Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har netop gennemført et dyrestudie, som kan afklare eventuelle effekter ved lave doser af bisphenol A (BPA). Resultaterne er sendt til vurdering i en EFSA-ekspertgruppe.

Vurderingen forventes færdig maj 2010, men på grund af pres fra Folketingets partier har fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) allerede nu bedt DTU Fødevareinstituttet om en dansk ‘ekspresvurdering', der skal være færdig inden udgangen af marts.

DTU Fødevareinstituttet ønsker ikke at udtale sig om den igangværende undersøgelse, men hvis vurderingen viser, at bisphenol A i små mængder er farligt i sutteflasker, kan den danne grundlag for indførelse af danske særregler.

Ministeren trækker tiden ud
Et forbud mod bisphenol A er dog allerede vedtaget i Folketinget i juni sidste år, så Folketingets partier er ved at miste tålmodigheden med ministeren, der i december blev indkaldt til samråd for at svare på, hvornår et egentligt forbud ville blive iværksat.

Eva Kjer Hansen svarede afvisende ved at henvise til, at der ikke foreligger nye beviser for, at BPA er skadeligt, og at det derfor er »useriøst« at bruge forsigtighedsprincippet.

Fødevareordfører i Socialdemokraterne, Benny Engelbrecht, har ikke længere tillid til, at ministeren kommer med en løsning om tre måneder.
»Ministeren trækker tiden ud,« siger han og kalder det »uhørt arrogance«, at Eva Kjer Hansen hverken retter sig efter Folketinget eller inddrager nye undersøgelser i sin vurdering.

DTU: Begrænset dokumentation
Der findes allerede nyere undersøgelser, som ministeren kunne gøre brug af ved et forbud i Danmark. Blandt andet en undersøgelse fra oktober 2009, som antyder en sammenhæng mellem især pigebørn, der havde udadvendt og aggressiv adfærd og så den mængde BPA, mødrene havde været udsat for, mens de var gravide.

DTU Fødevareinstituttet blev i efteråret bedt om at se nærmere på undersøgelsen, men fandt den for let.

»Studiet tyder på en sammenhængen, men der var en del begrænsninger i studiet, så resultaterne har ikke en kvalitet, der ændrer vores holdning til risikovurderingen,« siger forsker på DTU Fødevareinstituttet Sofie Christiansen, der mener, at der stadig mangler beviser for, at stoffet, som også findes i blandt andet coatingen på indersiden af konservesdåser, har skadelig virkning på mennesker.

En anden ny undersøgelse fra The Endocrine Society i USA viser, at bisphenol A i dyreforsøg med mus har vist sig at give varige skader på DNA’et. Blandt andet i form af brystkræft og hormonforstyrrelser.

Forskningsleder på Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion og leder af Center for Hormonforstyrrende Stoffer Anna-Maria Andersson mener, at der er grundlag for at vælge at bruge forsigtighedsprincippet i sagen om bisphenol A.

»Vi har ikke viden nok til at sige, at det er sundhedsfarligt, men det er i sidste ende et politisk valg, om man vil lade tvivlen komme forbrugerne til gode,« siger hun.

EU er skeptisk
Canada har allerede forbudt bisphenol A og USA er på vej med forbud. Men i EU har man vurderet, at stoffet ikke er sundhedsfarligt i små doser.

I EU - og dermed Danmark - ligger grænsen for ‘tolerabelt dagligt indtag’ på 0,05 mg bisphenol A/kg kropsvægt. Men i en stor del af den danske detailhandel er sutteflasker med stoffet allerede udfaset.

Coop, Dansk Supermarked, Apotekerforening, Matas, Babysam og De Samvirkede Købmænd har helt eller delvist fjernet sutteflasker med polycarbonat (som bisphenol A indgår i) fra hylderne. Sammenlagt svarer kæderne til 95 procent af markedet for sutteflasker.