For 30 år siden skulle man bare banke en asynkronmoter og en gearkasse sammen med en aksel og tre vinger. Så havde man en vindmølle. Tårnet kunne passende være en gittermast.

Et af de smukkeste eksempler på den model kan stadig ses, hvis man lægger vejen forbi IKEA i Taastrup uden for København. Her står tre Windmatic møller på hver 55 kW fra, så vidt jeg kan se, 1984.

I dag er vindmøller højteknologiske produktionsenheder, som kræver milliarder af kroner i udviklingsomkostning.

Så selv om at den ”danske” model (altså tre vinger og vinden ind forfra) har sejret, så er der stadig et væld af teknologiske optimeringsmuligheder

Inden for de sidste par uger er to sådanne teknologier blevet præsenteret her på ing.dk.

Først var der Siemens nye ”omvendte” generator med permanente magnet. I modsætning til traditionelle generatorer, hvor statoren sidder uden på rotoren, så er det her omvendt. Rotoren kører rund om en central stator. Det skulle give en mere kompakt mølle, som er særlig vigtigt når det gælder gearløse møller, som i Siemens tilfælde.

I går kunne vi så præsentere et samarbejde mellem Risø DTU, LM Glasfiber og NKT Photonics, hvor laserlys bruges til at ”se” vinden lige foran møllen. Dermed kan møllen være på forkant med de vindstød, som ofte giver nogle gevaldige mekaniske og elektriske skvulp gennem konstruktionen. Noget som især koster på levetiden for de kostbare komponenter.

Men spørgsmålet er, hvad vi ellers kan gøre for at tilføre vindmøller værdi? Hvilke andre teknologier skal tages i brug for at være på forkant?

Skal det være nye materialer i vinger og tårn? Har generatoren med permanente magneter fundet sin endelige form? Skal vi finde hybridløsninger, hvor der både bruges langsomtgående generatorer og gear med et enkelt trin?