/energi

Notat: Forbud mod klyngebomber risikerer at genere investorer

Folketinget overvejer et lovforslag mod klyngevåben. Men et forbud vil hæmme en positiv udvikling blandt investorerne og tilmed stride mod FN’s anbefalinger, viser nyt notat. Sludder, lyder det fra Røde Kors.

Af Erik Holm, torsdag 14. jan 2010 kl. 14:46

Kort før jul tiltrådte de danske politikere en traktat om et international forbud mod klyngebomber, og de danske politikere forhandler i disse måneder et lovindgreb med imod investeringer i, produktion af og handel med klyngevåben.

Men ifølge et nyt notat udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet og Udenrigsministeriet for Forsvarsudvalget, vil dansk lovindgreb mod klyngebomber ikke fungere efter hensigten fordi det kan ’ hæmme investorernes frivillige engagement’.

Hos Dansk Røde Kors, der sammen med Folkekirkens Nødhjælp gennem flere år har arbejdet mod klyngebomber, undrer man sig over notatet.

»Udmeldingen virker meget modsætningsfyldt, og jeg læser det som hensyn til økonomiske interesser. På de ene side tiltræder man de internationale konventioner, men nu siger man så, at et lovindgreb kan have problemer,« siger Anne Sofie Lauritzen, kampagneleder for Dansk Røde Kors.

Et lovindgreb kan blandt andet indeholde en såkaldt udelukkelsesliste over virksomheder, der ikke må investeres i. Men det er tilsyneladende ikke nødvendigt, hvis man skal tro notatet, der blandt andet tager udgangspunkt i en rapport fra november.

Her fastslog organisationen Danwatch, at der blandt de 20 største danske pensions- og investeringsselskaber kasser var sket et ’holdningsskred’. Kun ét selskab havde aktier i producenter af klyngebomber.

»Hvis der lovgives på området for ansvarlige investeringer – fx ved en udelukkelsesliste – kan det have den utilsigtede konsekvens, at investorerne ikke tilskyndes til at yde en særlig indsats på området, men snarere vil nøjes med at følge loven,« skriver Udenrigsministeriet i notatet.

Et andet problem med at lovindgreb er, at det ifølge notatet vil et eventuelt lovforslag også stride imod FN’s princippers for ansvarlige investeringer, der anbefaler ’aktivt ejerskab’ som den primære strategi for ansvarlige investeringer. Aktivt ejerskab betyder, at investorerne skal forsøge at påvirke de virksomheder, de investerer i, frem for at trække deres investeringer tilbage.

Hos Dansk Røde Kors ser man udelukkelseslister af producenter som ét godt initiativ i kampen for forbud mod klyngeammunition.

»Men vi ser målet som vigtigere end midlerne, så vi er åbne over for også at anvende andre muligheder for at sikre, at de konventioner Danmark har tiltrådt bliver implementeret bedst og hurtigst muligt. Det ene udelukker ikke det andet,« siger Anne Sofie Lauritzen.



15. jan 2010 kl 10:53

avatar

Erling Klingberg Jensen

Lad os få den lov mod de våben

Hvad er problemet med klyngevåben?

Klyngebomber er et våben, der består af en beholder, som åbner sig i luften og spreder op til flere hundrede småbomber over et stort område. Småbomberne falder frit og kan derfor ikke rettes mod et militært mål.

For hver 100 ofre for klyngebomber er 98 af dem civile, og kun 2 er soldater.

Klyngebomber skal eksplodere, når de rammer jorden, men det gør de ofte ikke. I stedet ligger de tilbage som landminer, og dræber og lemlæster uskyldige lang tid efter krigen er slut.

Klyngebombe-konventionen, der er indgået i Dublin og underskrevet i Oslo den 3. december 2008 forpligter landene til at ødelægge deres lagre af klyngebomber. Det gælder også Danmark, der har to slags klyngebomber på lager.

Danmarks to typer klyngebomber.

Den ene type klyngebombe hedder DM662, og Folketinget vedtog i maj 2008 at skrotte denne type om kort tid.

Med forbuddet mod klyngebomber skal den anden type DM642 nu også destrueres.

Begge klyngebomber er udstyret med en mekanisk selv-destruktions-mekanisme, der skal få bomben til at destruere sig selv, når den rammer jorden. Undersøgelser har vist, at mekanismen har en høj fejlprocent, og mange bomber ligger tilbage uden at eksplodere.

Destruktion indenfor otte år.
Med en underskrift på Konventionen mod Klyngebomber vil det være Danmarks pligt at sørge for, at begge typer klyngebomber er destrueret inden for otte år. 92 lande skrev under på klyngebombe-konventionen.
Kilde Dansk Røde Kors.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk