/energi

Danva: Energiledelse skal redde vandsektorens sparemål

Elforbruget i vandsektoren stiger, selv om målsætningen var at reducere elforbruget og endda blive helt CO2-neutrale i 2025. Derfor vil brancheorganisationen Danva nu have forsyningernes ledelser til at tage opgaven mere seriøst.

Klik for at se billedet i stort

Kun få vandværker gør noget aktivt for at spare på strømmen, viser Danvas statistik. I 2007 blev det ellers besluttet, at vandsektoren skal skære 25 procent af elforbruget frem mod 2012. (Foto: Das Büro)


Fakta om elforbrug

Vandsektoren brugte i 2006 800 GWh el. Det svarede til 2,3 procent af det danske elforbrug.
Brancheforeningen vil sammen med Elsparefonden reducere elforbruget med 200 GWh i 2012.
Danva har beregnet, at besparelsen mest økonomisk kan hentes følgende steder:

30 GWh kan spares med ny teknologi bl.a. frekvensstyrede pumper til transport af spildevandet til renseanlæg.
30-75 GWh kan spares med ny teknologi til omrøring og beluftning af spildevand i renseanlæggene.15-40 GWh kan spares ved bedre styring af omrøring i procestanke (optimering).8 GWh kan spares med ny teknologi til transport af spildevandet internt på renseanlæggene.


Læs også

Dokumentation

Af Ulrik Andersen, mandag 18. jan 2010 kl. 14:03

Vandsektoren er for langsom til at skrue ned på elforbruget. I 2007 satte brancheorganisationen Danva sammen med Elsparefonden gang i en energisparekampagne med det mål at skære 25 procent af elforbruget i branchen frem mod 2012.

Men Danvas statistik fra 2008 – baseret på relativt få forsyninger - viser, at elforbruget faktisk stiger. Derfor vil Danva nu ændre kampagnen, fortæller projektleder Jan Egelund Andersen.

»I første omgang målrettede vi kampagnen mod driftsledelsen, men det er ikke nok, at vi får nogle ildsjæle i organisationen til at tage fat. Det skal op på ledelsesplan, hvis man vil fastholde trykket,« siger han.

Hvis ledelserne bliver engagerede i energibesparelser, så sker der nemlig noget, mener Jan Egelund Andersen.

»Når arbejdet med energibesparelser kommer op på ledelsesplan, bliver det systematiseret, og der skabes procedure for at arbejde med det, og arbejdet bliver evalueret.«

Selv om der findes standarder for energiledelse, så er det ifølge Jan Egelund Andersen kun få forsyninger, der har indført systemerne.

»De forsyninger, der har energiledelse kan tælles på én hånd. Der er lidt flere, der har indfør miljøledelse, og der kan energiforbruget være en del af det.«

Årsagen er manglende overskud i forsyningerne, mener han.

»Det er et langt sejt træk i organisationen. Det tager år at indføre. Og selvom systemerne ikke som sådan er dyre i indkøb, så er uddannelsen og de mandetimer, der skal til, for at få systemet på plads noget, der tager mange ressourcer.«

Indsats betaler sig i Hjørring
Men det kan betale sig, fortæller Jacob Andersen, der er sektionsleder i Hjørring Vandselskab og formand for Spildevandsteknisk forening. For nogle år siden fik de kortlagt de potentielle energibesparelser i forsyningen, men det er først efter de gik i gang med at indføre energiledelse, at energibesparelserne er blevet realiserede i større stil.

»Man kan sagtens lave en kortlægning, men hvis du ikke har et system, der hele tiden gør dig opmærksom på, hvor der skal gøres noget og et værktøj, der kan dokumentere, hvad du gør, og hvad resultatet er, så bliver det ikke til noget. Når man har et energiledelsessystem, så giver det en dimension mere i bedømmelsen af nye tiltag,« siger Jacob Andersen.

I Hjørring regner de med at komme ud med et lavere energiforbrug i 2009 end i 2008. Så indsatsen kan betale sig.

Jacob Andersen tror, at energiledelsessystemer vil gøre branchen bedre til at vælge de mest energioptimale produkter fremover.

»Mange kommuner og offentlige virksomheder køber det billigste produkt, når de skal skifte ud. Men det kan være, at energiledelsessystemer kan gøre, at man fremover får købt det økonomisk mest optimale produkt. Både med hensyn til indkøb, drift, energiforbrug og arbejdstid.«



18. jan 2010 kl 20:27

Nis Krog

40 % besparelse er ingen problemer.

Som energiansvarlig for 50 skoler og 55 BH er jeg startet med at spare på vandet. Det er ingen problemer med, at spare 50 % af vandforbruget og det uden at brugerne mærker det. der er/var et vandforbrug på 50.000 m3 i ovennævnte. om 3 år når vi er færdige, forventer vi ud fra den opnåede erfaring at vi kan nøjes med 20.000 m3 om året.


19. jan 2010 kl 09:31

Bjarne Ravn

Gratis råd om energibesparelser

1. Rens dine råvandsledninger for belægninger. Selv belægninger af få millimeters tykkelse sammen med belægningernes større ruhed giver et forøget energiforbrug. En kemisk rensning er forholdsvis enkel, fordi der ikke skal graves og tager kun 1 dags tid.

2. Overvåg grundvandspumperne og boringerne. Erfaringerne viser, at pumperne og boringer kører for længe mellem rensningerne. Det betyder, at virkningsgraden falder og energiforbruget stiger.

3. Når der opstår drikkevandsforureninger, så find fejlkilden hurtigst muligt. Ret fejlen og desinficer straks systemet i stedet for at skylle med godt drikkevand i ugevis. Det sparer vand og energi.
Mangler du flere tips, så kig ind på www.aquatex.dk.


23. jan 2010 kl 22:49

Peter Madsen

Re: Gratis råd om energibesparelser

Enig i, at der kan spares, men ikke i dine råd:
1: Råvandsledninger udgør en forsvindende del af ledningsnettet, så hvis det skal batte, skal det være i forsyningsledningerne, men da vandforbruget i stort set hele Dk er faldet væsentligt (og dermed hastigheden i ledningerne) og langt hovedparten af ledningerne er plast (PVC eller PE) som danner en tynd biofilm, hvis betydning for modstanden er minimal, er der ikke meget at hente i ledningstab.
2: Delvis enig, bortset fra, at det gøres de fleste steder allerede - og det specielt er vigtigt, hvor grundvandet er ilt- eller nitratholdigt - anaerobt grundvand giver næsten ikke afsætninger i boringer, pumper og råvandsledninger. Men der er meget at hente i styring af driften. Konstant drift sparer meget i forhold til vekslende drift, fordi modstanden følger flow'et i 2. potens. Her er der dog et hensyn til forsyningssikkerheden, som skal afstemmes med kapaciteterne. Der skal til et hvilket som helst tidspunkt være vand i rentvandsbeholderene til forbruget en vis periode frem.
3: Forbruget ved renoveringer og forureninger er helt forsvindende i det store spil. Der er tale om andele i promillestørrelse af det totale forbrug - heldigvis.


25. jan 2010 kl 09:27

Bjarne Ravn

Re: Re: Gratis råd om energibesparelser

Hej Peter Madsen
Tak for dit indlæg. Vi er enige et langt stykke ;)
Ad 1.
Råvandsledninger er få i forhold til vandledninger i øvrigt - men besparelserne er stadig i millioner af kroner på landsplan. Der er ca. 2500 vandværker!
Der er også belægninger i plastledninger - og der forekommer også slam. Det har jeg mange praktiske eksempler på. Det er lidt en skrøne, at der ikke aflejrer sig belægninger på plastoverflader.
Ad 2.
En undersøgelse fra DANVA 2009 fortæller noget andet. Det samme gør en stor undersøgelse i Tyskland. Boringerne kører for længe mellem eftersyn og regenereringer. Ydelsen er typisk faldet til 60%, inden der gøres noget. Her er rigtig mange penge at spare.
Det er naturligvis meget varieret fra område til område.
Ad 3.
Tag en vandledning Ø 300 mm og pump 30 m3/t igennem den over flere uger. DET er vandspild, det er dyrt, og det er unødvendigt. Desværre er det en udbredt metode til at overvinde kim- og bakterieforekomster i vandledninger, tanke og filtre.

Et gammelt ord siger: Mange bække små, gør en stor å.
- Tak for din interesse.


25. jan 2010 kl 19:55

Peter Madsen

Re: Re: Re: Gratis råd om energibesparelser

Det kan ende med vi mødes: Mht. råvandsledninger har du helt sikkert ret - du har også ret i, at der dannes biofilm/slam i plastlednger. Slam er dog nok udfældning af den lille rest af jern, der uundgåeligt undslipper vandværket. Mængden afhænger derfor af, hvor godt vandværkerne kører. Men det vigtige for forsyningsledninger er, at de er blevet ALT for store de fleste steder, så tryktabet er forsvindende.
Du har bestemt ret i, at renskylning kan koste alt for meget vand - selv om det er forsvindende i det samlede forbrug. Vi har den erfaring, at renskylning med lavt flow kan tage evigheder, men kort udskylning med kraftigt flow (hastighed mindst 1 m/s) giver resultater. Ved forureninger kan rensning være en rigtig god idé - blot uden klor!
Men jeg ser dog det største potentiale i udglatning af indpumpning og trykstyring ved udpumpning. Vi får jo nok ikke folk til at bade midt om natten.
Og boringer/dykpumper: Jeg er enig med dig i, at regelmæssig rensning og renovering er et must. Ikke kun for strømforbruget: En boring kan regenereres, hvis der gribes ind i tide - senere er boringen tabt.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk