Allerede inden de store entreprenørmaskiner og tunnelboremaskiner er gået i jorden, og otte år før den kommende metrobane Cityringen skal stå færdig, tapper det 18 milliarder kroner dyre anlægsarbejde nu selskabet for egenkapital.

Af de ti milliarder, selskabet rådede over for et år siden, regner selskabet kun med at have én positiv milliard tilbage, når 2010 er omme.

Det fremgår af selskabets budget for næste år, hvor selskabet har nedskrevet egenkapitalen med otte milliarder, oven i den nedskrivning på en milliard kroner, som selskabet allerede foretog i 2009.

Manøvren skyldes, at der nu skal skrives kontrakter med entreprenørerne, fortæller Henrik Plougmann Olsen, administrerende direktør i Metroselskabet:

»Vi skal selvfølgelig ikke betale det hele den dag, vi skriver under på kontrakterne, men selskabets samlede økonomi skal jo være klar til at betale regningen, når vi indgår kontrakterne i år,« forklarer Henrik Plougmann Olsen.

Måske negativ egenkapital
Hvor stor en del del af kontrakterne, Metroselskabet skal betale i år, udgør et af elementerne i entreprenørernes tilbud og er basis for forhandling. Ifølge Henrik Plougmann Olsen er der ingen "plejer" i store kontrakter:

»Tilbudsgiverne kigger typisk på, hvor dyrt det er for dem at låne penge til at komme i gang, for eksempel til at lease tunnelboremaskiner. Jo mere de kan få fra os, desto billigere bliver det for dem. Jeg gætter på, at de sammen med deres finansielle rådgivere regner på, hvad de skal have ind til at starte med for at dække deres startomkostninger.«

Så er der stadig syv år tilbage af en dyr anlægsperiode. Hvor skaffer I resten af de 18 milliarder kroner?

»Egenkapitalen bliver gradvist mindre over de kommende fire år som vi har lagt budget for, og der vil den stadig være positiv.«

Så sorte tal indtil 2015, derefter røde?

»Det kan sagtens være, afhængigt af hvordan det går med passagerindtægterne, at egenkapitalen på et tidspunkt bliver negativ. Men det gør ikke noget, for det er jo de passagerindtægter vi får i fremtiden, der skal finansiere anlægget af Cityringen,« siger Henrik Plougmann Olsen, der understreger, at det er for tidligt at sige, hvordan egenkapitalen vil udvikle sig, fordi det afhænger af kontrakterne.

Af Metroselskabets langtidsbudget fra december fremgår dog, at selskabet i 2019 vil have oparbejdet en 13,4 milliarder kroner stor gæld, en sum som ti år senere vil have udviklet sig til 17,1 milliarder kroner i løbende priser. Derefter skal gælden efter planen arbejde sig nedad til 0 i 2059.

Ud over sine egne, fremtidige passagerindtægter bliver Cityringen også finansieret af en del af passagerindtægterne fra den eksisterende metrokørsel.

Buffer på tre procent
Alligevel er det muligt for Cityringens anlægsbudget at vokse ud den vedtagne anlægssum på 15 milliarder kroner som i 2010-kroner er vokset til 17,7 milliarder kroner.

Derudover rummer loven en tre procents buffer. Inden for den buffer må anlægsprisen bevæge sig op- eller nedad. Tilsvarende er der mulighed for at forlænge tilbagebetalingstiden med indtil to år. Vokser budgettet ud over bufferen, er Metroselskabet forpligtet til at skaffe sig opbakning fra sine ejere, staten samt Københavns og Frederiksberg kommuner.

Om politikerne igen skal til lommerne, vil vise sig, når Metroselskabet reviderer sit anlægsbudget til efteråret, efter at anlægskontrakterne er underskrevet.