Ugens ekspertspørgsmål: Opfattes rytme ens i hele verden?

Sebastian Outzen har et spørgsmål om, hvordan rytme opfattes:
Hvordan kan det være at rytme opfattes ens over hele verden? Er det et genetisk fællestræk vi alle har?

Irene Becker, cand.phil i musik, svarer:
Vi kan af gode grunde ikke vide, hvordan rytmer opfattes forskellige steder i verden, men vi kan høre, at der mange steder udøves en musik, som bygges på en fast regelmæssig puls.

I musik tillægges pulsen/rytmen forskellig betydning og rolle forskellige steder i verden og i forskellige musikformer.

Ordet “rytme” kan have forskellige betydninger for os, alt efter hvem vi er, hvor vi bor og social og etnisk baggrund.

Men hvis du med “rytme” mener “puls” - forstået som regelmæssige slag – så har vi alle en puls i os via vores hjerteslag og pulsen i vores blodårer.

Så “puls” har vi alle muligheder for at opleve via hjerteslaget, det er genetisk, og “puls” forstået som fast regelmæssig rytme i musiksammenhæng tillægges forskellig betydning forskellige steder i verden og i forskellige musikalske udtryksformer.

I rytmisk musik og i nogle former for etnisk musik er en fastholdt puls vigtig, men i for eksempel klassisk musik kan det musikalske emotionelle udtryk være vigtigere en den faste puls og netop ændre den faste puls, og i for eksempel i traditionel indisk og tyrkisk musik findes en praksis, hvor den faste rytme/puls ikke findes, og musikken har en mere fortællende karakter

Det er nærliggende at antage, at hjertets faste pulsslag fra tidernes morgen har inspireret til at udøve musik, som byggede på denne rytme.

Der findes verden over bestemte rytmemønstre, som går igen i visse musikkulturer - for eksempel den kendte “claves”-rytme. Musiktraditioner følger folkevandringer, hvilket man eksempelvis ser med slaverne, som blev solgt og fragtet fra Afrika til Amerika, der tog deres musiktraditioner med sig.

Med den globale kommunikation, vi har i verden i dag, hvor alverdens musik er tilgængelig i alle lande, er det ikke mærkeligt, at bestemte typer rytmemønstre og –former hurtigt udbredes på tværs af landegrænser.

Sebastian Outzen vinder to billetter til Experimentariet for sit spørgsmål.

Er du rigtig klog?
Nu kan du udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!". Klik her for at deltage i quizzen og teste dine venner.

Spørg Scientariet er redigeret af Julian Henlov