Top-pensionist skat
Fjern topskatten så stemmer jeg også for at fjerne pensionist-topskatten :-)
Ole Bilde er civilingeniør og medlem af IDAs repræsentantskab for Pensionistlisten og af IDA's Uddannelses- og Forskningsudvalg.
Vi er mange pensionister, der med rette er vrede over den nye pensionistskat, som regeringen sammen med Dansk Folkeparti har aftalt som en del af ”Forårspakken” fra sidste år. Særskatten er endnu ikke gennemført, men er – desværre – heller ikke taget af bordet endnu. Den er nu planlagt gennemført i 2011.
Forslaget indebærer, at pensionister – udover sædvanlig indkomstskat – skal betale en tillægsskat på 7,5 % af den del af deres pensionsindtægt, der overstiger 284.000 kr.
Tillægsskatten eliminerer den sænkning af marginalskatten, som er gennemført, og der er i princippet tale om en skat med tilbagevirkende kraft. Begrundelser for særskatten er, at pensionsbidrag er indbetalt med en større fradragsværdi end den marginalskat, som er resultatet af skattereformen. Det er selvfølgelig rigtigt for nogens vedkommende – men ikke for alles.
Ifølge selskabet Forsikring & Pension kan 147.000 AC’ere – herunder ingeniører - blive ramt af denne tillægsskat. Jeg ved ikke, hvor mange ingeniørpensionister, der rammes, og det kan ikke gøres op nu, da detaljerne i forslaget ikke er kendte. Det vides åbenbart ikke præcist, hvilke pensionselementer, der skal regnes med i pensionsindkomsten. Er det kun private pensioner, eller regnes f.eks. sociale pensioner (folkepensioner mv.) og tjenestemandspensioner med?
Men særskatten på pensionsudbetalinger vil betyde nedgang i realindkomst for en del pensionister. Dette skyldes blandt andet, at pensionister, der rammes af denne særbeskatning, samtidig skal betale de øvrige afgiftsforhøjelser (grønne afgifter, rentefradagsreduktioner, fradragsomlægninger mv.), der er en del af skatteaftalen. Så vi friholdes således ikke fra at bidrage til finansieringen af de skattelettelser, som elimineres af særskatten på pensionsudbetalinger.
Særskatten er så meget mere urimelig, når man tager i betragtning, at vi pensionister i forvejen betaler en særlig pensionistskat, som blev gennemført i 1983, nemlig den såkaldte pensionsafkastskat. Den beregnes af banken eller pensionskassen, og den betales af alle de afkast, som tilsammen udgør en stor del af pensionen. Herefter bliver de udbetalte pensioner desuden beskattet med almindelig indkomstskat - og nu skal vi altså betale endnu en ekstraskat.
Særskatten konfiskerer som nævnt en del af vores opsparede - og i forvejen særbeskattede - pension med tilbagevirkende kraft. Det er tankevækkende, at netop et borgerligt flertal – Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti – har planlagt et sådant forslag. Man sænker realindkomsten for en stor gruppe af pensionister, samtidig med at andre, der tidligere har erhvervet sig høje indkomster, vil få betydelige skattelettelser.
Der må arbejdes for – bl.a. gennem IDA, ISP og DIP - at VKO-flertallet besinder sig og dropper denne uretfærdige særskat!
14. jan 2010 kl 12:58
Fjern topskatten så stemmer jeg også for at fjerne pensionist-topskatten :-)
- man IKKE skal stemme på næste gang!
- Søren
14. jan 2010 kl 13:31
Hvis vi ser bort fra grønne afgifter etc, er der så et nettotab for pensionisterne? Altså er særskatten større end den lettelse de får?
14. jan 2010 kl 14:09
Hvorfor skal det være anderledes for Pensionister, når vi unge også får netto skattestigninger ?
Pensionisterne skal vel også bidrage, I bliver jo en størrer del af samfundssammensætningen i den nærmeste fremtid. ?
Og traditionelt bruger de offentlige services hyppigere.
14. jan 2010 kl 14:34
Vi betaler alle pensionistskat uanset om vi er pensionister eller jeg. Så det argument duer ikke.
Jeg kan ikke se det urimelige i at der er en yderligere skat på 7.5% af pensions beløb over 284.000. De fleste penge er indbetalt i en tid hvor marginalskatten var væsentligt højere.
Er det ikke de bredeste skuldre som skal bære det meste?
14. jan 2010 kl 14:48
...ja, hvem der er uanstændig her er let at se...
14. jan 2010 kl 15:01
Ja, klynk, klynk, klynk
Manden er tæt på at dø af sult..
Skam dig mand
Godt Ing.dk ikke er et forum for pensionist-skatte-politik
14. jan 2010 kl 15:12
Det er ikke et spørgsmål om anstændighed.
Reformen handlede om at nedsætte skat på arbejde, derfor er det vel logisk at pensionister ikke ser lettelse i deres topskat, når de har undgået den ved indbetalingen.
14. jan 2010 kl 16:11
Vi betaler alle pensionistskat uanset om vi er pensionister eller jeg. Så det argument duer ikke.
Jeg kan ikke se det urimelige i at der er en yderligere skat på 7.5% af pensions beløb over 284.000. De fleste penge er indbetalt i en tid hvor marginalskatten var væsentligt højere.
Er det ikke de bredeste skuldre som skal bære det meste?
14. jan 2010 kl 16:53
Til Anders Jakobsen: Ja for mit vedkommende vil der være en nettoskatteforhøjelse på ca 10.000 kr/år PLUS de nye afgifter, som alle kan forudse. Det er det korte af det lange. Pensionsudbetaling (gennem DIP f.eks.) er allerede beskattet een gang, nemlig med 15% realrenteafgift, så den samlede marginalskat inklusiv misundelsesskatten bliver på den måde (kapitaliseret osv) over 70%.
Til Daniel Pedersen, Steffen Enni, Berndt Barkholz, Flemming Schatter, Lars Jørgensen: Det er nogle svært indsigtsfulde indlæg, I kommer med, og de illustrerer glimrende, at I rigtigt har sat jer ind i emnet. Iøvrigt: hvis der er nogen af jer, der er ansat på en overenskomst med en arbejdsmarkedspension, så indbetaler I i 2010 med en fradragsværdi på 51%, men I kommer til at betale udligningsskat, når I går på pension (den er foreslået at løbe i over 30 år inden den er udfaset). Velbekomme.
Henrik Spliid
14. jan 2010 kl 18:07
Ja man må håbe for dem, at de bliver så gamle, at de opnår, at se bare noget af det, de har sparet op og skal prøve at leve af det.
Realrenten er en Lykketoft "lykkepille" fra omkring 1980
Realrenteafgiften har i en årrække været 40-50 pct., men udgjorde i 1998 og 1999 ca. 35 pct
Siden år 2000 er realrenteafgiften lagt om til en kapitalafkastskat med en fast lav sats på 26 pct., og skattegrundlaget gøres bredere. Bemærk "lav"!
Efter man gennem 20 år havde hugget 50% af afkastet fra en hovedstol der var udsat for inflation.
Jeg har rigtig meget svært ved at se, at den generation der fik huset foræret af inflationen, lønnen betalt af virksomheder uden miljøkrav osv. osv. bliver ramt specielt hårdt.
Vi taler om en 7.5% skat, af den del af pensionsudbetaltingen der ligger mere end 40% over mindstelønnen.
Sammenlign det med at alle blot nogenlunde moderne medarbejdere ifalder "multimedieskat" for at give den en ekstra skalle hjemme fra, så vi kan betale for jeres luxusaftægt.
De samme græshopper der nu er ude med et krav om at ville have en individuel projektplanlægger så de er helt sikre på ikke at gå glip af nogen dyr og tidskrævende behanding i vores sundhedsvæsen, hvad enten den er nødvendig eller ej.
Var det ikke jer der rendte rundt i fagforeningerne i jeres ungdom og råbte op om solidaritet ?
Det galt måske kun jeres jævnaldrende og ikke jeres efterkommere ?
Er Græshoppegenerationen nu helt sikker på at have fået skrabet fadet helt rent ?
I kan få lavere skat, når I har betalt regningen med underskudet og efterslæbet for jeres levevis.
Tæring efter Næring, ikke ?
Poul-Henning
14. jan 2010 kl 18:43
Særskatten er endnu ikke gennemført, men er – desværre – heller ikke taget af bordet endnu. Den er nu planlagt gennemført i 2011
Udligningsskatten er ikke en del af den skattereform, der nu er blevet vedtaget. Der arbejdes fortsat på at finde en ordentlig teknisk løsning
14. jan 2010 kl 19:30
Jeg må gi´mig, men jeg har givet PHK en Tommeltot Op for hans kommentar. At det så gør noget større indtryk, er så en anden sag, da det kommer fra en inputresistent kommentator. (hæ hæ, så ved du hvem afsenderen af totten er).
At begynde med på nuværende at melde ud, at man nu véd, hvem man ikke skal stemme på næste gang, er barnagtigt. Alternativet er partier, der helst ser man afleverer det hele til skattefar.
Den borgerlige side har stadig den opfattelse, at pengene befinder sig bedst i lommerne på borgerne - så jeg vil da også opfatte bloggen fra Ole Bilde, som det rene klynk.
Må Ole Bilde gå sulten i seng HVIS "særskatten" bliver gennemført?
Der er vel en velovervejet mening om de 7,5% skat af pensionindtægten der overstiger 284.000 kr.
14. jan 2010 kl 20:24
Jamen PHk det er derfor vi ikke ønsker at se sosserne igen ved seddelpressen.
For et er at huset blev "foræret" til folk ligså hurtigt blev ens opsparinger forringet og når man dengang på de tidspunkter du omtaler som slaraffenland, fik pantebreve for det hus man solgte så ville bankerne kun indløse dem til kurs 50.
Jeg har intet imod at blive benævnt som tilhørende en græshoppe eller aldesbyrdegeneration, som man vederlagfrit kan hæfte på os, der skal se på at vore efter følgere tror at de paradisiske tilstande fortsætter og at løsningen er en regering under Helle Thorning Scmidt.
Den kundskabsløse generation, der følger vor, et mageløst resultat af Ritt Bjerregårds skolereformer, tror på, at statskassen er bundløs, så den er istand til at kompensere for manglende indtjeninger fra industri og landbrug og tror at de der har penge alle har snydt sig til dem, fordi de ikke selv kan finde ud af strukturere deres egen økonomi.
14. jan 2010 kl 20:49
Selvom pensionen ikke er langt idag som igår så et spørgsmål til dem er nået "i mål".
Er det korrekt at pensionister hidtil ikke har betalt arbejdsmarkedtesbidrag og derfor har/ har haft 8% mindre i skat for den samme indkomst end "os andre" ?
Det kunne måske forklare en del af dette "cirkus"
mvh
14. jan 2010 kl 20:59
nåede ikke at rette så her en ekstra
Fra iår hedder det sundhedsbidrag og er en del af bundskatten og er på 8%. Minder mig om den gang jeg rendte i sygekasse med cool cash for mine forældre for at betale.
Topskatten får jeg tll 42+15 = 57%, iår skal pensionister vist kun betale
57-7% i topskat
i 2011
57-6%
osv
indtil de betaler 57% om føje år
Nok derfor det hedder sundhedsbidrag og ikke abejdsmarkedsbidrag
14. jan 2010 kl 21:50
Johan-Albert Boye:
Alternativet er partier, der helst ser man afleverer det hele til skattefar.Siden WW2 er det borgerlige regeringer som har øget skatterne langt mest.
14. jan 2010 kl 21:55
Johan-Albert Boye:Alternativet er partier, der helst ser man afleverer det hele til skattefar.Siden WW2 er det borgerlige regeringer som har øget skatterne langt mest.
14. jan 2010 kl 21:59
Fra iår hedder det sundhedsbidrag og er en del af bundskatten og er på 8%
14. jan 2010 kl 22:46
findes ligegyldig hvad ikke. Suk. Jammer. Økonomer påpeger gang på gang, at nogle årgange har fået mere end andre. Danmarks store årgange fra 40'erne har vist nok fået for meget - dem fra 30'erne for lidt...
Og vi andre fra 80'erne, tja - vi er sgu ikke mange nok til at politikerne gider gøre noget med vores begrænsede bidrag til den samlede mængde stemmer til Folketingsvalg. Hvorfor har vi udligning af stemmeindflydelse mht. geografi og ikke alder?
Dybt suk. Nogen der ved hvor man kan købe en billig tudekiks?
14. jan 2010 kl 22:55
Aldi :-)
14. jan 2010 kl 23:00
- NU skal vi vist til at holde tungen lige i munden!
'Sundhedsbidrag' er afløseren for fortidens 'Amtsskat' og har ingen direkte forbindelse til 'bundskatten'. Det er korrekt, at der ikke betales 'Arbejdsmarkedsbidrag' af pensioner - til gengæld kan man ikke opnå 'Beskæftigelsesfradrag', hvis man ikke betaler 'Arbejdsmarkedsbidrag'; simpelt, min kære Watson! :)
14. jan 2010 kl 23:22
Det er altid svært at måle Mari Rose.
Nutidens ungdom ville dø af kedsomhed, med dansesteder der lukkede kl 11. Al transport foregik med cykel(havelåger og skærveknusere uden gear), sporvogn,Tog og Stog.
Det sidste Stog kørte fra Hovedbanen klokken 0:15. Så nænner jegnæsten ikke at sige at vi gik i skole om lørdagen, ganske vist kun til vi blev fjorten,for så skulle vi i lære og betale for vor uddannelse til en utroligt luset løn, 40 kr om ugen, der var ikke noget der hed mindsteløn, der bare matcher dagens niveau på 5/7 del af en udlærts løn.
Dertil så skulle man som mand ind som soldat i mindst 16 måneder til 36 kroner om ugen....alle mænd. Militærnægtere fik to år i Kompedal plantage.
Nutidens unge bliver bestukket med cafepenge har lørdag fri.
Af min årgang blev 9% studenter....9%...hold det op mod nutidens procent på over 45%
Da udenlanske film alle var underlagt filmcencuren så var Far til Fire lige sagen.
Ingen mobil, ingen PC, fjernsyn fra kl halv otte med John Danstrup ,ingen skiferier, med mindre man fik en uge i Harzen i konfirmationsgave.
Ting og forhold kan ikke sammenlignes, fra generation til den næste, men et er sikkert hvis man tror, at denne velfærd vi har påduttet hinanden varer ved ,så er der nogen der meget snart får en brat vækning.
14. jan 2010 kl 23:32
Hvad betaler man i skat af 200/300/400/... kkr hvis man ingen rentefradrag har
14. jan 2010 kl 23:41
Hvis I vil brokke jer, er der ikke noget bedre end argumenter og tal, og så må det da vist være jer der disker op med dem. Ellers er det lidt svært at tage alt for seriøst :-)
Nåh nu er der John Stewart :-)
15. jan 2010 kl 02:30
Johan-Albert Boye:Alternativet er partier, der helst ser man afleverer det hele til skattefar.Siden WW2 er det borgerlige regeringer som har øget skatterne langt mest.
Det passer ikke med min fordomme, så de må være forkert.
Den Gyldne Skat
Et bruttoindkomstskattesystem der er gældende for alle. Et nemt, enkelt og ligetil skattesystem, så selv et barn i 3. klasse vil kunne udregne sine forældres skat.
Find kvadratroden af din bruttoindkomst (inkl. aktier etc.) og divider med 16,18 og du får din skatteprocent.
Når du efter DGS finder din skatteprocent, kan den blive større end den reelle skatteprocent (din nuværende skattebetaling divideret med din bruttoindkomst), som du ellers betaler i dag.
Er DGS's skatteprocent større, skal 16,18 forhøjes og når du får samme beskatning af din bruttoindkomst i dag, vil du stå med et tal som alle skal bruge i deres beregning.
Et eksempel:
(kvadratrod)500.000 = 707,11 / 16,18 = 43,7 %
Er skatteprocenten højere end din nuværende reelle skatteprocent (eks. 39%), skal tallet 16,18 forhøjes til min. 18,13.
Nu skal 18,13 være gældende for alle skatteydere.
Skatteloftet findes ved at 1000 divideres med 16,18 (18,13) og skatteloftet bliver 61,8% (55,16%).
Der vil herefter ikke længere findes fradrag før skat. Derimod kan der fint indføres tilskudsordninger, som så gives med en proportional omvendt procentsats end skatteprocenten. (100 - skatteprocent = tilskudsprocent) Det gør, at de lave indkomster får en større del af tilskuddene end høje indkomster, selv om de får samme tilskudsordning.
Navnet "Den Gyldne Skat" er afledt af det kunsteriske og naturligt forekommende tal, for nogen det fuldkomne og guddommelige til 1,618 / 0,618. Bedre kendt under navnet "Det Gyldne Snit".
Et skattesystem der reelt fjerner al form for tænkning i skatteundragelser, med mindre man vil mindske sin bruttoindkomst.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
15. jan 2010 kl 08:39
Du har selvfølgelig ret. Men man kan da godt måle, at der er færre stemmer i nogle årgange end andre. Det påpeger bl.a. EU også, hvorfor man skal have særlig fokus på små årgange. (Kilde... Den må jeg lige vende tilbage med.)
Men ja, lykken er selvfølgelig heller ikke kun penge. Mulighed for at indfri sine drømme kommer nok tættere på en opskrift :)
15. jan 2010 kl 08:45
Den Gyldne Skat
15. jan 2010 kl 13:32
Skattetrykket for 2009 lå, iflg. Skatteministeriet, på knap 48%.
15. jan 2010 kl 14:00
Tak for de mange kommentarer – også dem fra de mere professionelle klynkere mv. (Steffen, Berndt, Flemming, Anders, Bjarke, Poul- Henning, Johan-Albert, Mari, m.fl). Det er en ynk (rimer på klynk), at I ikke har sat jer mere ind i substansen.
Jeg er udmærket klar over, at der er flere - og måske større problemer - i den vedtagne skatteaftale/skattereform. Multimedieskatten strider mod det arbejdslivsmønster, vi har nu, og den virker efter min mening urimelig. Det er også uanstændigt, at f.eks. Bankdirektører og andet godtfolk, som har fået fastsat aflønning og bonusbetalinger i millionklassen i det gamle skatteregime, nu får skattelettelser, der virkelig batter noget, medens lavtlønspensionister og andre lavtlønnede næsten ingen reallønsfremgang får.
Mit formål med artiklen er ikke disse problemer, men at henlede ingeniørpensionister på, at der nok venter en ekstraregning (og realindkomstnedgang) til dem, når og hvis særskatten (udligningsskatten) gennemføres. Skatteministeriet har nemlig hidtil omhyggeligt undgået at bringe information om virkningerne af denne særskat. For nogle pensionister kan virkningerne være større end for andre. Det afhænger af den konkrete udformning og den enkeltes situation. Der har i Berlingske Tidende på det seneste været livlig debat om sagen. Se også hjemmesiden www.kboeg.dk , og f.eks. www.smip.dk , hvor nogle har regnet på sagen. Se også om skattereformen generelt på regeringens hjemmeside om forårspakke 2.0 og
www.skm.dk/tal_statistik/skatt...html med generel information om skattereformen.
Jeg regner ikke med, at overbevise de ovenfor nævnte om særskattens urimelighed. Det er jo nok ”spildte guds ord på Balle Lars”, som det hedder, men forsøget er gjort.
15. jan 2010 kl 14:23
Tak for de mange kommentarer ? også dem fra de mere professionelle klynkere mv. (Steffen, Berndt, Flemming, Anders, Bjarke, Poul- Henning, Johan-Albert, Mari, m.fl).
15. jan 2010 kl 15:02
Hej Anders
Du må undskylde, hvis jeg fik sat dig på "klynkeholdet". Men det var ikke mig, der kom med ordet klynk. Du spørger om særskatten for pensionister er større end den lettelse de får. Det kan den blive for nogle. Pensionister skal betale efter de samme skattesatser, som andre + særskatten (udligningsskatten), som kommer oveni, når og hvis den bliver gennemført. Pensionister betaler dog ikke arbejdsmarkedsbidrag´, men har selvfølgelig heller ikke adgang til beskæftigelsesfradrag o.l.
15. jan 2010 kl 15:09
Johan-Albert Boye:Alternativet er partier, der helst ser man afleverer det hele til skattefar.Siden WW2 er det borgerlige regeringer som har øget skatterne langt mest.
Det passer ikke med min fordomme, så de må være forkert.
Af Danmarks Statistiks skatteoversigt fremgår det, at i perioden efter 1945, er de borgerlige ansvarlige for to tredjedele af stigningen, skønt de kun har siddet i godt en fjerdedel af perioden.....
1945 - 1947 V-regering - stigning fra 18% til 23%
1947 - 1950 S-regering - fald fra 23% til 20%
1950 - 1953 VK-regering - stigning fra 20% til 23%
1953 -1968 S-regeringer - stigning fra 23% til 32%
1968 - 1971 VKR-regering - stigning fra 33% til 43%
1971 - 1982 Anker Jørgensen-perioden - stigning fra 42% til 43%
1974 - 1975 Poul Hartling-perioden - uændret 43 %
1982 - 1993 Schlüter-perioden - stigning fra 43% til 48%
1993 - 2001 Nyrup-perioden - uændret 48%
2001 - 2006 Fogh-perioden - stigning fra 48% til 50 %
15. jan 2010 kl 15:10
Johan-Albert Boye:Alternativet er partier, der helst ser man afleverer det hele til skattefar.Siden WW2 er det borgerlige regeringer som har øget skatterne langt mest.
Det passer ikke med min fordomme, så de må være forkert.
Af Danmarks Statistiks skatteoversigt fremgår det, at i perioden efter 1945, er de borgerlige ansvarlige for to tredjedele af stigningen, skønt de kun har siddet i godt en fjerdedel af perioden.....
1945 - 1947 V-regering - stigning fra 18% til 23%
1947 - 1950 S-regering - fald fra 23% til 20%
1950 - 1953 VK-regering - stigning fra 20% til 23%
1953 -1968 S-regeringer - stigning fra 23% til 32%
1968 - 1971 VKR-regering - stigning fra 33% til 43%
1971 - 1982 Anker Jørgensen-perioden - stigning fra 42% til 43%
1974 - 1975 Poul Hartling-perioden - uændret 43 %
1982 - 1993 Schlüter-perioden - stigning fra 43% til 48%
1993 - 2001 Nyrup-perioden - uændret 48%
2001 - 2006 Fogh-perioden - stigning fra 48% til 50 %
15. jan 2010 kl 15:47
Johan-Albert Boye:Alternativet er partier, der helst ser man afleverer det hele til skattefar.Siden WW2 er det borgerlige regeringer som har øget skatterne langt mest.
Det passer ikke med min fordomme, så de må være forkert.
Af Danmarks Statistiks skatteoversigt fremgår det, at i perioden efter 1945, er de borgerlige ansvarlige for to tredjedele af stigningen, skønt de kun har siddet i godt en fjerdedel af perioden.....
1945 - 1947 V-regering - stigning fra 18% til 23%
1947 - 1950 S-regering - fald fra 23% til 20%
1950 - 1953 VK-regering - stigning fra 20% til 23%
1953 -1968 S-regeringer - stigning fra 23% til 32%
1968 - 1971 VKR-regering - stigning fra 33% til 43%
1971 - 1982 Anker Jørgensen-perioden - stigning fra 42% til 43%
1974 - 1975 Poul Hartling-perioden - uændret 43 %
1982 - 1993 Schlüter-perioden - stigning fra 43% til 48%
1993 - 2001 Nyrup-perioden - uændret 48%
2001 - 2006 Fogh-perioden - stigning fra 48% til 50 %
15. jan 2010 kl 18:39
Hurtigt spørgsmål. Hvad dækker %-erne over? Er det skattetrykket, gennemsnitlig skat på løn eller noget helt tredje?Skatte-afgiftstrykket!
15. jan 2010 kl 21:11
Flere har berørt emner, som her skal omtales generelt, sådan som jeg nu forstår reglerne:
1) Topskat: Hvis særskatten indføres vil den i princippet virke som et særligt pensionisttillæg på topskatteprocenten, som bliver 22,5 % (15+7,5) for pensionister og 15 % for øvrige skatteydere.
2) Marginalskat: Den skat (ekskl. Arbejdsmarkedsbidrag inkl. kirkeskat), der i gennemsnit på landsbasis betales af den sidste indkomstkrone. På laveste skattetrin er den ifølge skatteministeriets oplysninger for 2010 37,3 % eller 1,3 % lavere end i 2009. På højeste skattetrin er den for 2010 52,2 % eller 6,6 % lavere end i 2009. Hvis særskatten var gennhemført i 2010 ville det for pensionister i 2010 svare til en marginal skatteprocent på 59,7 % altså væsentlig højere end den alle med høje indkomster skal betale.
3) Skatteloft: Er den højeste % af indkomsten, man kommer til at betale i skat (inkl.sundhedsbidraget på 8%, men ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og kirkeskat). For ikke-pensionister sænkes skatteloftet fra 2010 til 51,5 %, medens det for pensionister vil være 7,5 % højere.
4) Særskattens løbetid: Særskatten for pensionister er planlagt til at løbe i mange år. Af information fra skatteministeriet, vil den i år 2 (efter indførelsen) blive på 8 %, men forventes aftrappet over en længere periode (30 år).
5) Skattetryk: Opgøres normalt som de samlede årlige skatter og afgifter i forhold til BNP. John Johannesen har i sin kommentar vist en udvikling af skattetryk fra 1945 til 2006 ifølge Danmarks Statistik. Denne er kommenteret i flere andre indlæg.
6) Bruttoindkomstskattesystem: Lars Kristensen peger på, at der er behov for forenklinger i skattesystemet. Et bruttobeskatningssystem kan være vejen frem, men om det skal være Lars’s forslag, kan jeg ikke vurdere.
Af punkt 1) til 4) fremgår vist, hvorfor det er berettiget at tale om en særskat.
15. jan 2010 kl 23:49
God og fin beskrivelse :-)
Er resultatet at ikke pensionister og pensionister betaler det samme i skat(for samme indtægt:-) ?
Så vidt jeg forstår:
Der er er en særskat på pensionister 7.5 % og at der er en særskat på ikke pensionister (arbejdsmarkedsbidrag) på 8%
så der er 1/2 % i forskel cirkumflex.
16. jan 2010 kl 00:06
så der er 1/2 % i forskel cirkumflex
16. jan 2010 kl 00:56
så der er 1/2 % i forskel cirkumflex
- nok noget mere
, i og med at pensionister, som før omtalt, ikke kan erholde 'beskæftigelsesfradrag'!
{Lidt i modsat retning trække dog, at AMB beregnes af 'bruttoindkomsten': Det ER indviklet! :)}
16. jan 2010 kl 13:48
Da ingen har korrekset mig må jeg hellere selv gøre det :-)
Særskatten pålignes indtægt over 284000 kr
Så hvis man eks har 400000 i pension så :
1. slipper man for beskæftigelsesskatten (før ambi) på 8% af hele indtægten
= +32000 kr mere udbetalt som pensionist
2. skal man nu betale særskat
= (400000-284000)*0.075 = 8700
Så i forhold til en lønindtægt har man ved samme indtægt som pension 32000-8700 = 23300 mere udbetalt.
altså under forudsætning af ingen rentefradrag osv osv
Håber at nogen kan rette på mig :-)
16. jan 2010 kl 13:55
Det er underligt, at ellers skarpe iagtagere, især dem der har bragt skattestignings procenterne på banen ,ikke også er opmærksomme på at efter en spreder så er det nødvendigt at der kommer en samler.
Det er altid været blå stues opgave, at betale regningen for den musik den røde stue har bestilt.
Det viser så bare en ting. Folk kan godt finde og læse tal, men de forstår åbenbart ikke hvad de står for......i tilfældet her, antager jeg at vendingen "vil forstå er mere vel anbragt"
16. jan 2010 kl 13:56
glemte lige beskæftigelsesfradraget
Så de 23000 kr svinder ind til 15000 til fordel for pensionisten
@ Ole Bilde. Du må vel også have regnet på det her, så er det her helt ude i hampen ??
Disclaimer: jeg er på ingen måde efter pensionisterne :-)
16. jan 2010 kl 16:07
Det er nok en tilsnigelse at tilskrive skiftende regeringer al økonomisk udvikling/afvikling i DK. Verdensøkonomien har nok også en ting eller to at skulle sige.
Nogle gange kan kausalforholdet jo godt være omvendt - når økonomien kræver en særlig form for handling, så stemmes en bestemt regering til magten...
16. jan 2010 kl 16:21
Enig Mari Rose.
Derfor er valg nødvendige, men etkammer systemer som vort kan blive lidt for afhængige af "den øjeblikkelige stemning" og evnen til at tælle til 90.
Etkammer systemer skal efter min mening, være mere lig det svejsiske system, der på mang måder kan opfattes som mere konservativt, men samtidigt undgår politikerne, at skulle diskutere hvem der er dummehoveder, idet lovene er vedtaget af folket.
16. jan 2010 kl 20:42
Hvem sagde, at demokrati er den mindst ringe styreform af alle?
Det mindst lige så farlige ved folkeafstemninger om populistiske sager er vel bare (som den konservative tænker tocqueville for 150 år siden påpegede) at det hurtigt kan blive til flertalsdiktatur og pøpelvælde.
Er det vigtige ikke nærmere oplyste debatter hvor folk hører på hinanden og virkelig vil det fælles bedste; altså oplyses og lade det bedre argument vinde?
17. jan 2010 kl 08:09
Til Jens Dalsgaard-Nielsen
Jeg mener, du prøver at sammenligne ”tordenskrald og rundetårn”. De to situationer har intet med hinanden at gøre. Lad mig prøve at forklare, hvorfor sammenligningen ikke holder:
1) Arbejdsmarkedsbidraget(ambi) betales af alle beskæftigede (ansatte og selvstændige) som en slags forsikringspræmie, der skal bidrage til statens betaling til arbejdsløshedsdagpenge mv. Det modsvares i nogen grad af beskæftigelsesfradraget (bef), som vel også går til alle, der er i beskæftigelse. Pensionister, dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere indgår ikke i disse skatteelementer. Men i det omfang de tidligere har været på arbejdsmarkedet, har de betalt ambi og fået bef-fradraget, hvis det eksisterede dengang. Så pensionister med 400.000 i pension har da betalt ambi tidligere.
2) Sæskatten (udligningskatten) er ikke gennemført endnu, men bliver det måske fra 2011.
3) Forskellen i skattebetaling mellem den ”arbejdsramte” i dit regneeksempel og pensionisten er i 2010, hvor skattereformen (- særskatten) er gennemført den samme som den var i 2009. Begge har vel fået en skattelettelse, som vel i princippet er lige stor for de to skatteydere.
4) Hvis udligningsskatten indføres fra 2011, så vil pensionistens skat – alt andet lige - stige med de 7,5 % som beskrevet ovenfor, men den arbejdsramtes skat stiger ikke.
I øvrigt har jeg ikke forsøgt at lave det regnestykke, du stiller op, da det ikke er relevant.
17. jan 2010 kl 10:09
Det er altid været blå stues opgave, at betale regningen for den musik den røde stue har bestilt.Hvilke fakta bygger mon en sådan påstand på?
17. jan 2010 kl 10:33
@Ole Bilde
Jeg prøver at finde ud af hvad folk egentlig har tilbage af en indtægt som man får fra arbejde og pension. Og det falder helt klart ud til pensionistens fordel. Hvis særskatten endnu ikke er indført ser det endnu bedre ud for pensionisten :-)
Det undrer mig at du ikke har regnet på det. Det tog mig 5 minutter - så det er ikke svært.
Men det er lidt svært at tage seriøst at du føler dig uretfærdig behandlet når du ekstra får ca en udbetalt månedsløn pr år i forhold til en der går på arbejde og tjener det samme du gør gennem pensionen. (23000 mere for en indtægt på 400000).
Det næste er vel at I vil have en børn-der-gå-i-skole-skat som I heller ikke skal betale (lige som arbejdsmarkedsbidraget :-)
Det er måske også derfor du ikke vil forholde dig til tallene.
Så er der hel regnestykket om hvordan pensionsindbetalinger og forrentning er blevet beskattet henover årene. Det er ret kompleks i den forstand at det ofte er blevet ændret så renters rente er svær at gennemskue. Men der er ingen tvivl om at beskatningen var lempeligere jo længere du går tilbage i tid(har selv betalt i mere end 25 år) så helt skidt er det ikke.
Jeg har kolleger der når de går på pension får mere udbetalt som pensionist end som lønmodtager - uden at medregne de meget gunstige kapitalpensioner mm der på et tidspunkt var med +60% i fradrag på indbetalingerne (ligesom huslånsrentet ;-)
Så jeg har lidt svært ved at forholde mig til din kommentar udover at hvis ... særskatten kommer kommer din skat ikke engang op på det som en lønmodtager betaler :-)
Men igen kan det jo være at mine beregninger er forkerte, menhvis du ikke vil forholde dig til det, så er det for mig svar nok i sig selv ;-)
17. jan 2010 kl 10:33
Hej Mari Rose
En kultiveret debat kræver en kultiveret befolkning.
Findes en sådan?
17. jan 2010 kl 10:44
Jens Dalsgaard Nielsen
Jeg håber så at du er tilfreds med din pensions størrelse, når det bliver din tur om mange år :-)
Jeg håber også at du bemærker forskellen mellem den kontrakt du indgik og det resultat du får.
For hvem det interesserer, er her et link der på en nem måde giver en oversigt over de forskellige pensions formers beskatninger......dette link kunne forberede nogle til at komme med indlæg der bærer en smule præg af viden om emnet pension og skat.
http://www.forsikringogpension...aspx
17. jan 2010 kl 10:58
Jeg håber så at du er tilfreds med din pensions størrelse, når det bliver din tur om mange år :-)
Jeg håber også at du bemærker forskellen mellem den kontrakt du indgik og det resultat du får.
17. jan 2010 kl 11:26
....dette link kunne forberede nogle til at komme med indlæg der bærer en smule præg af viden om emnet pension og skat.
17. jan 2010 kl 13:01
@Jens Dalsgaard Nielsen
Da jeg var på arbejdsmarkedet, betalte jeg da – ligesom alle andre ”arbejdsramte” gjorde - den ”forsikringspræmie”, der hedder arbejdsmarkedsbidrag (ambi). Det har jeg da ikke haft noget imod.
Men du skal læse min argumentation. Særskatten kommer oveni, hvis du da ka’ forstå sammenhængen. Og i denne omtalte skattereform er de nævnte pensionister, mig bekendt de eneste skatteydere, der belønnes med indkomstskattestigning, hvis altså særskatten kommer. Der er tale om et slags ”topskatteproblem”. Det er jeg da godt klar over (se et tidligere indlæg fra mig). Men jeg vil ikke forholde mig til regnestykker, der ikke er relevant i denne sammenhæng.
I øvrigt er nogle pensionskasser blevet ramt af ”finans- og økonomikrise”, hvilket da har reduceret på pensionsudbetalingerne for nogle pensionister. Det kan måske glæde dig at vide dette.
Så skriver du, at ”det næste er vel, at I vil have en børn-der-går-i-skole-skat”. Sådan en beskyldning er lige grov nok, synes jeg. Der er faktisk en del af os, der er optaget af, hvordan børn og børnebørn har det på hhv. arbejdsmarkedet og i skole/børnehave. Der er du altså gået helt galt i byen. Men det udtrykker måske en fuldstændig forkert fordom om ældre og deres holdninger.
17. jan 2010 kl 15:38
Så skriver du, at ”det næste er vel, at I vil have en børn-der-går-i-skole-skat”. Sådan en beskyldning er lige grov nok, synes jeg. Der er faktisk en del af os, der er optaget af, hvordan børn og børnebørn har det på hhv. arbejdsmarkedet og i skole/børnehave. Der er du altså gået helt galt i byen. Men det udtrykker måske en fuldstændig forkert fordom om ældre og deres holdning