Hvordan kunne Danfoss tabe 2,3 milliarder kroner i løbet af 2009?

Spørgsmålet bliver som det første stillet til administrerende direktør Niels B. Christiansen, Danfoss, som er sat i stævne på sit dyrt indrettede kontor i Nordborg på Als.

»I første omgang faldt verdensmarkedet 15-20 procent på grund af finanskrisen. Vores omsætning faldt hurtigere, end vi kunne nå at tilpasse arbejdsstyrken. Vi har en 'bremselængde' på 6-8 måneder, og i den tid taber vi penge. Men i tredje kvartal begyndte vi så småt at tjene penge igen,« siger han. Fjerde kvartal vil han ikke tale om, da kvartalsrapporten først kommer i februar.

»Men tabet skete altså i årets første halvår, og størstedelen skyldes købet af Sauer-Danfoss.«

Danfoss købte det meste af tabet

Sauer-Danfoss er verdens næststørste firma inden for komponenter til mobilhydraulik, en vigtig del af Danfoss' strategi over for industrien. Danfoss har længe ejet 38 procent af aktierne, men har i årevis søgt at få fuld kontrol gennem aktieopkøb. I 2008 lykkedes det endelig at få en aftale om at købe 17 procent mere til en pris, der var aftalt i 2007, og i 2009 var de 55 procent sikret. Men krisen ramte Sauer-Danfoss ekstremt hårdt samtidig med, at firmaet nu skulle indgå i koncernregnskabet.

»Sauer-Danfoss's omsætning faldt til omkring det halve, og den følgende indtjeningsnedgang har efter amerikanske regnskabsregler nødvendiggjort betydelige nedskrivninger. Det fik en voldsom virkning på vores regnskab. Men det er kun én gang. Det gentager sig ikke i 2010.«

Hvis ikke Sauer-Danfoss var regnet med, ville koncernen formentlig have begrænset tabet til under 200 mio. kr. Men Niels B. Christiansen vil slet ikke nævne nogen tal før 4. kvartalsrapport.

Styrket midt under krisen

Aftalen med den tyske familie, som solgte Sauer-Danfoss-aktierne, var, at Danfoss skulle købe 10 procent mere i 2010 plus familiens sidste 10 procent i 2012 til en pris, der afhang af udviklingen. Men under krisen faldt prisen drastisk, og alle aktier blev derfor overtaget i 2009 til en lav pris. Tilbage er nu 25 procent, der er noteret på en amerikansk børs.

Hele øvelsen har krævet en bunke kapital. Skal Danfoss nu ud at sælge aktier på børsen for at skaffe kapital?

»Det er der ingen planer om. Hovedparten af vores gæld på 10 milliarder skyldes Sauer-Danfoss-købet, men set i forhold til vores omsætning på 26 milliarder er det ikke skræmmende. Det er vores mål at reducere gælden i de kommende år.«

Han pointerer, at selv om året 2009 bliver det værste i Danfoss' historie, så er investeringerne i produktudvikling øget.

»I de første tre kvartaler af 2008 brugte vi 800 mio. kr. på udvikling, og i samme periode 2009 brugte vi 908 mio. kr. Vi kunne have valgt at skære ned her for at vise et bedre regnskab, men det har vi valgt ikke at gøre. Produktudvikling er vigtig, når tiderne bliver gode igen,« siger han.

Hvad har Danfoss lært under krisehåndteringen? Kan 'bremselængden' for eksempel gøres kortere?

»Vi gjorde det fornuftige - skar ned på omkostningerne - og vi gjorde det tidligt. Dertil arbejder vi løbende på at øge fleksibiliteten i vores supply chain. Det er en af hovedessenserne i strategiarbejdet for tiden.«

Fremtiden er klima- og miljø

Danfoss' andet store forretningsben er komponenter til cleantech-industrien, herunder fjernvarme, fjernkøling, airconditioning, vindmølleindustri, solcelleelektronik og motorstyring til elbiler. Hvilket af de to ben bliver vigtigst i de kommende år?

»Med hensyn til omsætning og produktion, så bliver industrikomponenterne størst, men hvis vi snakker om produktudvikling og ny vækst, så ligger der endnu større muligheder for produkter og services inden for klima og energi. Alle vores udviklingsressourcer er nu kastet ind på det område.«

Mere vil Niels B. Christiansen ikke fortælle af hensyn til børsregler og konkurrenter.

Kom der noget brugbart ud af klimatopmødet?

»På vores marked får det mindre betydning, at politikerne ikke blev enige. Alle lande har nu måttet forholde sig til, hvad de vil gøre, og alle har meldt ud, at de vil i gang. Så toget kører nu, og det er vi ikke skuffede over. De store lande, for eksempel Kina, har meldt ud med relativt gode bud på, hvor energieffektive de vil blive. Og de har kigget grundigt på vores fjernvarme. For de løsninger, der giver hurtige resultater, kan de få hos os.«

Finanskrisen ramte ikke Kina så hårdt som de vestlige økonomier. Det har Danfoss mærket i sine kinesiske afdelinger, som nu er større end de amerikanske. Over 3.000 kinesere er ansat.

»Vi så, at vores omsætning i Kina faldt i begyndelsen af året, og det var hovedsageligt salg til eksport uden for Kina. Men i Kina voksede den indenlandske efterspørgsel, og det indrettede vi vores salg efter i løbet af fire-fem måneder, så salget på det kinesiske hjemmemarked er gået meget stærkt hen mod slutningen af året.«

Alt handler om cleantech

Har Danfoss flere cleantech-nicher i kikkerten?

»Ja. Men vi vil være globale ledere på de områder, hvor vi er. Derfor skal vi ikke sprede os over for mange områder. Udvidelsen skal først og fremmest ske ved gradvist at udvide de kerneforretninger, vi har. For eksempel vil vi gerne tilbyde flere komponenter inden for vind og sol, hvor vi i forvejen har kompetencen. For eksempel har vi knowhow inden for high power-elektronik. Effektmoduler til elbil-motorer og opladning er et eksempel. Den samme kompetence giver os mulighed for at bevæge os ind i vind-sektoren. Men vi har også ambitioner om at erobre markedet for store drives, altså motorstyringer til kraner og den størrelse motorer. Det hele handler i øvrigt om cleantech, for energieffektivitet er også en konkurrencefaktor i industrien.«

Han understreger, at Danfoss er 'pænt begejstrede' for fremtidsmulighederne inden for klima og energi - på trods af, at firmaet har måttet skære hårdt i budgettet i 2009. Kerneforretningen er ikke truet.

Størstedelen af Danfoss' eget energiforbrug er i form af fossilt brændsel ifølge regnskabet. Skal der ændres på det?

»Ja. Vi reducerer vores totale energiforbrug med 25 procent inden 2025, uanset at omsætningen stiger. Og den vedvarende andel skal stige 25 procent. Det er ingeniørtungt, men vi har lang erfaring med den slags, for vi har målt forbruget af energi og affaldsstoffer i over ti år. I den periode har vi eksempelvis reduceret vandforbruget med over 90 procent.«

Sagen kort: Hvor blev milliarderne af?
Danfoss satte i løbet af første halvår 2009 2,3 milliarder kroner over styr - det fremgår af den seneste kvartalsrapport.

Resultatet har været fyringer og nedskæringer i massevis i den store koncern, som ellers plejer at være et mønsterbillede på stabilitet. Ingeniøren har bedt administrerende direktør Niels B. Christiansen om en forklaring. Og forklaringen handler om en storstilet satsning på tiden, der kommer efter krisen.