Leder: Efterlysning: Gode eksempler på dansk produktion

Dokumentation

Af Rolf Ask Clausen, fredag 15. jan 2010 kl. 07:00

Storindustriens tid er efter alt at dømme forbi i Danmark. Fremtiden vil næppe bringe nye industrielle eventyr, hvor tusindvis af medarbejdere dag ud og dag ind møder op og fremstiller den samme vare i kæmpestore styktal, som eksempelvis de hedengangne Nilfisk-støvsugere.

Den type produktion har i de sidste mange år flyttet sig rundt på kloden efter en kombination af lave løn- og transportudgifter: Til Kina, til andre asiatiske lande, til lavtlønsområder i Europa - og forventeligt snart til Sydamerika og Indien. Den trend vil fortsætte. Storskalaproduktion i Danmark giver kun mening, hvor der kan automatiseres i meget høj grad. Naturligvis med undtagelser - frem for alt hvor særlig dansk knowhow berettiger det.

Omvendt kan man ikke forestille sig et Danmark uden produktion. Forholdet mellem varer ind og ud over grænserne skal være i balance. Og det er umuligt at forestille sig et Danmark, som alene lever af eksport af immaterielle ydelser. Et "Rådgivning Danmark A/S" med 50.000 ingeniører og mange tusinde med andre ekspertkompetencer, som hver dag sælger deres ydelser til et internationalt marked? Vi er med rette stolte af de danske rådgivende ingeniører - the big three - men alle højtuddannede kan ikke tjene penge hjem til Danmark på at sælge rådgivning.

For en generation siden lærte alle produktionsingeniører i bedste tayloristiske stil om omstillingstider; altså hvor lang tid det tager at ændre produktionsapparatet fra at fremstille en komponent til at fremstille en anden. Lang omstillingstid betyder produktionstab og dårlig udnyttelse af produktionsapparatet. Derfor lærte man at tænke i store seriestørrelser.

Sådan er det ikke længere. En ændring af en plastkomponent kan gennemføres på kort tid i cad-softwaren. Ændringens konsekvens for samling af produktet kan tjekkes med it-værktøjer. Produktegenskaber kan beregnes med værktøjer. Prototyper kan sættes over om aftenen i 3D-fræsemaskinen og være klar næste morgen. Serieproduktionen kan sættes i gang ved at ændre programmering af maskinerne. Konsekvensen er, at de rentable seriestørrelser bliver stadig kortere. Derfor kan virksomhederne tilbyde kunderne, at hvert eneste produkt er unikt. At "ikke to biler er ens". Det er her, fremtiden ligger for produktion i Danmark.

Når man betragter den danske industri, kan man finde interessante eksempler på produkter med høj tilpasning og intelligens. Tænk for eksempel på høreapparatproducenten Oticon, som kan tilbyde at 3D-scanne kundernes ører - simpelt hen måle ørerne op fysisk. Scanningen bruges til at støbe en fuldstændig personlig skal til apparaterne, hvilket betyder, at kunden oplever, at produktet er fuldstændig unikt og helt uden sammenligning med "standardvarer fra Kina".

Men eksempellisten stopper for hurtigt, og man fornemmer, at industrien i finanskriseårene måske er kørt træt. Vi har brug for nogle nye frontløbere på det industrielle område - virksomheder, som erobrer det nye terræn, ligesom vi kendte det i it-verdenen i 1990'erne. Kom med eksemplerne.



15. jan 2010 kl 08:54

Jesper Søgaard

Low volume - high mix

God leder og bestemt et relevant emne i disse tider, hvor flere og flere virksomheder flytter produktionen til lavtlønslande. Jeg mener at produktion i Danmark stadig har sin berettigelse, men dog ikke på high volume. I stedet er det, ligesom lederen nævner det, low volume - high mix. Det sætter vores teknologier og evner på prøve.

Personligt tror jeg på at globale nichér og varer med krævende godkendelser er vejen frem for dansk produktion.


15. jan 2010 kl 09:42

Thomas Vesth

Tør vi?

Super indlæg

Tiden kræver reflektion som dette her indlæg, men tør vi bryde vores efterhånden noget fastlåste verdensbillede af DK som videnssamfund og resten som producenter. Det kræver engagement over en bred kam.

Det farlige vej er den nuværende strategi, der nærmer sig laissez-faire, ved at forskning og viden for ca.halvdelen følger produktionen, men da indtægterne primært følger produktionen, ja så kan vi jo ikke finansiere vores egen måske ikke-kommercielle del af forskningen. Seneste beskrivelse af problemet er i pressen idag med store udflytninger af forskning og brug af udenlandske ingeniører(Kina).

Et andet strategisk problem er, at en stor del af den danske befolkning ikke kan beskæftige sig med videnstunge opgaver, hvorfor de vil være overladt til arbejdsløshed.

Jeg synes derfor Jespers beskrivelse "low volume - high mix" er meget rammende, idet DK stort set altid vil kunne levere low volume i et globalt marked. Men tilføjelseNner blot, at vi ikke bare skal afgive videnssvage opgaver.

Man må heller aldrig undervurdere hjemmemarkedets funktion og demonstrationskraft i eksportøjemed.

Men det kræver altså nytænkning, måske mere plads til kreativitet, TØR VI?


15. jan 2010 kl 10:12

Jesper Søgaard

Re: Tør vi?

Er enig med dig langt hen ad vejen. Dog ser jeg stadig at der er plads til de mennesker der ikke kan tage de videnstunge opgaver. Og med det administrative niveau Danmark lægger for dagen så ser det ud til vi skal bruge endnu flere mennesker i det offentlige!

Jeg har et eksempel fra min arbejdsplads. Tidligere har ét produkt til én kunde udgjort over 50% af omsætningen. Det produkt bliver nu købt i Kina og niché produkter med nato-godkendelse er nu virksomhedens største marked - og som det eneste segment stadig kraftigt voksende.

Spørgsmålet er vel ikke om vi tør? Spørgsmålet er vel om vi tør lade være? For gør vi ikke noget så er produktion i Danmark en saga blot.


15. jan 2010 kl 10:36

john jørgensen

Re: Re: Tør vi?

Spørgsmålet er vel ikke om vi tør? Spørgsmålet er vel om vi tør lade være? For gør vi ikke noget så er produktion i Danmark en saga blot.

Spørgsmålet er om vi KAN satse på viden, med den vægt der lægges på materielt forbrug, (læs skattestop, manglende satsning på folkeskole/uddannelser til alle, straf til folk der bruger tid på frivilligt arbejde, osv).

Og hvor blev fremtidsvisioner som feks "Cradle to cradle" af?


15. jan 2010 kl 10:54

Jan Nyboe

Set fra oven....

Jeg tror vi altid vil have et mix af viden og fremstilling. Logisk set kan vi ikke alle være videnskabs-M/K´er. Det er ikke realistisk.
Der vi nok har det største problem, er vores egen træghed. Mange firmaer i traditionel dansk små- og mellem størrelse, er bange for at krydse den danske grænse for selv at iværksætte en eksport. Sprogbarrierer, konservatisme og (somme tider) selvtilstrækkelighed er reelle problemer også i dagens DK.
Selv om vi i dag har kommunikation og IT redskaber, der muliggør en kontaktflade og et fleksibelt produktions apparat vi aldrig før har haft til rådighed, nøjes mange firmaer med at koble sig på de traditionelle eksportfirmaer som underleverandører. Her rammes vi så ofte af "det globale marked".
Når danske firmaer opkøbes af udenlandske firmaer, der så i krisetider afvikler de danske afdelinger, slår det hårdt. Så skal vi nemlig igen til at finde en ny eksport til erstatning.
Dette skal ikke ses som en afstandstagen til fusionering og opkøb. Man skal blot ikke tro, at et dansk firma er i sikkerhed fordi det er opkøbt. Det er et af de argumenter, der har været fremført for at forsikre medarbejdere og kunder i forbindelse med opkøb og fusioner.
Jan


15. jan 2010 kl 11:30

Peter Weis

Re: Set fra oven....

Eksemplet fra høreapparatbranchen er vist delvist forkert.

Det er den industrialiserede del af høreapparatproduktionen hos Widex og Oticon der (så vidt jeg ved) stadig ligger i Danmark. Kun GNReSound har haft deres i Kina i mange år.

Den omtalte individualiserede skal eller øreprop, som tidligere blev lavet i hånden af tandteknikere e.lign men som nu laves halv-automatiseret efter 3D scanning af en afstøbning eller direkte af øret, ligger lokalt eller regionalt.
Den er del af tilpasningen af høreapparatet, som bl.a. er afhængig af effektiv postgang.

Der kan være flere grunde til at omkostningen på arbejdskraft ikke er så kritisk hvad angår høreapparaterne. For eksempel er distributionsomkostningerne højere end produktionsomkostningerne. Netop den individuelle tilpasning, som kræver diagnostisk udstyr, hvide kitler og megen efteruddannelse, er meget mere omkostningstung end distribution via Elgiganten e.lign.
Derudover er volumenerne ikke så store. Eventuelt øgede omkostninger til udvikling og produktmodning som følge af geografisk afstand mellem R&D og produktion vil slå hårdt igennem på stykprisen.


15. jan 2010 kl 11:39

avatar

Jan Møgelbjerg

Forbrugertillid

Jeg synes faktisk artiklen rammer meget præcist: Masseproduktion ER ude af billedet - der kan naturligvis opstilles regnestykker der kan finde frem til undtagelser når prisen på fx transport åbner en mulighed, eller hvis gennemautomatisering er mulig til en fornuftig pris.
Ellers er det vi kan tilbyde produktion, som er knyttet til stedet og til kunden. Det store skridt ligger egentlig ikke i at etablere dette, men i at overbevise kunderne om, at det er det de skal købe.
Et vigtigt parameter i den kamp må være forbrugernes tillid. Skepsis overfor de masseproducerede varers holdbarhed og dårlige erfaringer med at få repareret eller byttet findes hos de fleste forbrugere. Spørgsmålet er så om lokale producenter tør love mere og vil være klar til at holde løfterne!?


16. jan 2010 kl 18:17

Bjarke Mønnike

Massseproduktion

Grunden for, at masseproduktion er ved at flytte til områder hvor arbejdskraften er billig skyldes det forhold at det er lettere at omprogrammere en flok mennesker end robotter.

Så længe der er et overskud af mennesker der vil arbejde for de lave lønninger, kan udsigterne for at modstå arbejdspladsflugten synes umulige.

Alligevel er der muligheder, hvis vi vil ændre lidt på vort købmands gen. Vi har levet højt på vore designvarer med en meget høj kvalitet, men vi er endt op med at ville have nogle fantasipriser for dem, der reelt gør dem usælgelige.

Her er IKEA løbet af med med de ideer som der var Børge Mogensens da han designede sine møbler for Anva(COOP).

Hans møbler kunne dengang anskaffes af enhver. De havde en kvalitet der gør at de gamle ting idag sælges til fantasipriser.

Det jeg vil frem til er, at vi skal til at fremstille ting i hele industrispektret, der har den samme kvalitet som dengang, og i et nutidigt design der gør dem attraktive eje, fordi deres brugsværdier ikke forringes over år og til priser der gør at de foretrækkes. Og det er ret beset ikke ret svært.
Grådigheden skal bares ned på et fornuftigt leje, der er baseret på snusfornuft

Eksemler herpå fra den store verden.

Viktorinox lommeknive. De har har mange efterligninger, men de er unikke, med en storbrugsværdi o har en enestående kvalitet og er desuden til at købe for enhver.

Mitutoyos skydelærer, der kom frem omkring 1965 og siden har behersket verdens markedet, hvor Mauser,Tesa, Etalon og Orlikon ellers mente var deres. En ganske lille detalje, der idag er standard på alle mærkers skydelærer, gjorde i sin tid de andre mærker usælgelige indtil patenterne udløb.

Velux ovenlysvinduer der kvalitetsmæssigte er i en klasse for sig selv og til at købe for almindelige mennesker.

Vine fra Cote du Rhone hvor gennemsnittet ligger over hvad der kan købes andre steder fra.

Vi har været begunstiget af en række familiefortagener har hold fast i at være danske meget langt hen af vejen uden at udvise den eskapisme vi fodres med gennem den kulørte presse at virkeligt rige rundt omkring udviser.

Vi kan navnene på dem alle men selv de må erkende at den danske velfædsmodel er ved at løbe af sporet udgiftsmæssigt og sænker konkurenece evnerne, hvis vi ikke ændrer produktionsstil, forstået således at at enten færre offentlige ansatte eller også fremkomst af salgbare unikke produkter der ikke kan kvalitetsmæssigt efterlignes til samme pris!


17. jan 2010 kl 12:32

john jørgensen

Re: Massseproduktion

hvis vi ikke ændrer produktionsstil, forstået således at at enten færre offentlige ansatte eller også fremkomst af salgbare unikke produkter der ikke kan kvalitetsmæssigt efterlignes til samme pris!

Bjarke, du sagde selv grådighed. Hvad forhindrer os forbrugere i at efterspørge mindre kvantitet og mere kvalitet?
En kvalitet kunne være at købe varer fra en virksomhed vi gerne vil støtte, feks pga beliggenhed, grøn profil eller andre parametre?


17. jan 2010 kl 13:37

Bjarke Mønnike

Re: Re: Massseproduktion

Intet, John Jørgensen

Grådighed skal forstås mangetydigt. Der er tre aktører i prisdannelsen politikere arbejdtagere og arbejdsgivere.

Politikere skal stoppe dereres overbudspolitik og rydde rigtigt op på lovhylderne.

Der er love der er lavet overnight i en god mening, men som skader mere end de gavner.

Knivloven er en og hashforbudet en anden.(jeg håber at Frank Jensen får held med sin aktion).

De burde fjernes fordi de kræver mandskab til at overholde dem. Den første kriminaliserer alle og den anden fremmer kriminalitet.

Og så skal de indføre en bruttoskat uden fradrag.

Derved ville skatten blive mindre da den er nem at aministrere og vil kræve færre resoucer og alle var lige, modsat nu hvor der hele tiden er diskussionern om hvem der skal understøttes og hvem der bliver snydt(jævnfør diskussionen om pensionsbeskatningen i en anden tråd).

Dertil skal de enkelte partier til at overveje hvad de vil med dette land, hvis de som de gør det nu, jager alt hvad der kan skaffe os indtægter ud af landet, for at de skal kunne holde deres overbudsløfter.

Arbejdstagere skal også til at sondre.
LO formanden Thomas Nielsen sagde i sin afskedstale i 1982: "Vi har sejret ad helvede til". med hvilket han mente at yderligere krav til lønforbedringer kunne der ikke stilles, nu var det op til politikerne(Anker Jørgensen) at få indført en bruttoskat uden fradrag, så snydere som Gistrup kunne rammes og folk kunne have tillid til at deres løn var noget værd.

Hvilket igen betyder at fra arbejdstager siden skal vi tilbage til gør din pligt og kræv din ret, istedet for det er som nu, at fagforeningsformanden er nødt til at opfylde urealistiske ønsker om lønforhøjelser for at beholde sit fedt lønnede job.

Endeligt skal den trediepart anlægge et andet syn på investeringer og deres afskrivningslængde. Som det er nu, bliver der ikke investeret i produktionapparater der har længere afskrivninger end gennemsnitlig 24 måneder her i landet.




17. jan 2010 kl 14:09

Thomas Hansen

Pakkepost burde blive gratis

Pakkepost burde i Danmark blive gratis ( betalt over skatten ) Det tror jeg ville give små virksomheder en mulighed for at starte op i det små herhjemme og bygge en kapital op, før man investere i det store produktionsapparat.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.