/rumfart

Astronomer filmer jordflirtende asteroide

Det var "close call" onsdag da en asteroide passerede kun 120.000 kilometer fra Jorden. Italienske astronomer fik passagen på video.

Af Torben R. Simonsen, torsdag 14. jan 2010 kl. 10:23

Det er lykkedes italienske astronomer at følge og filme asteroiden 2010 AL30, der onsdag middag bevægede sig mindre end 120.000 km forbi Jorden. Asteroiden blev først opdaget mandag, men ville ifølge Wired formentlig være brændt op i atmosfæren, hvis den havde haft retning mod Jorden.

Asteroiden måler mellem 10 og 15 meter i diameter og ifølge Wired ville asteroiden formentlig være brændt op i atmosfæren, hvis den havde haft retning mod jorden.

Der er tale om det tætteste besøg fra universet på denne side af 2024 som forskerne kender til.

I 2029 forventes asteroiden Apophis at passere endnu tættere forbi Jorden, men ifølge Wired regner forskerne alligevel med at sandsynligheden for at sammenstød med Jorden er mindre end 1:250.000. Apophis vil passere i en højde af kun 30.000 km og har en diameter på omkring 270 meter. Ifølge Wired overvejer russerne allerede, om de på nogen måde kan sikre, at asteroiden ikke suser ind i Jorden.



14. jan 2010 kl 11:22

Mikkel Lund

Skyer

Hvis vi ikke havde haft skyer over danmark, havde vi også kunne præsentere danske billeder af samme.


14. jan 2010 kl 12:48

Kim Nielsen

?

Hvad sker der hvis Apophis rammer jorden i 2029? Diameteren er jo ikke synderligt stor, men den har jo en stor hastighed?


14. jan 2010 kl 12:51

avatar

Anders M. Petersen

Sandsynligvis ikke en asteriode...

Flere indicier peger på at 2010 AL30 ikke er en asteroide, men et stykke af en raket:
http://www.scilogs.eu/en/blog/...rrow


14. jan 2010 kl 12:56

avatar

Anders M. Petersen

?

Kim - du finder data om potentielle impacts her:
http://neo.jpl.nasa.gov/risk/...isk/


14. jan 2010 kl 13:03

avatar

Anders M. Petersen

?+

(Kunne ikke redigere ovenstående)

Kim - du finder data om potentielle impacts her:
http://neo.jpl.nasa.gov/risk/...isk/

Torino-skalen viser hvor bekymret man skal være i f.t. masse, sandsynlighed for impact, vinkel og hastighed. Den er lavet for at give politikerne en indikator for hvor alvorligt de skal tage en given asteroide og her ligger Apophis nu på "0" hvilket vist nok svarer til at der er statistisk større sandsynlighed for at en endnu ukendt asteroide rammer os i stedet - altså lavere end "baggrundsrisikoen". Til gengæld ligger der en "Torino 1" i 2046, men det er også en meget lav risiko. Typisk dukker nye NEA's op på listen for så stille og roligt at forsvinde, når forskerne finder yderligere data - f.eks. ved at genfinde objektet på gamle billeder af stjenehimlen, De sidste er jo noget lettere, når man nu ved hvor og hvornår man skal kigge...


16. jan 2010 kl 13:39

avatar

Holger Skjerning

Kan ikke passe...!

Jeg tror ikke et øjeblik på, at en klods på 10-12 meters størrelse, der formodentlig rammer med 20-50.000 km/h hastighed kan nå at brænde op.
Der går kun ca. 1-3 sekunder fra den når en rimelig tæt atmosfære - og indtil den rammer Jorden.
Så med mindre den består af småsten og gasser, vil kun dens overflade fordampe/eksplodere.
Forklaring efterlyses!


17. jan 2010 kl 02:43

Søren Lund

Re: Kan ikke passe...!

Der er tale om det tætteste besøg fra universet på denne side af 2024 som forskerne kender til.

Men vi opdagede den først i mandags ;-)


17. jan 2010 kl 21:11

avatar

Holger Skjerning

lille og langt væk!

Søren: Hvis mit gæt på 50.000 km/h er nogenlunde korrekt, var den for 6 døgn siden ca. 7 mio. km væk. Størrelse: 10-12 meter og formodentlig ret mørk eller sort! Det er 20 gange længere væk end månen.
Jeg er vildt imponeret over, at man kan indfange den i kikkert på den afstand. - Når man ikke aner, hvor man skal kigge!
Eller har man andre muligheder, som jeg ikke kender?


18. jan 2010 kl 00:20

Søren Lund

Re: lille og langt væk!

Jeg er vildt imponeret over, at man kan indfange den i kikkert på den afstand. - Når man ikke aner, hvor man skal kigge!
Eller har man andre muligheder, som jeg ikke kender?

Mig også. Også om den så var 100 m i diameter! Det er det der sætter udtalelsen om "de asteroider man kender til på denne side af 2024" noget i perspektiv.

Det siger noget om hvor mange de ikke har fået øje på, siden de kan komme så tæt som få dage fra os, uden at blive opdaget.

Det med at man ikke kender til asteroider, af en vis størrelse, der kan ramme jorden inden 2024, giver jo nok én og anden en falsk fornemmelse af tryghed.

Kommer der én der er stor og hurtig nok, til virkeligt at lave ravage i atmosfæren, opdager vi den med overvejende sandsynlighed først når det er alt for sent at gøre noget ved den!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.