De positive effekter ved investeringer i veje og baner er i årevis blevet kraftigt undervurderet.

Hidtil er der ikke sat kroner og øre på de positive effekter, som en ny motorvej kan have i form af kortere transporttid. I de samfundsøkonomiske beregninger er der alene medregnet de negative effekter som prisen på en ny motorvej har i form af øgede skatter og mindre benzinforbrug og dermed mindre indtægter fra afgifter.

Men en ny analyse, der offentliggøres i dag, konkluderer, at hvis man medregner de positive effekter, så kan projekter, der ikke hidtil har vist en fornuftig økonomi, faktisk betale sig.

»Vores samlede vurdering er, at inddragelse af nye typer af dynamiske effekter på arbejdsmarkedet i projekter, hvor pendling udgør en betydelig del af trafikken, kan ændre den samfundsøkonomiske vurdering af et infrastrukturprojekt fra at være negativ til at være positiv. Tilsvarende vil sådanne beregnede effekter kunne føre til en anden rangordning af værdien af projekter, så projekter med store fordele for pendlere prioriteres højere.«

Det skriver forfatterne fra Copenhagen Economics i analysen som de har lavet for Transportministeriet.

Økonomerne har sat kroner og øre på tre positive effekter:

1. For det første frigør kortere rejsetider tid for pendlere: Noget af denne frigjorte tid kan bruges til at skrue op for den daglige arbejdstid for personer allerede i beskæftigelse.

2. For det andet gør bedre rejseforbindelser det muligt for arbejdsløse samt personer i beskæftigelse at komme hurtigere frem til ledige og bedre jobs længere væk fra deres bopæl. Det kan øge den samlede beskæftigelsesgrad.

3. For det tredje kan mere sammenhængende transportsystemer mere fundamentalt ændre erhvervsstrukturen og øge produktiviteten i de områder, der bindes bedre sammen.

Men betyder kortere rejsetid ikke bare, at vi kan komme hurtigere hjem og dermed til dejlig, men uproduktiv fritid? Ikke ifølge økonomerne.

»Vores foreløbige og forsigtige skøn er, at mellem halvdelen og tre fjerdedele omsættes til mere fritid og resten til øget arbejdstid,« skriver de i analysen.

Motorveje steg i samfundsværdi
Økonomerne har testet deres nye model på Frederikssund Motorvejen og motorvejsstrækningen Vejle-Ølholm-Riis. På Frederikssund Motorvejen stiger nettogevinsten fra 2,1 milliarder kroner til 3-3,9 milliarder kroner, mens den på den jyske motorvej stiger fra 152 millioner kroner til 404-658 millioner kroner.

Usikkerheden i det nye estimat skyldes, at økonomerne både har regnet på scenarier, hvor en fjerdedel og halvdelen af den sparede rejsetid bliver brugt på arbejde. Den interne rente i begge projekter bliver også forbedret.

Økonomerne har også regnet på den nye jernbaneforbindelse mellem København og Ringsted over Køge. Der mener økonomerne, at kunne påvise, at den samfundsøkonomiske værdi af den øgede arbejdstid som følge af kortere rejsetid er op mod 380 millioner kroner alene i 2018, hvor forbindelsen skal stå færdig.

Når man i dag ikke værdisætter de positive effekter, så er det fordi det er svært at bevise, hvor meget en ny motorvej eller en ny bane egentlig er værd.

Eksempelvis er der ifølge forskerne ikke mange undersøgelser af, hvor meget af en reduceret arbejdstid, der bliver brugt på at arbejde mere. Derfor er et af formålene med analysen at vise, hvilke undersøgelser, der skal til, førend man konkret kan værdisætte effekten af ny infrastruktur.

Behov for flere undersøgelser
Økonomerne foreslår en række yderligere empiriske analyser, som kan forbedre beslutningsgrundlaget:

* Sammenhængen mellem pendlingstid og arbejdstid for forskellige grupper på arbejdsmarkedet.

* Hvordan infrastrukturforbedringer påvirker beskæftigelsen i de områder, infrastrukturprojekterne vedrører og eventuelle afledte effekter i andre regioner, end dem projekterne direkte vedrører.

* Hvordan rejsetiden i tog anvendes af pendlere til at arbejde – hvor meget arbejdes der, og hvor effektiv er den arbejdsindsats, der lægges.

* Hvad rejsetid til og fra arbejde betyder for beslutningen om at arbejde fuld tid eller deltid.

* I hvilket omfang reduceret daglig pendingstid også fører til ændret rejse- og arbejdsmønster, herunder flere/færre faktiske arbejdsdage.

* Gennemføre analyser af produktivitetseffekter ved infrastrukturprojekter.

I en kommentar til rapporten siger transportminister Lars Barfoed (K):

»Vi skal udnytte, at infrastrukturen har stor betydning for effektiviteten på arbejdsmarkedet og samfundets vækstmuligheder. Her er infrastrukturen en afgørende faktor. Mindre tid på vejene giver flere arbejdstimer, flere i beskæftigelse og øger produktiviteten. Investeringer i infrastruktur gør os alle sammen rigere.«