Politibetjentene i Rønne får i løbet af 2010 et markant bedre indeklima med mindre træk, bedre luftkvalitet og ikke mindst en meget lavere energiregning.

Politistationen, der er opført i 1970’erne, skal igennem en gennemgribende renovering, der skal skære så meget af varmebehovet, at den fremover kan certificeres som passivhus.

»Vi havde forberedt en almindelig genopretning af ejendommen, men fordi vi deltager i et projekt om energirenovering af kontorejendomme, blev vi opmærksomme på, at politistationen egner sig rigtig godt som demonstrationsprojekt, hvor vi kan se, hvor langt man kan komme med energirenoveringer,« forklarer udviklingschef Kristian Lyk-Jensen fra Slots- og ejendomsstyrelsen (SES).

En almindelig renovering, der ville bringe bygningen op til dagens minimumskrav, ville koste omkring fire millioner kroner. Men rådgiveren på projektet, Lars Ørtoft Rådgivende Ingeniører, fandt rentable energiinvesteringer for 4,5 millioner kroner yderligere.

Merudgift dækkes af huslejestigning
For at dække ekstraudgiften, indvilligede politiet, der lejer bygningen af SES, i en huslejestigning, der stort set dækker ekstraudgiften for de rentable energibesparelser. Huslejestigningen skulle så gerne blive modsvaret af tilsvarende lavere energiudgifter efter renoveringen. Derudover betaler SES cirka to millioner kroner til finansiering af ikke-rentable energitiltag.

Når renoveringen er overstået i september 2010, bliver politistationen ifølge Lars Ørtoft den første kontorbygning i Skandinavien, der har været igennem en passivhusrenovering.

Teknologisk er de største udfordringer ved at gøre den 40 år gamle betonklods til et passivhus kuldebroer for eksempel de støbte betonramper og den uisolerede kælder, fortæller Lars Ørtoft. Den 1.000 m2 store kælder bliver i dag brugt til omklædning, våbendepot og lignende formål. Derfor skal den også fremover være opvarmet.

»Hvis man skal angribe problemet med kældergulvet traditionelt, så koster det en "jetjager". For man kan enten hakke gulvet op, lægge ny isolering og udføre risikofyldte understøbninger, eller man kan isolere ovenpå gulvet og så støbe et nyt gulv, og det reducerer rumhøjden. Med en kælder på 1.000 m2 er det ikke rentabelt. Derfor har vi valgt at opvarme jorden under bygningen med solvarme,« siger Lars Ørtoft.

Solvarme sendes ned i kældergulvet
Om vinteren skal varmt vand fra solfangere på taget pumpes ned i to jordvameslanger under bygningen. Men i stedet for at opsamle varmen fra jorden, skal den afgive varme, så jorden bliver varmet op til næsten 20 grader C. Dermed bliver varmetabet reduceret og gulvet i bygningen bliver ikke koldt.

Det er ifølge Lars Ørtoft første gang metoden bliver brugt i Europa, og han forudser, at den fremover kan blive en vigtig metode ved renoveringssager.

»Hvis vi skal energirenovere bygninger ordentligt, så er vi også nødt til at angribe de bygningsdele, der er dyre – nemlig kældrene. Det mest rentable og bæredygtige er at opvarme undergrunden med solvarme. Derfor er der noget fremtidsmusik i dette projekt.«

I dag er energiforbruget i den cirka 3.000 m2 store bygning 212.000 kWh om året til fjernvarmeopvarmning og 62.000 kWh til belysning, ventilation og bygningsdrift, selvom der faktisk ikke er lys nok i bygningen.

Renoveringen betyder at der bliver lagt ca. 600 mm isolering på taget, 480 mm på facaderne og 250 mm udenpå kældervæggene.

Bygningen skal have et nyt ventilationsanlæg med en temperaturvirkningsgrad på 85-90 procent.

Desuden bliver vinduerne skiftet ud med 3-lags lavenergiruder og der laves højeffektiv dagslysstyret belysning. Til sammen skal de forskellige tiltag banke energiforbruget til opvarmning ned på 34.000 kWh og energiforbruget til belysning, ventilation og bygningsdrift ned på 14.000 kWh.

Efter planen kommer byggeriet i udbud omkring 1. marts. Og Lars Ørtoft regner med at byggesagen begynder en måneds tid senere.