Ny undersøgelse: Plast er godt for klimaet
Ny, europæisk undersøgelse slår fast, at plast som materiale er langt mere klimavenligt end andre materialer - også selvom forbruget af det olieholdige materiale stiger med fem procent hvert år.
Hvis forbruget af plast fortsætter med at stige fem procent om året, vil Europa i 2020 spare 9-15 gange så meget CO2, som der bliver anvendt til at producere plasten.
Det viser et nyt studie, som det østrigske analyseinstitut Denkstatt har udført for den europæiske brancheorganisation Plastics Europe.
Lektor på Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse på DTU Stig Irving Olsen mener ikke, at der skulle være nogen grund til, at forbruget af plast skulle ændre sig fremover. Men han ser en begrænsning for anvendelsen af materialet.
»Plast er ikke det værste materiale for miljøet. Men skiftet fra andre materialer til plast afhænger af funktionalitet. Man kan for eksempel ikke bare skifte stålet ud i en bilramme med plast,« siger han.
Sparer Belgiens samlede udledning
Hovedparten af studiet viser, hvor meget CO2 og energi, der er sparet ved, at plasten er så udbredt, som den er. Ved at beregne den CO2-udledning og det energiforbrug, man ville have, hvis plasten blev skiftet ud med materialer som glas og aluminium, er studiet kommet frem til, at EU samt Norge og Schweiz ville udlede 50 procent mere CO2 og bruge 46 procent mere energi.
Besparelsen svarer ifølge Denkstatt til 38 procent af EU’s oprindelige Kyotomål for 2020 – eller til Belgiens samlede udledning af CO2 i dag.
»Undersøgelsen bekræfter det, vi altid har sagt: At plast er en del af CO2-løsningen,« siger direktør i Plastindustrien i Danmark Peter Skov.
I forhold til energiforbrug viser studiet, at det sparer EU 2.300 TJ om året at anvende plast frem for andre materialer. Det svarer til 50 millioner ton råolie.
Transport henter de største besparelser
I dag står transportsektoren for 45 procent af forbruget af råolie på verdensplan, så de største besparelser gøres i forbrugsfasen, hvor plasten gør transport af varer og personer mindre energikrævende.
Ved for eksempel at emballere varer i plast i stedet for andre materialer, er der store besparelser på udledningen af CO2. Studiet viser, at man ville have 3,7 gange mere materialemasse, hvis plasten skulle erstattes af metaller eller glas. Lastes en container med pastasauce i glas er 36 procent af vægten emballage, mens emballage i plast ville udgøre 3,5 procent af vægten.
I forhold til transport af personer er Boings Dreamliner 787 med skrog af blandt andet plastkomposit et eksempel på, hvordan man reducerer brændstofforbruget markant ved at reducere vægten i forhold til et tilsvarende fly med skrog af aluminium.
Mindre tung produktion
Plastindustrien står i dag for et forbrug på cirka 4 procent af den samlede mængde råolie, og i forhold til råvarer som glas og metal er plast energieffektivt at fremstille og forarbejde, fordi glas og metal opvarmes til meget høje varmegrader i processen.
I dag udgør forarbejdning og produktion af plast 1,3 procent af den samlede CO2-udledning i EU. Til sammenligning udgør tøjproduktion 9 procent, mens produktion af fødevarer udgør 13 procent.
»Pointen er, at det kan betale sig at bruge mere råolie på at producere mere plast for at spare energi,« siger direktør i Plastindustrien i Danmark Peter Skov.
Denkstatt understreger, at studiet ikke er en egentligt livscyklusanalyse (LCA), men at man har brugt LCA-principperne og bygger studiet på cases fra LCA-databaser, der dækker produkter fra vugge til grav (produktion, i anvendelse og som affald).
Det samlede videnskabelige studie om plastens indvirkning på miljø og klima forventes at blive offentliggjort i februar 2010.
