Videre endnu

Hvis konceptet virker og det ikke er fuldstændigt umuligt at styre, kunne det være interessant at udvikle dette til "normale skibe".

Man kunne evt. bruge et katamaran eller tremaran design, hvor man så kun havde nogle få støtter fra selve skibet og så ned til "torpedoen".

Ville sandsynligvis være mest relevant for passager industrien.

Flytning af masse

Sådanne hastigheder under vand er kun mulige ved at udnytte såkaldt superkavitation - et fænomen, der danner en "klokke" af gas omkring et legeme.

Gnidningsmodstand er kun én af faktorerne der bremser et legeme der flyder igennem en materie, i dette tilfælde en ubåd igennem forurenet vand (hav).

Vandets molekyler, og alle mulige andre arter af molekyler i vandet, fx fisk, har en undvigelseshastighed, som, hvis et legeme bevæger sig kun langsomt igennem, giver en gratis bortskaffelse af molekylerne foran ubåden. Jo hurtigere at ubåden bevæger sig, jo færre chancer har molekylerne for at kunne nå at bevæge sig bort med egne tilfældige bevægelser, og når ubådens hastighed bliver stor, da er der kun én måde for ubåden at skaffe sig vej at bevæge sig igennem: at komprimere vandets molekyler i en grad så der skabes et rør af tomhed igennem havet. Dette rør af tomhed, betyder at ubåden ikke kan flytte sig ved hjælp af mekanisk kraft, en raketmotor er nødvendig, og som forvandler ubåden til at være en rumraket, en raket der flyver i vakuum og molekyler i dampform. Trykket omkring ubåden vil være enormt, med en ultratynd hinde af damp eller af plasma. Et så stort tryk, omkring et meget aflangt og stift legeme, betyder at ubåden vil være som fastlåst i sin retning, meget vanskeligt at ændre på kursen. Men, ganske sikkert, er kursændring ikke nødvendigt, fordi en sådan funktion, at flytte en ubåd med høj hastighed, vil blive anvendt til militære manøvrer, at flytte en payload eller et våben midt under krig, som kan give taktiske fordele, måske en evne til at koncentrere sine samlede styrker hurtigere og mere uventet end fjenden, som er forudsætningen for at kunne vinde et slag, hvis fjenden er jævnbyrdig i øvrigt.

Cirka disse principper, i en helt anden skala, er på tilsvarende måde nødvendige at anvende, hvis man med et fartøj ønsker at overskride lysets bølgeudbredelseshastighed igennem vakuum. Hvad drivkraften, motorens art, da behøver at være, er et godt spørgsmål.

Forresten..

I Danmark skriver vi "km/t", ikke "km/h".

Re: Flytning af masse

ah, okay, det er måske raketvidenskab, men så er det heller ikke værre. Når man har fået ubåden op i fart, så er det da det mindste problem at dreje den en smule. At stikke noget ud til siden (ror) er måske ikke så god en ide, men så kan man vel dreje lidt på (raket)dysen.
Så kommer der ekstra pres på den ene side af "klokken", men det kan man vel regulere sig ud af ved at øge lufttrykket på den side af båden.

Og mon ikke også man kan dreje ved at justere sig indenfor denne klokke? Hvor tyk er den? Hvis den nu er 0.5 - 1 cm, så er der jo lidt at gøre med.

Til 134 millioner kr. så burde de da nok kunne præstere et eller andet.

Re: Re: Flytning af masse

Hvad er drivmidlet til ubåden? Er den atomkraftdrevet, eller anvender den olie/gas?

180 km/t er voldsomt!

Med 180 km/t kan man ikke engang nå at bremse. Dvs at man vil styrte direkte ind i nogle fremmed objekter som kan og vil beskadige ubåden.

Hele ideen med de 180 km/t er måske ikke så smart.

Re: Flytning af masse

Hej Carsten

"Cirka disse principper, i en helt anden skala, er på tilsvarende måde nødvendige at anvende, hvis man med et fartøj ønsker at overskride lysets bølgeudbredelseshastighed igennem vakuum."

Du er vist ikke så glad for relativitetsteorien, eller hur ?

fisk

Man kan kun håbe på der ikke ligger en blåhval og hyggefiser den i "flyveretningen".
Den skal med sikkerhed nok ikke nå at komme væk i tide!!
Men det måske derfor de gerne vil kunne styre den??
"Hey mester, radaren viser der hænger en luftballon i vores retning og dybde."
"Ja ok styrmand, den her gang undviger du op over, ikke ligesom sidst da vi ramte prutboblerne pga chokket den fik, og raketten var ved at gå til, for ikke at tale om lugten da vi kom ud..."

Re: Flytning af masse

Jens Madsen:

Hvad er drivmidlet til ubåden? Er den atomkraftdrevet, eller anvender den olie/gas?

Tja!

Lektor ved DTU Mekanik og specialist i hydrodynamik Poul Andersen mener, at hastigheder, som dem Darpa kræver, kun kan frembringes af en raketmotor.

Re: fisk

Hvis luftboblen kan skubbe vand til side med 180 km/t, vil jeg tro at lidt skind og skelet intet betyder. Det bliver bare skubbet til side.

Med 180 km/t kan man ikke engang nå at bremse.

Kan man ikke bare punktere luftboblen? Så vil ubåden sejle lige ind i en mur af vand, og sikkert blive nedbremset hurtigt.

Hele ideen med de 180 km/t er måske ikke så smart.

Hvad er det nu, at et uidentificeret dykkende objekt hedder forkortet?

UFO'er flyver - men der findes vist også forkortelser for tilsvarende på hav, under vand, og på jord.

Re: Re: fisk

Der kan vel placeres små dyser for og bag på ubåden, som derved kan affyres, og dermed give små kursændringer. Artiklen giver da anledning til utroligt mange spørgsmål.
Gad godt vide ved hvor lav hastighed boblen forbliver effektiv, med hensyn til nedbremsning, men ellers kunne man jo forestille sig at boblen langsomt "nedbrydes" og delvis skader ubåden ved kavitation, men også samtidigt give en nedbremsende effekt. Kunne fremdriften evt. være af damp fra reaktoren?

Styring

Den russiske Shkval bruger angiveligt finner der strejfer indersiden af boblen, men omvendt begrænser det manøvredygtigheden. http://en.wikipedia.org/wiki/S...kval

Måske bruger andre en anden metode ved kursændringer; at boblen først gøres større så fartøjet kan dreje mere.

Sådan en kavitationsboble må larme enormt, så der er ikke så meget tvivl om hvad der foregår. Hvis lydhastigheden i vand er 1400m/s er det stadig godt 30 gange så hurtigt som fartøjet bevæger sig, så man har stadig en chance for at komme af vejen.

Re: 180 km/t er voldsomt!

180 km/t ér måske meget, men inden for forskningen i superkavitation, regnes på hastigheder på 300-400 m/s (1.080-1.440 km/t)
Sågar hastigheder på 1.000 m/s (3.600 km/t) "or more"....

Se evt.: http://www.scientificamerican....ciam

Re: Forresten..

Ja, og akronymet DARPA skrives med versaler.

Re: Re: Forresten..

akronymet DARPA skrives med versaler.

ing.dk skriver ikke akronymer med fire, eller flere bogstaver med versaler.
- Underligt nok!?

180 km/t i vand?

Jeg har med stor fornöjelse läst de forskellige indläg.
Isär om den "hyggefisende blåhval".
En hval består vel till stor del av blöddele. Foruden skelettet, ja. Men en u-båd med den hastighet går vel bare "lige igennen" hvalen? (Siden hvad det kan ske med den kan man ju fundere over).
Og om "fiselugten": man märker vel ikke lugte under vand?

Re: Videre endnu

Ferrari eller Lamborghini byggede nogle offshore speedbåde med kavierne propeller for 20-30 år siden, de sad et stykke bag ved båden. Så det er vel ikke helt nyt, bortset fra at det er en undervandsbåd.

Kavitering anvendt siden 70-erne

At spekulere i propellerens kavitation har været total basic practice siden sidst 60'erne eller først 70'erne. Rigtige potente baneracer powerboats, som f.eks. Molinaris to-skrogede F1'eren (se http://upload.wikimedia.org/wi....jpg ) har siden dengang haft deres motor (outboard) placeret ekstremt højt i forhold til vandspejlet. Og propellerne har været specialdesignet, så de i mest muligt effektiv udnyttede de særlige kraftoverførselsmssige fordele kavitationen kan give, når den ikke optræder som problem, men som ekstra fordel for udnyttelsen af propelleren på en (meget) hurtitgtgående båd. En kaviterende propel giver meget dårlig acceleration, men når en powerboat endelig har "fået fat" i vandet, og er kommet op i fart, er den kaviterende propel en konventionel propel langt overlegen.

Steen G :)

Attitude kontrol af u-baaden i caviteten

Ud over de mulighder andre har paapeget, kunne retningen af u-baaden taenkes at blive styrbar, ved brug af fölgende arrangement:
Tre svinghjul, ikke saa store, der er anbragt vinkelret paa hinanden, og drevne af tre af hinanden uafhaengige elektromotorer monteres inde i u-baaden. Ved at accelerere eller deccelerere de tre svinghjul, kan man aendre retningen ( = yaw and pitch) samt haeldningen(= roll) af ubaaens skrog. Princippet anvendes idag til attitude kontrol af satelliter. For eksempel er kommunikations satelliter i den geostationaere bane tre akse stabiliserede ved hjaelp af oven for besskrevne arrangement.