USA tester model af ubåd, der skal sejle 180 km/h
Ved at udnytte princippet om superkavitation vil det amerikanske militær udvikle ubåd, der kan sejle 180 km/h. Til foråret skal den første model vise, om planen holder.
Superkavitation opstår, når et legeme, der med høj hastighed bevæger sig gennem en væske, danner et undertryk omkring sig. Væsken overgår til gasform, danner en luftlomme omkring legemet og mindsker modstanden med op til en faktor 1.000. I praksis fødes kavitationen med trykluft eller forbrændingsgasser fra en dyse i spidsen af torpedoen eller ubåden. (Foto: St. Anthony Falls Laboratory, University of Minnesota)
Læs mere om
Om få måneder går det løs i farvandet ud for Rhode Island: Her skal firmaet Electric Boat teste en 1:4 model af en ubåd, der skal kunne sejle 180 km/h.
Modellen er første store skridt på vejen mod at opfylde den kontrakt som Electric Boat i 2005 vandt fra Darpa - det amerikanske militærs forskningsagentur.
Opgaven lød på at udvikle en 30 meter lang bemandet og manøvredygtig ubåd, der kan holde en fart af 180 km/h i mindst ti minutter. Et fartøj med sådanne specifikationer vil på den tid kunne bringe en gruppe frømænd og eventuelle VIP-gidsler fra en operation på land ud i internationalt farvand, 12 sømil (22 km) fra kysten.
Sådanne hastigheder under vand er kun mulige ved at udnytte såkaldt superkavitation - et fænomen, der danner en "klokke" af gas omkring et legeme.
Inden for skibsfart er kavitation normalt et uønsket fænomen. Når trykket omkring en skibsskrue falder til under vands damptryk opstår der bobler, og når de kollapser dannes der små chokbølger, hvilket kan forårsage vibrationer og slid.
Men hvis man kontrollerer denne effekt gennem "superkavitation", kan man sænke vandmodstanden dramatisk og gøre det muligt at bevæge sig langt hurtigere gennem en væske.
Superkavitation blev første gang udnyttet i den sovjetiske torpedo Shkval. Takket være en dyse i næsen af torpedoen kunne det otte meter lange og tre ton tunge undervandsmissil skyde 350 km/h - tre gange hurtigere end en konventionel torpedo og syv gange hurtigere end en ubåd. Hverken denne eller senere superkaviterende torpedoer har imidlertid været særligt manøvredygtige.
I 2005 iværksatte det amerikanske militærs forskningsagentur Darpa sit "Underwater Express Program". Formålet med programmet er at afklare, om man ved hjælp af superkavitation kan udvikle en ny type højhastighedsfartøj til undervandstransport af værdifuld last eller små eliteenheder.
Samme år sendte Darpa det superkavitationsprojekt i udbud som Electric Boat vandt og nu skal teste sin løsning på.
Electric Boat har foreløbigt modtaget 134 millioner kroner til udviklingsarbejdet, og testen til foråret skal dokumentere, at fartøjet kan ændre dybde, kurs og hastighed, uden at kavitationsboblen bliver ustabil.
Talsmænd for Electric Boat forsikrer, at man har skabt et stabilt og manøvredygtigt fartøj, men hvordan vil (og må) de ikke sige. Kommentatorer tvivler dog på, at ubåden er udstyret med ror, der rager ud af kavitationsklokken. De vil simpelthen blive revet af på grund af vandets enorme modstand. En bevægelig næsedyse er heller ikke videre sandsynligt på et 30 meter langt fartøj.
Lektor ved DTU Mekanik og specialist i hydrodynamik Poul Andersen mener, at hastigheder, som dem Darpa kræver, kun kan frembringes af en raketmotor. Styringen kunne derfor ske ved at dreje raketdysen.
Testsejladsen til foråret vil afgøre, om Darpa bestiller en egentlig prototype i fuld skala.






