger vedkommende, så vil arbejdsforholdet fortsætte, og det vil reelt være dyere for virksomheden, da der ikke gives tilskud. Hvis virksomheden oplyser at de vil ansætte vedkommende, så skal den arbejdsløse ikke søge job ved siden af, og der sættes ikke krav om aktiv jobsøgning. Jeg mener, at man hver 3. måned dog skal have kontakt med den arbejdsløse, men dette sker normalt telefonisk. Det vil stå i ens papirer, at man er fritaget for jobsøgning under løntilskudet. Hvis derimod, at det er løntilskud af begrænset varighed, eller at kontrakten ikke automatisk fortsætter, og hvis ikke at virksomheden tilkendegiver den ønsker at ansætte vedkommende efter periodens udløb, så vil der kræves den sædvanlige jobsøgningsaktivitet af den arbejdsløse, samt naturligvis, at de skal stå til rådighed, og til rådighedssamtaler. I nogle tilfælde, kan rådighedssamtalerne dog ske telefonisk, hvis der ikke er noget arbejdsløshedskassen eller jobcenteret ønsker at indtage den arbejdsløse til en personlig samtale på grundlag af.
4: Jeg kender ikke til klausuler, men det er korrekt, at samme virksomhed, ikke kan få samme person i løntilskud flere gange. Dog, kan være muligt at forlænge et løntilskud op til et helt år. Normalt, er det som udgangspunkt et halvt år.

Endeligt, kan man i indtil 4 uger, få vedkommende "gratis" i praktik, indtil papirerne er ordnet fra det offentlige.

@Jens Madsen

Du har vidst ikke prøvet at være i en tilskudsordning. Det er smadder ærgerligt at du skal forsvare denne ordning når du ikke aner noget som helst om denne ordning. Jeg er selv på løntilskudsstilling lige nu.

1: Du bekræfter at de ansatte faktisk godt kan sige op når som helst. Det er fint nok at du så uddyber det. Men ved mit tilfælde har jeg ikke 14 dages opsigelsesfrist, men kan dog sige op i morgen.

2: Du misforstår mig, men lad os tage dit eksempel. I forbindelse med tilskudsordning, så er der en hulens masse papir arbejde og disse bureaukratiske applikationer skal udfyldes AB201 og AF62A. Det er faktisk tidskrævende og skal sendes frem og tilbage.

Når jeg omtaler resursekrævende, mener jeg at virksomheden skal bruge tid og kræfter på at oplære een op. Det vil ikke give ret meget mening at bruge tid på at oplære een op når man kan opsige sin stilling når som helst. Selve oplæringsfasen kan tage 3-6 måneder.

3: Citat "Jeg mener, at man hver 3. måned dog skal have kontakt med den arbejdsløse, men dette sker normalt telefonisk."

Forkert, man skal være personligt tilstede når man er til rådighedsmødet. Suk, du ved virkelig ikke hvad du snakker om. A-kassen indkalder een til flere personlig møder, ikke kun til rådighedsmødet. Så er der fagforening som også kalder een til personlig konsultation ( ikke obligatorisk ). Dernæst har man jobcenteret som kalder een til obligatorisk møder for hver 7 uge. Nogle gange laver man en særordning med jobcenteret om at mødes med dem 5 gange om måneden.

Desuden har jeg fuld ret til at forstyrre mit arbejde med jobsamtaler. Det betyder jeg jeg er reelt set ikke møder op til mit arbejde samlet set 5-7 dage om måneden. Det er belastende for min arbejdsgiver ( løntilskudsa-giver. ).

4: Har du ikke kendskab til klausuler? Det viser måske mere om din manglende viden. Som jeg skrev fra start, så er denne type ordning ikke egnet til specifikke grupper. Det duer ikke ved mit tilfælde.
I min erhvervsbranche har man 2-4 års klausul normalt hos diverse privatvirksomheder. Privatvirksomheder indenfor min brachen gider ikke at døje med denne tilskudsstilling.

Nu arbejder jeg for en offentlig virksomhed, så jeg kan sådan set gøre hvad der passer mig.

Så sæt dig lige ind i tingende før at du udtaler dig om noget som helst.

Re: Bertel Haarder og 'de svage'

Bjarke, jeg havde egentlig tænkt mig at lade den med 'de svage' passere.

Jeg er hverken svag eller dum, ellers var jeg ikke blevet ingeniør eller havde haft de jobs jeg har haft.

Derimod er jeg meget imod en samfundsudvikling der som du udtrykker det legitimerer at 'de svage ryger først'.

Hvis vi tager mig som eksempel har jeg arbejdet for et større togfirma indtil 2003 med C udviklingsprojekter på Unix og teknisk (dvs ikke-snabelsko-kommerciel) projektledelse.

Dette firma vippede mig og et større antal andre ud i 2003, og da der med undtagelse af måske Terma ikke længere findes ret mange store IT projektbyggere i dk matcher mine kompetencer ikke.

På trods af at jeg har vist at jeg sagtens kan udvikle videre på C++ og C#, er jeg altså 'svag' fordi mine kompetencer ikke matcher de ing der har arbejdet med den samme ting i 20 år.

At jeg så måske også er svag fordi jeg har haft et hørehandicap hele livet er jo diskrimination, så det tror vi ikke (ret meget) på.

På lignende måde som med togfirmaet hyrede et større isoleringsfirma mig fra et lille IT firma jeg selv havde fundet og vippede mig ud da finanskrisen ramte uden at jeg havde fået hele den kompetence udvidelse i PLC udvikling jeg var blevet stillet i udsigt.

I begge tilfælde har firmaerne købt sig aflad hos et nydeligt rekruteringsfirma AS3 som jeg kun har godt at sige om.

Men, og det er min pointe, i begge tilfælde har firmaet taget mine kompetencer, brugt dem og efterladt mig og flere andre for den sags skyld uden en sammenhængende karriere.

Jeg er med på at firmaet ikke kan eller skal fortsætte en urentabel produktion for mine blå øjnes skyld.

Det har jeg har noget imod, er at man kan bruge, slide og nedskrive en samfundsresource (dvs min uddannelse og intelligens), UDEN at skulle tage ansvar for at det matcher den efterspørgsel der eventuelt er i samfundet.

Når det offentlige så også vaske og tørrer sine hænder i denne sammenhæng, så har vi et scenarie hvor det for rigtig mange slet ikke vil være attraktivt at blive ingeniører.

Min livsløn er da for længst røget ned under en ufaglærts, så jeg kan da kun anbefale de unge at tage ehver anden uddannelse end ingeniør og blive til kanonføde for afviklingen af dansk erhvervsliv.

mvh Jens

Re: Re: Bertel Haarder og 'de svage'

Jeg kan sagtens acceptere din argumentation Jens Frederik Nyborg....men må sige at du fokuserer måske forkert....og giver dit høretab skylden.

Der kan være andre ting som du måske ikke er opmærksom på, der gør at du er blevet prikket.

Jeg har prøvet det adskillige gange selv, fordi jeg ikke kan acceptere arbejdsgivere der er urimelige og siger fra med et samme...eller har stemt med fødderrne når det har været nødvendigt for at blive fri for notoriske Psykopater.

Jeg har også været udsat for "morsomme ting" i mit arbejdsliv, men på den anden side har det ført mig vidt omkring.

Jeg er enig i din betragtning om livslønnen. Men det er en helt anden diskussion.

For der uddannes idag alt for mange til job, med krav om lang skolegang, som ikke eksisterer om få år, med nogle aldeles alt for store lønforventninger til en livsløn.

Det er dem som tidligere, hørte den del der blev aldeles dygtige håndværkere, hvor toppen af dem, blev de, der bragte os fremad her i landet, da de vidste hvad de ville uddanne sig til, med udgangspunkt i deres håndværksuddannelse.

Eksempler herpå er:
Jens Olsen, Urmager der blev ved sin læst
Valdemar Poulsen laboratorie assistent opfinder.
Ellehammer, Urmager
Dr tech cand polyt Per Brüel, Smed
P A Fisker Maskinarbejder
Professor Vagn Åge Jeppesen værktøjsmager
Dr tech Edmund Kaiser. Maskinarbejder.

Der kan nævnes flere, men deres fordele var at de alle havde en bred håndværksuddannelse, som de kunne falde tilbage på.

Og jeg giver dig aldeles ret der er mange der står med en uddannelse som din og opdager at virkeligheden er anderledes end man troede.

Re: Re: Re: Bertel Haarder og 'de svage'

@JKasper Jensen

Jeg har netop været i et 1-årig tilskudsordning. Det var med 14 dages opsigelse i starten, og 1 måned senere, fra min side. Det fremgår klart af ansættelseskontrakten, og der er næppe sket en fejl, da den er med kommunen. Vejlederne, har også sagt det samme, at det var tale om helt normale opsigelsesvilkår, også med hensyn til opsigelse. Jeg spurgte, hvordan det kunne forenes med at være jobsøgende, og jeg fik at vide, at det intet problem var, da jeg bare ikke kunne starte det nye job, før tilskudsjobbet tillod det.

Under tilskudsjobbet, har jeg flere gange klaret rådighedsmøder telefonisk. Jeg troede hellerikke det kunne gøres, og første gang skyldes det problemer med DSB, der havde sat deres togvæsen istå. Da jeg så ringede, så fik jeg oplyst, at det kunne de sagtens gøre telefonisk. Jeg skulle bare sende oplysningerne til dem. Idag, betyder det i praksis, at du skal udfylde alle blanketterne på mitiak.dk og at du skal kontakte dem, for at få det forhåndsgodkendt. Hvis du ikke kan få det godkendt, så skal du naturligvis møde op. Så du skal kontakte dem i så god tid, men efter skemaerne er udfyldt, så at de har mulighed for at sige du skal komme til rådighedssamtalen. Det burde ikke være et problem, når du er i løntilskud, hvis bare alle skemaer osv. er udfyldt så du kan få det godkendt.

Endeligt, er som nævnt muligheden for at helt blive fri for at stå til rådighed. Jeg mener de skal have kontakt hver 3. måned, men det sker normalt telefonisk. Da der ikke sættes krav om jobsøgninger, fordi virksomheden har tilkendegivet de vil ansætte, så er der reelt ikke meget at tale om, med mindre du er utilfreds over noget.

Også jobcenterets kontakt, har foregået teleefonisk, under løntilskudsjob i mit tilfælde.

Når det er et offentligt tilskudsjob, ansættes du ofte med normal kontrakt, og normal opsigelsesfrist. Her accepterer man i praksis hos det offentlige en kortere opsigelsesfrist, fordi man ikke vil stå i vejen for et regulært job. Men det er ikke et krav om, at de skal gøre det. Hvis det er privat løntilskud, så er det ikke nødvendigt. I mit tilfælde, fik jeg oplyst, at formelt gjaldt kontraktens opsigelsesfrist, men jeg kunne kontakte kommunen og arbejdsstedet, og få lov at opsige før, hvis nødvendigt.

Om der er en grænse for, hvor lang opsigelsesfristen må være, ved jeg ikke. Men overholdes funktonærloven med hensyn til opsigelsesfrister fra begges side, mener jeg ikke der er et problem. Går man videre, skal jeg ikke kunne udelukke, der kan opstå vanskeligheder. Vejlederen, vil jo nok undres, hvis kontrakten er af "urimelig" karakter, f.eks. at man søger at opsigelsesfristen fra din side er et år, eller jobbet ikke kan opsiges.