Danva: Energiledelse skal redde vandsektorens sparemål
Elforbruget i vandsektoren stiger, selv om målsætningen var at reducere elforbruget og endda blive helt CO2-neutrale i 2025. Derfor vil brancheorganisationen Danva nu have forsyningernes ledelser til at tage opgaven mere seriøst.
Kun få vandværker gør noget aktivt for at spare på strømmen, viser Danvas statistik. I 2007 blev det ellers besluttet, at vandsektoren skal skære 25 procent af elforbruget frem mod 2012. (Foto: Das Büro)
Fakta om elforbrug
Brancheforeningen vil sammen med Elsparefonden reducere elforbruget med 200 GWh i 2012.
Danva har beregnet, at besparelsen mest økonomisk kan hentes følgende steder:
30 GWh kan spares med ny teknologi bl.a. frekvensstyrede pumper til transport af spildevandet til renseanlæg.
30-75 GWh kan spares med ny teknologi til omrøring og beluftning af spildevand i renseanlæggene.15-40 GWh kan spares ved bedre styring af omrøring i procestanke (optimering).8 GWh kan spares med ny teknologi til transport af spildevandet internt på renseanlæggene.
Læs også
Dokumentation
Vandsektoren er for langsom til at skrue ned på elforbruget. I 2007 satte brancheorganisationen Danva sammen med Elsparefonden gang i en energisparekampagne med det mål at skære 25 procent af elforbruget i branchen frem mod 2012.
Men Danvas statistik fra 2008 – baseret på relativt få forsyninger - viser, at elforbruget faktisk stiger. Derfor vil Danva nu ændre kampagnen, fortæller projektleder Jan Egelund Andersen.
»I første omgang målrettede vi kampagnen mod driftsledelsen, men det er ikke nok, at vi får nogle ildsjæle i organisationen til at tage fat. Det skal op på ledelsesplan, hvis man vil fastholde trykket,« siger han.
Hvis ledelserne bliver engagerede i energibesparelser, så sker der nemlig noget, mener Jan Egelund Andersen.
»Når arbejdet med energibesparelser kommer op på ledelsesplan, bliver det systematiseret, og der skabes procedure for at arbejde med det, og arbejdet bliver evalueret.«
Selv om der findes standarder for energiledelse, så er det ifølge Jan Egelund Andersen kun få forsyninger, der har indført systemerne.
»De forsyninger, der har energiledelse kan tælles på én hånd. Der er lidt flere, der har indfør miljøledelse, og der kan energiforbruget være en del af det.«
Årsagen er manglende overskud i forsyningerne, mener han.
»Det er et langt sejt træk i organisationen. Det tager år at indføre. Og selvom systemerne ikke som sådan er dyre i indkøb, så er uddannelsen og de mandetimer, der skal til, for at få systemet på plads noget, der tager mange ressourcer.«
Indsats betaler sig i Hjørring
Men det kan betale sig, fortæller Jacob Andersen, der er sektionsleder i Hjørring Vandselskab og formand for Spildevandsteknisk forening. For nogle år siden fik de kortlagt de potentielle energibesparelser i forsyningen, men det er først efter de gik i gang med at indføre energiledelse, at energibesparelserne er blevet realiserede i større stil.
»Man kan sagtens lave en kortlægning, men hvis du ikke har et system, der hele tiden gør dig opmærksom på, hvor der skal gøres noget og et værktøj, der kan dokumentere, hvad du gør, og hvad resultatet er, så bliver det ikke til noget. Når man har et energiledelsessystem, så giver det en dimension mere i bedømmelsen af nye tiltag,« siger Jacob Andersen.
I Hjørring regner de med at komme ud med et lavere energiforbrug i 2009 end i 2008. Så indsatsen kan betale sig.
Jacob Andersen tror, at energiledelsessystemer vil gøre branchen bedre til at vælge de mest energioptimale produkter fremover.
»Mange kommuner og offentlige virksomheder køber det billigste produkt, når de skal skifte ud. Men det kan være, at energiledelsessystemer kan gøre, at man fremover får købt det økonomisk mest optimale produkt. Både med hensyn til indkøb, drift, energiforbrug og arbejdstid.«






