/karriere

Fremtidens ingeniørbestand er truet

Ingeniørfagets fødekæde er truet af mangel på naturfagslærere i folkeskolen.

Af Lene Wessel, mandag 18. jan 2010 kl. 13:40

Når unge træffer deres studievalg, er det ofte en særligt inspirerende lærer fra skoletiden, som gør udslaget. Fremover kan det komme til at koste ingeniørfaget dyrt. Ifølge dagbladet Politiken kommer det nemlig til at knibe med inspirerende naturfagslærere fremover. Således er det nemlig kun 8 pct. af de lærerstuderende, der i år har valgt naturfag som linjefag. Det svarer til 262 studerende - til sammenligning har 2.160 valgt dansk som linjefag. Den ringe tilslutning betyder, at seks af landets seminarer slet ikke udbyder naturfag, skriver dagbladet Politiken.

Det kan få alvorlige konsekvenser for den danske velfærd, mener Esben Søltoft, formand for IDA's uddannelses- og forskningsudvalg. Han peger på, at hver fjerde unge lader sig inspirere af en lærer fra skoletiden, når de vælger fag, men når antallet af naturfagslærere falder, så bliver der færre til at inspirere de unge til at blive ingeniør.

»Vi har tidligere vist, at vi kommer til at mangle 6.000 ingeniører i 2020, og hvis vi fortsat skal have vækst, så er ingeniører en vigtig drivkraft. Kan virksomhederne ikke skaffe de ingeniører, de skal have, så kan de ikke få vækst, og så ryger den velstand, vi gerne vil have og er forvænt med,« siger Esben Søltoft til Ingeniøren.

Selv om der i øjeblikket er en relativ stor arbejdsløshed, især blandt nyuddannede ingeniører, så mener han, at det er vigtigere at sørge for at holde fødekæden til uddannelsen intakt, i stedet for at ingeniører bliver en sjælden vare:

»Det vil være som at tisse i buskerne for at holde varmen, for hvis virksomhederne ikke kan finde arbejdskraft i Danmark, så flytter de til udlandet. Som ingeniører har vi en interesse i, at landet er velstående og uden tilstrækkeligt med ingeniører, kan vi ikke opnå den fremgang, som er nødvendig for at bevare vores velfærd,« siger han til Ingeniøren.

Ifølge Politiken kalder undervisningsminister Bertel Haarder situationen for ’fuldstændig uantagelig’ og siger: 'Vi kan ikke have læreruddannelser, som ikke udbyder naturfag’. Han lægger derfor op til alternative løsninger for at skaffe flere lærere i naturfag.

Esben Søltoft mener også, at problemet skal løses nu, selv om det først for alvor slår igennem, når de, der nu går i folkeskole, skal til at vælge uddannelse:

»Vi vil komme til at se en kaskadekonsekvens af det om ti års tid, men så er det for sent at gøre noget ved det.«



18. jan 2010 kl 19:36

Søren Schack Hansen

Underskud af naturfagslærere

Det mest ejendommelige er, at det er en situation der er opstået ca. samtidig med at jeg blev lærer, dvs. 1968, og siden accelererede for så at blive helt katastrofal, da Danmarks Lærerhøjskole solgte alt apparatur og inventar i den naturfaglige bygning for at bruge den til andre formål. Fysik/kemi videreuddannelserne blev så gjort extern,
vel og mærke efter at man i 70-erne og den første del af 80-erne havde haft en stribe gode kurser med en fremragende lærerstab, som jeg nød godt af.


18. jan 2010 kl 21:03

Bjarke Mønnike

Re: Underskud af naturfagslærere

Er standen truet af at der er færre, som skal slås om stillingerne?

Eller er det Danmark der er har et problem med for få ingeniører?

Lige i øjeblikket er der vist ikke mangel!!




19. jan 2010 kl 17:26

Kim Gjøl

go figure!

Ikke mange danskere indser, hvilke massive problemer den danske folkeskole står overfor.
Fysik/kemi har 2 (to!) lektioner ugentligt i 7.-10. klasse til at indgive eleverne forståelse for og lyst til videre at udforske vores fysiske og kemiske verden.
For nogle år siden blev naturfagene godt nok tildelt en ekstra lektion, men den gik på mange skoler til geografi, som dermed kom op på to ugentlige lektioner, fordi dette fag blev gjort til "prøvefag".
Oven i de emner, fysik/kemi traditionelt har undervist i, skal man som fysiklærer nu gøre eleverne bevidste omkring miljø på alle leder og kanter, ikke mindst verdens -for tiden- altoverskyggende sorte hånd: CO2 og alle deraf følgende djævelskaber.
Oveni går en stadig større del af den afmålte undervisningstid til prøver af allehånde slags, herunder stadig flere mundtlige prøver samt de forkromede onlineprøver i snart sagt alle fag. Online-prøver, som ud over at tage tid fra undervisningen presser lærere og elever over i middlmådig udenadslæren, som i fordums tider lå langt fra den danske skoletradition.
Prøveformen er desuden ændret til enkelt-prøver, da samarbejde jo ligger for langt fra den arbejdsform, man tilstræber i industrien... eller nå nej, men så af politisk-ideologiske grunde da.
På 9. klassetrin er der så mange andre aktiviterer lagt ind i skoletiden, at en fornuftig gennemgang af stoffet -med teoretisk gennemgang, elevøvelser og lærerdemonstrationer efterfulgt af evaluering- er illusorisk.
Oven i den normale undervisning skal læreren så holde sig orienteret om den enkelte elevs udviklingsmuligheder- fagligt, personligt, socialt osv osv og jævnligt afgive skriftlige redegørelser over samme.
Ingen fysik/kemi-lærer er vist i tvivl: Det er ikke sådan, man skaber grundlaget for fremtidens ingeniører -om overhovedet nogen højere uddannelse inden for den naturvidenskabelige verden.
Kinesere, kom og tag os, vi er til fals for lavestbydende.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.