/rumfart

Sidste udkald for marsbilen Spirit

Nasa har snart opbrugt alle muligheder for at få den fastkørte marsbil Spirit fri. De sidste ugers mange forsøg har betydet at Marsbilen blot er kørt endnu mere fast.

Af Thomas A. E. Andersen, mandag 18. jan 2010 kl. 15:18

Tiden er ved at løbe ud for Nasa. Teknikerne bag marsbilerne, Spirit og Opportunity, gennemfører nu de sidste desperate forsøg på at få vristet Spirit fri af det løse marssand, der har holdt den i et jerngreb siden maj måned sidste år.

I sidste uge kørte Spirits hjul langsom rundt, og Nasa er nu i gang med at analysere data fra forsøget i håb om at finde en sidste udvej for at få Spirit fri inden vinteren sætter ind. Indtil nu har intet virket.

»De seneste to ugers forsøg med at dreje hjulene og køre dem langsom rundt har ikke gjort det muligt at få Spirit fri,« skriver Nasa i en pressemeddelelse.

Spirit og dens søsterbil, Opportunity har udforsket Mars siden januar 2004 og har for længst overskredet deres planlagte levetid på 90 dage. Opportunity fungerer stadig fint i området kaldet Meridiani Planum og er på vej imod det store Endeavour-krater. Spirit er til gengæld i en alvorlig knibe.

Robotarmen skal i sving
Nasa overvejer at benytte Spirits robotarm til at forme eller fjerne noget af sandet foran det venstre forhjul, hvilket er det eneste hjul som armen kan nå. Hvornår Nasa er klar til dette forsøg er endnu ikke klart, men det haster for vinteren nærmere sig hurtigt, og strømproduktionen fra dens solpaneler svinder dag for dag.

»Hvis vi finder ud af, at vi ikke kan komme væk fra dette sted, vil vi forsøge nogle manøvre for at få en bedre hældning til Solen, så solpanelerne kan producere mere strøm,« oplyser ledelsen for Nasas marsbiler.



18. jan 2010 kl 15:46

Per L. Grunth

Sten i vejen?

For mig at se, viser billedet, at der befinder sig ret mange sten omkring der hvor Spirit er kört fast.

Hvorfor kunne man ikke bruge robotarmen til at skubbe sten af en passende störrelse ind foran eller bagved et eller flere af de hjul man vil pröve at bruge til at komme videre med?


18. jan 2010 kl 18:51

Tobias Hansen

Re: Sten i vejen?


Hvorfor kunne man ikke bruge robotarmen til at skubbe sten af en passende störrelse ind foran eller bagved et eller flere af de hjul man vil pröve at bruge til at komme videre med?

Fordi:

Nasa overvejer at benytte Spirits robotarm til at forme eller fjerne noget af sandet foran det venstre forhjul, hvilket er det eneste hjul som armen kan nå.


18. jan 2010 kl 19:59

Bjarke Mønnike

Re: Re: Sten i vejen?

Jamen så må man håbe at de næste marsbiler bliver forsynet med en arm(arme) der kan nå over alt.


18. jan 2010 kl 20:02

Henri Thyrrestrup

Re: Re: Sten i vejen?

Grunden til at de ikke har forsøgt med armen endnu er den slet ikke er bygget til det, men er et videnskabeligt præcisions instrument. http://www.planetary.org/blog/...258/

Så det at de overhovedet overvejer det seriøst må betyde at de er ved at løbe tør for ideer og tager risikoen for at miste videnskabentlig udstyr for evt at få Sprit fri til vinteren


19. jan 2010 kl 14:19

Thomas Green

Re: Re: Re: Sten i vejen?

arm(arme) der kan nå over alt

Det er kun lovens (lange) arm der kan nå _overalt_.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.