De offentlige myndigheder er bagud, når det gælder udnyttelse af det digitale netværk. Og de bliver længere og længere bagud, jo mere den teknologiske udvikling skrider fremad. Det fremgår af Højhastighedskomiteens rapport, som foreligger i dag.

»Der kommer stadig flere muligheder for at høste gevinster af digitaliseringen – men spændet vokser mellem på den ene side, hvad man kan, og på den anden side, hvad stat, regioner og kommuner faktisk gør for at høste gevinsterne. Der er mange nærliggende muligheder for effektiviseringer ved at tænke på tværs og samordne processer og systemer.
Der er derfor et stærkt behov for et forstærket ledelsesmæssigt fokus på digitalisering og på allokering af ressourcer. Det er kort sagt et spørgsmål om at komme i gang,« skriver komiteen i sin sammenfatning.

Det handler i første omgang om at tilbyde borgerne at betjene sig selv via offentlige hjemmesider. For eksempel er det kun syv procent af de familier, der skifter bopæl, som anmelder adresseskift på den måde. I stedet stiller de sig personligt i kø hos kommunens borgerservice.

Men den slags er dyrt i ressourceforbrug, set i forhold til en digital selvbetjening. 30-60 gange dyrere, angiver højhastighedskomiteen. Og der er mange andre eksempler, hvor de offentligt ansatte går unødige skridt i stedet for at overlade borgerbetjeningen til it-udstyret.

Komiteen går dog langt videre i sine anbefalinger.

Sundhedssektoren kan komme betydeligt længere ved brug af for eksempel telemedicin (sygdomsovervågning via internettet) og hjemmeplejen kan spare kostbare timer med RFID-teknologi. Også ældresektoren kan have større glæde af gps-systemer til senile ældre, og de bevægelseshandicappede kan få mere gavn af alskens fjernbetjeninger af hjemmets udstyr.

Komiteen nævner også muligheden for, at fjernvarmemåleren kan blive så smart, at den selv kan aflæse og betale regningen. Her tænkes tilsyneladende mest på at spare på den offentlige betjening, og ikke på at sådanne målere er betingelsen for, at befolkningen selv kan blive bevidst om, hvad elektricitet i virkeligheden koster, og selv komme i gang med at passe på energien.

En anden af de mange anbefalinger er, at det offentlige prøver at komme på omgangshøjde med Danmarks private erhvervsliv, når det gælder indberetningssystemer af de informationer, som det offentlige kræver af erhvervslivet. Her handler det ikke kun om at spare arbejdskraft, men i høj grad også om at undgå indtastningsfejl, som senere skal opdages og rettes.

Den evige debat om brugen af Microsofts officepakker eller open source alternativer har nu fået en tredje variant - cloud computing. Komiteen anbefaler, at offentlige myndigheder omfavner denne nye teknologi og sparer bøvlet med sikkerhedssystemer, evindelige softwareopdateringer og dyre licenser. Her er også en betydelig energigevinst - private og offentlige service- og datacentre bruger i omegnen af 864 GWh årligt (en tredjedel af elproduktionen på Avedøre Kraftvarmeværk, Energistyrelsen 2007).

Anbefalingerne er samlet i den nye rapport (se link neden for).

Hovedpunkterne er:

Digitalisering af den offentlige sektor
Hvis Danmark skal opnå de nødvendige effekter ved anvendelse af ny teknologi i offentlige tjenester, er det nødvendigt at sikre en sammenhængende it-anvendelse med en bedre tværoffentlig samordning, udvikling af fælles standarder og styrkede incitamenter til at anvende de digitale løsninger.

Den offentlige sektor som platform for innovation
Øget fokus på serviceorientering, open source software, åbne standarder og adgang til offentlige data samt tilvejebringelsen af øgede muligheder for brugerdrevet innovation er grundlag for vækst og innovation i erhvervslivet.

Cloud computing
For at sikre både effektiviseringer og en mere miljø-rigtig it-anvendelse bør det offentlige satse massivt på cloud computing og bidrage til at løse udfordringerne i forhold til datasikkerhed, privacy m.v. Dette vil samtidig skabe et godt fundament for etablering af nye innovative virksomheder.

Informations- og it-kompetencer
Der bør satses massivt på at styrke danskernes informations- og it-kompetencer for at understøtte og stimulere udviklingen og innovationskraften i erhvervslivet, i den offentlige sektor og blandt borgerne. Der bør satses specifikt på at styrke it i folkeskolen og i de videregående uddannelser.

Miljø, klima og grøn it
It og bredbånd kan bidrage til at reducere energiforbruget og nedbringe CO2-belastningen. Væsentlige områder vedrører udvikling af intelligente trafiksystemer, intelligente elsystemer og øget anvendelse af videokonferencer.

Forskning og udvikling på it-området
Der bør ske et markant løft i mængden af it-forskning og en styrkelse af it-forskningsmiljøerne. Endvidere bør der satses på et styrket offentligt/privat samarbejde og sættes fokus på danske it-styrkepositioner, f.eks. intelligent energi- og trafikstyring, digitale medier og undervisningsmidler samt sundheds-it, blandt andet som grundlag for klyngedannelser.

Bredbåndsinfrastruktur i Danmark
Der skal i Danmark sikres gode rammebetingelser for at investere og drive forretning på bredbåndsområdet. Komiteen er enig om, at det er vigtigt, at udviklingen af bredbåndsinfrastruktur i Danmark fortsat bør være markedsbaseret og teknologineutral. Der bør fra det offentliges side fokuseres på at stimulere det offentliges egen anvendelse af bredbånd, hvilket vil styrke de private aktørers incitamenter til at investere i bredbånd. For at sikre bredbåndsudviklingen bør der endvidere opstilles nye politiske visioner og pejlemærker, som kan vise de politiske prioriteter på området.

Reaktionerne på den nye rapport er meget forskellige.

Analysebureauet Strand Consult er ikke imponeret af, hvor længe det har varet, før komiteen overhovedet blev nedsat og kom i gang (maj 2009 - december 2009, red.).

»Processen startede, da jeg via en aktindsigt fik adgang til Helge Sanders kalender og kunne dokumentere, at manden havde haft 15 møder med telebranchen over en periode på 7 år, heraf 7 møder i 2003 og ingen møder i 2004. Resultatet af afsløringen var, at ministeren kom under et massivt pres fra teleselskaber og organisationer, der repræsenterer forskellige grupper og interesser i samfundet, og de mente næsten samstemmende, at ministerens interesse for industrien var begrænset, og at hele den industripolitiske vinkel manglede i den danske telepolitik. At ministeren lyttede til kritikken, er der ingen tvivl om - efter syv år i stolen som passiv minister har Helge Sander gjort en del for at rette op på sit image som minister, og etableringen af Højhastighedskomiteen var det første af en række tiltag, der skulle ændre ved det image, som ministeren havde fået som følge af sin manglende interesse for en af Danmarks største industrier,« skriver direktør John Strand i en pressemeddelelse.

Telefonselskabet Telenor mener, at det nu gælder om at komme i gang og ikke vente på flere udvalg og komiteer.

»Med Højhastighedskomiteens rapport behøver vi ikke at vende flere sten eller analysere situationen yderligere. Nu gælder det om, at politikerne i tæt samarbejde med branchens aktører får gjort arbejdet færdigt og formuleret fremtidens telepolitik. Vi bør være ambitiøse og sigte efter en politisk vedtagelse af et nyt teleforlig inden sommerferien,« siger direktør Henrik Clausen i en pressemeddelelse.