Hvorfor skal en udlejer poste millioner i at energirenovere en ejendom, når det er lejeren, der scorer hele gevinsten i form af lavere energiudgifter?

Den gordiske knude har i årevis afholdt udlejere fra at gennemføre ellers rentable og fornuftige energirenoveringer. Men det skal være slut nu, mener Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES), der udlejer ca. 1,1 mio. m2 kontorejendomme til statens institutioner.

»Vi vil forbedre vores bygninger energimæssigt. Men vi kan kun gøre det, hvis vores lejere vil være med til at betale via huslejestigninger, så nu er vi gået i dialog med lejerne for at finde ud af, om de vil være med,« siger udviklingschef Kristian Lyk-Jensen fra SES.

I 2010 og 2011 forventer SES at bruge i alt 280 mio. kr til at energirenovere de 1,4 mio. m2 kontorejendomme og slotte, de ejer. 180 mio. kr. skal bruges på kontorejendommene, der udgør ca. 1,1 mio. m2 af porteføljen. Det normale budget for udvendigt vedligehold for kontorejendommene er omkring 85 mio. kr. om året, så der er tale om en fordobling af budgettet.

Selvom ideen om bare at spørge lejerne om medfinansiering er banal, så bliver det første gang at en udlejer benytter sig af den i større stil. Og det har allerede givet resultater. I et kommende forsøgsbyggeri på Bornholm, hvor SES ejer den politistationen i Rønne har Politiet indvilliget i at betale en forhøjet husleje i en periode for at få bygningen renoveret til passivhusstandard.

Samme model forventer Kristian Lyk-Jensen at bruge på fremtidige energirenoveringer af SES’ kontorejendomme.

»Vi er i gang med at finde de bygninger, hvor det vi kan få de største energibesparelser for pengene. Vi fokuserer på at løftet de energimæssigt dårligste bygninger med energimærker i F og G kategorien.«

G er det dårligste energimærke, man kan få, mens A.er bedst. SES har omtrent 200.000 m2 bygninger i de dårligste klasser. De skal dog ikke alle gøres til passivhuse.

»Hvis vi havde som mål at renovere alt til passivhusstandard, så ville vi ikke få forbedret tilstrækkeligt mange bygninger for pengene. Målsætningen er, at vi skal gennemføre alle rentable energiinvesteringer, og derfor går vi efter de energiinvesteringer, der bedst kan betale sig.”

SES gennemfører i dag alle energimæssige tiltag i de basistekniske installationer, som har en tilbagebetalingstid under fem år. Men fremover vil de også gennemføre energitiltag, der bare har et positivt afkast i løbet af den tekniske levetid. Det betyder, at ting som at lægge ekstra isolering i, når de alligevel skal udskifte et tag, pludselig kan betale sig, fordi den tekniske levetid af isolering af 40 år.

SES har den fordel, at deres lejere, de statslige institutioner, har fået besked på at reducere deres energiforbrug med 10 procent i 2011 ift. 2006, så motivationen burde være til stede.

Sparekravet betyder også, at SES er nødt til at gøre noget ved de ca. 400.000 m2 kontorer, som de lejer hos private udlejere, fortæller Kristian Lyk-Jensen.

»Vi har indhentet energimærker for alle de ejendomme, hvor vi lejer os ind. Nu skal vi til at snakke med de store udlejere om relevante energibesparende tiltag. Ved større investeringer har vi tilkendegivet, at vi gerne vil tale om lejeforhøjelser i en fastlagt periode.«