370 ledige ingeniører har nu hævet dagpenge i mere end ni måneder. Det svarer til 16 pct. af de ledige, og det høje tal bekymrer formanden for IAK, Jørn Guldberg.

Hans bekymring skyldes ikke mindst, at hver tredje dimittend fra årgang 2009 er ledig og, at de får endog meget svært ved at holde deres kompetencer vedlige.

Ikke mindst fordi ledige under 30 år skal i aktivering allerede efter 13 ugers arbejdsløshed. For ledige over 30 år går der ni måneder, inden reglerne kræver at de får en aktiveringsplan med jobtilbud. Det betyder i hovedreglen, at der ikke bliver plads til uddannelse – og slet ikke på et tilstrækkeligt højt fagligt niveau.

»Det er jo virkelig et hul i systemet, hvis vi mister folk, der har vist, at de kan gennemføre en uddannelse og derefter ikke kan få den opkvalificering, der kan holde dem i gang.«

Konsekvensen af de stramme regler rammer særligt de ingeniører, der dimitterede i 2009, da krisen for alvor tog fart, påpeger Jørn Guldberg:

»Vi taber jo formentlig en årgang, hvis ikke de kan få den nødvendige opkvalificering, og det bliver des mere ærgerligt, fordi vi ved, at vi kommer til at mangle dem om ganske få år.«

I øjeblikket er ledigheden for ingeniører under 30 år på 9,4 pct., mens den generelle ingeniørledighed er 3,7 pct. Når det er særligt slemt for ledige fra årgang 2009, skyldes det, at de ikke har mulighed for at få del i den hjælpepakke, som regeringen vedtog i efteråret, og som betyder, at kandidater fra årgang 2010 kan fortsætte et halvt år ekstra på universitetet med SU.

Det kræver dog, at de studerende søger om optagelse, inden de afslutter deres uddannelse. Den mulighed har ingeniører, som dimitterede i 2009 af gode grunde ikke - dermed risikerer de at blive overhalet indenom på jobmarkedet af årgang 2010. IAK har ingen konkrete forslag til en løsning her og nu:

»Vi skal først og fremmest have fortalt ministeren, at det er at smide guld på gaden, hvis vi beder folk tage det første det bedste job, når de skal aktiveres. I dag har vi ingen muligheder for at sikre, at de ikke bliver taxichauffører. Ikke fordi, der er noget galt med det fag, men fordi der ikke er nogen grund til at gå på DTU, hvis man skal arbejde som taxichauffør,« siger han.

Han mener derfor, at der skal sættes aktiviteter i gang, så deres viden kan fastholdes

Han appellerer til beskæftigelsesministeren om at se de arbejdsløse som en ressource, der skal opkvalificeres, så de kan gå direkte ind på arbejdsmarkedet, når der bliver brug for dem:

»Skal de tilbage til faget, skal de have forløb, der sætter dem ind i den nyeste viden. Bliver de tvunget til at tage det første det bedste job, så risikerer de at miste følingen med faget. Derfor skal de langtidsledige igennem en opkvalificering.«

Stormløb på kurser
Og opkvalificering er i den grad efterspurgt blandt de ledige, fortæller Annette Winkel Schwarz udviklingsdirektør for vidensspredningsområdet på DTU.

»Vi annoncerede et kursus den 18. december, der skal afholdes i januar og har modtaget 10 gange så mange ansøgninger som forventet. Hvis folk sidder lige før jul og søger efteruddannelse, viser det noget om den enorme interesse,« siger Annette Winkel Schwarz.

Hun skønner, at der vil være interesse for 200 længevarende kurser blandt den del af de kommende DTU dimittender, der ikke forventer at komme i arbejde med det samme. Men skulle DTU tilbyde så mange kurser, ville det tømme to tredjedel af den pulje regeringen har afsat til kompetencegivende kurser for samtlige universiteter.

»Der er behov for langt flere kurser, end vi har mulighed for at tilbyde. Puljen lukker ikke hullet – det kan blot reparere det lidt,« siger Annette Winkel Schwarz.

Når reglerne er så stramme for efteruddannelse af ledige, skyldes det blandt andet, at de ledige skal have tid til at være aktive jobsøgere. Og det har Annete Winkel Schwarz fuld forståelse for.

»Men de nuværende regler spænder total ben for de ledige. De kan da sagtens nå at skrive ansøgninger ved siden af to tre dages kursusgang om ugen, hvilket er normalen for de kurser, der har højt fagligt niveau,« siger Annete Winkel Schwarz.

Hun kritiserer, at mange af de kurser de ledige ingeniører har mulighed for at deltage i ikke stemmer overens med de lediges behov.

»For en uddannet civilingeniør er det altså ikke så interessant at blive tilbudt et engelskkursus på gymnasieniveau,« siger hun.

En kommentar fra beskæftigelsesminister Inger Støjberg til IAK's kritik følger senere i dag.