En ny, simpel og effektiv metode at bygge ovne på i Sydafrika, kommer til at spare klimaet for mange tusinde tons CO2, og projektet, der involverer landets storforurenende teglværker, har dansk signatur.

Det rådgivende ingeniørfirma Enviscan, der har speciale i reduktion af virksomheders energi og emissioner, har tidligere hjulpet danske teglværker med at blive mere energieffektive, men nu har de bevæget sig ind på det sydafrikanske marked via et samarbejde med det internationale ingeniørfirma Aurecon.

Teglindustrien er stor i Sydafrika, og den primitive forbrænding af tegl er en af de meget belastende forureningskilder i landet, der hører til blandt de elleve lande i verden, der udleder mest CO2 per indbygger.

Nu hjælper Enviscan teglværkerne med at bygge såkaldte vertikale ovne, der benytter en helt anden brændingsteknik. En relativ simpel teknik, der kan halvere udslippet af CO2, i forhold til de metoder, som sydafrikanerne bruger i dag.

»Kul har altid været ekstremt billigt, så effektiviteten af kullet har aldrig været et parameter for sydafrikanerne. Men nu er prisen begyndt at stige, og der er kommet fokus på klimaet, så der er et behov på markedet nu,« fortæller administrerende direktør i Enviscan, Kent Christensen.

Foreløbigt er der indgået samarbejde med fem teglværker, der indgår i et pilotprojekt, men planerne om en større national aftale med flere værker er langt fremme.

Klimakreditter i spil
Mens Enviscan står for at sætte tal på projektet, lave energiberegninger, og for at undersøge mulighederne for at sælge klimakreditter, står et schweizisk firma for det praktiske byggeri, der laver fundamentalt om på måden at brænde tegl på.

På de sydafrikanske teglværker stabler man de tørrede lersten i stakke i det fri, såkaldte clamps, oven på et lag af kul, hvor efter man antænder kullene, så stenene kan brænde. En metode, der er meget ineffektiv og giver en særdeles uensartet forbrænding, som man ikke kan regulere.

De vertikale ovne er isolerede, holder bedre på varmen og giver en mere jævn forbrænding. Desuden mindsker ovnene mængden af røggasser og støv.

Teknikken, der er brugt med stor succes i Kina og Indien, reducerer forbruget af kul betragteligt.

Hvor man med den nuværende teknik bruger omkring 150-350 gram kul per mursten, kan man med de nye ovne nøjes med at bruge 120-140 gram per mursten, hvilket vil give et drastisk fald i CO2-udledningen.

Disse tal har fået Klimaministeriet til at støtte projektet.

Stor økonomisk gevinst
Men det er nu langt fra kun miljøbevidsthed, der har fanget teglværkernes interesse.

En af de største teglvirksomheder i Sydafrika, Apollo Brick, producerer hver måned mere end 10 millioner teglsten, og her har man store forventninger til den nye teknik.

»Først og fremmest er vi gået ind i projektet, fordi vi kan spare en stor mængde kul og dermed også penge uden, at det går ud over kvaliteten. Helt konkret vil vi kunne spare 2.000 tons kul om måneden. Dernæst er det jo også til gavn for klimaet, at vi udleder mindre, « fortæller General Manager i Apollo Brick, Leo van der Meer.

Han regner med, at de første nye ovne vil være klar i april 2010, og når alle de nødvendige 90 ovne engang er bygget, vil det give store besparelser.

»Vi vil spare seks millioner rand (cirka fire millioner kroner) om året, og det vil på længere sigt give os en stor fordel i forhold til konkurrenterne. Samtidigt efterspørger forbrugerne i højere grad grønne produkter, og i fremtiden kan det koste dyrt, hvis man ikke er konkurrencedygtig på det miljømæssige område, « vurderer Leo van der Meer.

Også kig på mineindustrien
Apollo Brick bliver sammen med fire andre teglværker de første til at prøve de nye ovne af, og går det efter planen, vil op til 100 nye teglværker følge efter.

Selv om processen med teglværkerne endnu ikke er afsluttet, har Enviscan allerede store planer om nye energieffektive projekter.

»Vi har også kig på mineindustrien, som er en kæmpe industri i Sydafrika, og savværkerne har vi også i kikkerten. Vores plan er, at der skal være 20 personer på kontoret i Sydafrika i løbet af de næste tre-fire år, « fortæller Kent Christensen.