Stribevis af kommuner sniger sig uden om beredskabssoftware
Foreløbig har 19 kommuner fået dispensation til at koble sig direkte på det statslige sikkerhedsnet uden om Termas forsinkede men lovpligtige software til vagtcentraler. Flere dispensationer er på vej.
Læs også
-
Regioner mister tålmodigheden: Dropper Termas forsinkede redningssoftware
Læs mere om
Leverancen af den beredskabssoftware, som skal give myndighederne et landsdækkende overblik over politi, brand og redning, er nu så forsinket, at landets kommuner kaster sig over andre løsninger.
Den statslige myndighed, der fører kontrol med projektet, SINE-sekretariatet, oplyser, at 19 kommunale brandberedskaber foreløbigt har fået tilladelse til at bruge SINE uden om den ellers obligatoriske beredskabssoftware, der skal leveres af Terma.
»Der er flere på vej. Folk ringer ind og spørger, hvordan de skal udfylde skemaerne,« oplyser pressekontakt ved SINE-sekretariatet Anne Pihl Rasmussen.
Det er nødvendigt med en dispensation i forhold til beredskabssoftwaren fra Terma, da softwaren er et ufravigeligt krav, hvis et beredskab ønsker at bruge SINE. En væsentlig del af pointen med at lave et fælles, nationalt beredskabsnet er nemlig, at det eksempelvis i tilfælde af terror skal kunne give et samlet overblik over beredskabsressourcerne i Danmark.
Og det kan som udgangspunkt kun lade sig gøre, hvis alle myndigheder bruger den samme kernesoftware, forklarer projektchef i SINE-sekretariatet Lars Bo Kjær.
»Der skulle have været en fælles adgang til nettet styret af Termas software, nu får vi måske 20-30 små tilgange. Og vi skal være sikre på, de ikke generer hinanden, så derfor skal man have en dispensation,« siger han.
Lars Bo Kjær understreger, at dispensationen er midlertidig, og at alle beredskaber før eller siden skal bruge Termas løsning, der skal give det landsdækkende overblik. Men dermed kan der også være en fare for, at en kommune kommer til at bruge uforholdsmæssigt mange penge på en egenudviklet løsning, som så skal laves om eller helt skrottes, når softwaren fra Terma er klar. Den situation forsøger SINE-sekretariatet at imødegå.
»Jeg skal sikre mig, at de beslutninger, de tager, dem tager de på et oplyst grundlag, hvor de ved, hvad det er de gør, og ikke bliver lokket ud i et eller andet,« siger Lars Bo Kjær.
20.000 kroner årligt
Ikast-Brande er blandt de første kommuner, der har fået dispensation til at koble vagtcentralsoftware direkte til SINE uden om Termas løsning. Kommunens midlertidige løsning består af vagtcentral-software leveret af Falck. Softwaren kan med dispensation fra SINE-sekretariatet kommunikere med enhederne i brandvæsnet via det Tetra-baserede radionet.
Systemet gør det blandt andet mulighed at udsende opgaver automatisk, logge hændelser og kommunikere navigationsoplysnigner ud til kommunens brandbiler, fortæller beredskabschef i kommunen Niels Christensen.
»Den har fuldt indfriet forventningerne. Der var lige lidt tilpasninger, fordi det var helt nyt, vi var de første, der kom på Falcks system, så der var lidt procedurer, der skulle rettes til, men det har vi fået gjort,« siger han.
Efter Ikast-Brandes succes med SINE, så har rygtet spredt sig.
»Jeg har efterfølgende haft rigtig mange kollegaer, som har ringet og skrevet til mig, hvordan vores erfaringer har været på det her område. Nogen har været lidt tilbageholdende, men det der sætter skred i processen nu, det er, at der er nogen, der har sat det i drift og har nogle erfaringer, de kan dele af,« siger han.
Løsningen koster lidt over 20.000 om året, som kommunen betaler til Falck, der har en takst, der hedder 50 øre per borger. Niels Christensen er fuldt ud klar over, at softwaren fra Terma før eller siden skal implementeres, og at der dermed skal laves om i kommunens eksisterende løsning, men det ser Niels Christensen ikke som et stort problem, da Ikast-Brandes udgifter begrænser sig til den årlige betaling til Falck, og så til de Tetra-radioer, kommunen under alle omstændigheder skulle investere i.
»Vi skal give 20.000 om året, men ellers har vi ikke investeret i andet, end i de terminaler, vi alligevel skal have i køretøjerne,« siger han.
Nettet skal bruges
Som udgangspunkt er det positivt, at så mange beredskaber som muligt kommer i gang med at bruge SINE fuldt ud. Blandt andet, så der kan indhentes erfaringer, og så beredskaberne kan få glæde af forbedret lydkvalitet og dækning, fortæller Lars Bo.
»Vi har det synspunkt, at vi gerne vil have nettet brugt rigtigt meget. Vores opgave er, at få gang i nettet og få det brugt,« siger han.
Selvom dispensationerne lige nu flyder fra SINE-sekretariatet, og adskillige kommuner er i fuld gang med at koble sig uden om Terma-softwaren, så kommer det ikke til at betyde, at softwaren fra Terma bliver skubbet ud på sidespor, understreger Lars Bo Kjær.
»Jeg kan godt se den fare. Men de midlertidige løsninger kan ikke give overblikket, og derfor vil vi stadig gå den vej. Vi skal have en fælles løsning, som kan give os overblikket,« siger han.
Det bruger kommunerne
51 af de kommunale beredskaber er såkaldte enterprise kommuner, hvilket vil sige, at de med overvejende sandsynlighed bruger Falck som i Ikast-Brande.
31 kommuner har en rendyrket kommunal beredskabsløsning
16 kommuner bruger en blanding af Falck og kommunale beredskaber
Fem af de foreløbigt 19 kommuner, der har søgt om dispensation, bruger Falck som beredskabsleverandør.






