Med rapporten ’Danmark som højhastighedssamfund’ har vi fået en række forslag til, hvordan vi kan udnytte moderne informations- og kommunikationsteknologi (IKT) til at stimulere højhastighedsamfundet. Det er godt, at rapporten flytter fokus væk fra diskussionen om båndbrede over til en diskussion om tjenester og på hvordan, vi får danskerne til at udnytte de mange muligheder, som moderne IKT løsninger åbner op for.

Der findes formentlig flere forklaringer på, hvorfor videnskabsministeren nedsatte en højhastighedskomiteen med det kommissorium at komme med anbefalinger om, hvordan vi udvikler Danmark som et højhastighedssamfund.

Hvis man spørger ministeren og hans embedsmænd, vil de nemt kunne fremføre en række argumenter for, at dette tiltag var naturligt for en aktiv og kompetent minister, der udviser stor interesse for, hvordan telemarkedet ser ud, og hvordan det udvikler sig i fremtiden.

Vi hos Strand Consult mener imidlertid, at videnskabsminister Helge Sander nedsatte Højhastighedskomiteen efter et massivt pres, som han kom under, efter at vi kunne dokumentere, at han kun havde haft i alt 15 møder med folk fra teleindustrien på syv år, heraf syv møder i 2003 – og slet ingen møder i 2004.

Hvis man ser på perioden 2003 til starten af 2009, så har ministeren brugt lidt over 7 timer på møder med telebranchen, altså svarende til én time om året.

Et godt skridt på vejen.
I rapporten fremlægger 15 dygtige fagfolk en række seriøse forslag til hvordan vi kan udnytte moderne IKT løsninger til at stimulere højhastighed samfundet og dermed samfundsudviklingen i Danmark.
At 40 % af danskerne rent faktisk er digitale analfabeter kommer nok som en overraskelse for de fleste. Men overvej lige hvad det betyder i praksis, når lidt under halvdelen af befolkningen ikke har evnerne til at benytte den type løsninger, som er med til at gøre hverdagen nemmere for resten af danskerne.

Hvor mange af os ser i dag på nettet som en basal ting i vores hverdag – et værktøj der gør, at vi ikke blot har nemt ved at kommunikere med andre, men også et værktøj, der giver os mulighed for adgang til viden og for at spare mange penge på en række af de produkter og ydelser, som vi køber i løbet af et år.
 
At 40 % af danskerne ikke er i stand til at udnytte disse muligheder påvirker ikke blot effektiviteten i vort samfund, men er også med til at begrænse efterspørgslen efter bredbånd og mere eller mindre avancerede IT løsninger.
 
Meget enkelt kan man sige, at rapporten har synliggjort et problem, der er af en så alvorlig karakter at mange i det politiske system burde være flove.

Hvordan kommer vi videre?
Vi mener at rapporten rummer mange gode forslag og jeg håber at de, der har den mindste berøring med IKT-markedet og bare den mindste interesse i, hvordan vort samfund ser ud udvikler sig, læser komiteens rapport, som kan hentes her.

En ting er at læse en rapport noget andet er at forholde sig til den på en konstruktiv måde. Jeg mener at Højhastighedskomiteens rapport bør være fundamentet for en fremadrettede dialog, og så håber jeg at folk med udgangspunkt i rapporten kan bidrage med nye ideer og visioner, som tager udgangspunkt i den økonomiske virkelighed og som tager højde for at 40 % af danskerne rent faktisk er digitale analfabeter.

Vi har lavet et notat med fyldige kommentarer til rapporten, som du kan hente her. Her har vi opregnet en række af de områder, som vi godt kunne tænke os at udbygge komiteens rapport med. Jeg håber, at Ingeniørens læsere i dette debatforum kan tilføre endnu flere konstruktive ideer, som kan bruges i den videre debat.

Fortæl, hvordan du mener, at vi bedst stimulere højhastighedssamfundet og fortæl, hvad du syntes om den rapport som Højhastighedskomiteen har fremlagt, og hvad du mener om dens anbefalinger.