/produktion

Nye fregatter overskrider budgettet med 200 millioner

Søværnets kommende prestigeskibe bliver mindst 200 millioner skattekroner dyrere end budgetteret på grund af pris- og lønstigninger. Staten burde have genforhandlet aftalen, siger nationaløkonom.

Klik for at se billedet i stort

Fregatten F 362 Peter Willemoes er den anden af i alt tre nye danske fregatter. De to øvrige er døbt F 361 Iver Huitfeldt og F 363 Niels Juel. (Foto: FMT)


Læs også

Af Erik Holm, torsdag 14. jan 2010 kl. 06:31

Forsvarets kommende fregatter vil overskride budgetterne - og endda i hundredmillionerkroners klassen. Det fremgår af et aktstykke fra Finansudvalget, der netop nu behandles i Forsvarskommandoen.

»Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, men det er en udvikling, vi ikke er herrer over i dette tilfælde,« siger kommandørkaptajn, Anders Friis, der er leder af fregatprogrammet i Forsvarets Materieljeneste, FMT.

De tre nye fregatter af Ivar Huitfeld-klassen, der samlet forventes af koste 4,7 milliarder kroner, bliver op mod 200 millioner kroner dyrere over de kommende fire år.

Årsagen er højere prisstigninger end forventet på materialer som kobber og lønninger til funktionærer og timelønnede i forbindelse med hovedkontrakterne, der omfatter bygningen af skibene, varslings- og ildledelsessystemer samt våbensystemer til skibene.

I langt de fleste af programmets kontrakter er der indarbejdet prisreguleringsmekanismer, der sikrer leverandørerne kompensation for prisstigninger på blandt andet løn og materialer, og de har vist sig at være højere end det generelle OECD-indeks.

Nationaløkonom ved Handelshøjskolen i Århus Christian Bjørnskov mener, at forsvaret i udgangspunktet har handlet fornuftigt ved at anvende OECD's prisreguleringer i budgetterne, men han er kritisk over for, at Staten igen ender med at friholde leverandørerne for de øgede udgifter.

»Man kunne have genforhandlet aftalerne, så staten ikke skal dække alle de ekstra udgifter. Det er ikke optimalt, men det er politisk følsomt, fordi der er job på spil hos leverandører og underleverandører, hvis staten kræver, at man deler i porten,« siger Christian Bjørnskov.

Anders Friis fra FMT er ikke uenig i det synspunkt, men han fremhæver, at det ville have hævet den samlede pris på de tre skibe.

»Der hersker ingen tvivl om, at jo mere risiko du overlader til leverandøren, jo højere bliver prisen også. Hvis vi fraskriver os al risiko og lægger oven i industrien, så bliver det dyrt,« siger projektlederen.

Han påpeger, at der ikke kommer yderligere udgifter til materialer, men understreger samtidig, at han ikke kan garantere for prisudviklingen og dermed prisreguleringerne i kontrakterne.

De tre fregatter bygges side om side på Odense Staalskibsværft, men færdiggøres på Flådestation Korsør.



14. jan 2010 kl 07:23

avatar

Peter Andersen

Ikke nyt

Det er der jo ikke noget nyt i,det ville være en sensation hvis noget,det offenlige,skal have bygget,bliver billigere og bliver færdigt før tiden


14. jan 2010 kl 08:01

avatar

Claus Rasmussen

Hmm

200 Mille er jo peanuts over 4 år, i øvrigt er det pinligt at vi stadig ikke lever op til Nato`s krav om 2 % af Bnp skal gå til forsvaret!


14. jan 2010 kl 08:28

avatar

Christian Munch-Petersen

Fyr nogle folk fra marinen

Man bør fyre et par hundrede konstabler og søofficerer, så budgetterne holder.

Sådan gør man jo på sygehusene med stor "succes".


14. jan 2010 kl 10:53

Paul Hegedahl

Svigt af soldaterne i Afghanistan

Dette finder sted samtidig med, at sikkerheden for - og udrustningen af de udsendte soldater i Afghanistan er rystende ringe. I en anden tråd - på Information, hvor sikkerheden for de danske soldater i Afghanistan diskuteres, siger en af de deltagere, der har erfaringer fra både Irak og Afghanistan:

'Hver mand på en patrulje, har omkring 25-50kg oppakning på sig. personligt gik jeg med 50kg, hvorefter jeg har gået til fysioterapeut i snart et år.
Vi har vores LMG (Let maskingevær) MG/62 som vejer 12kg og dertil kommer ammunition,
vi har en forældet fragmentationsvest og forældet hjelm som sikkert var fantastisk på balkan.
vi har en ECM som vejer mellem 25-35kg som slider mange nede.
Der findes i dag, hjelme og fragveste som vejer mindre og bedre beskyttelse, nye LMG´er som vejer mindre, nye ECM´er som vejer mindre og beskytter bedre.

Jeg vil langt heller have disse ting som erfaren infanterist (3 gange Irak, 1 gang Afghanistan) end robotter. i det terræn skal vægten på det vi slæber meget længere ned, vi går i mudret markere i 50+ gr. varme. op og ned af grøfter osv.'

Dette skal ikke ses som en accept af dansk deltagelse i Afghanistan, men som et ønske om, at når danske soldater sendes ud, skal de have de bedste muligheder for at yde deres indsats - og overleve.



14. jan 2010 kl 11:20

Arne Sørensen

Fromt Ønske

Man må da håbe at de i det mindste er sødygtige når de engang tages i brug.


14. jan 2010 kl 11:31

avatar

Søren Rosendal Jensen

Re: Svigt af soldaterne i Afghanistan

vi har en ECM som vejer mellem 25-35kg som slider mange nede.
Der findes i dag, hjelme og fragveste som vejer mindre og bedre beskyttelse, nye LMG´er som vejer mindre, nye ECM´er som vejer mindre og beskytter bedre.

Undskyld, men hvad er en ECM?

- Søren


14. jan 2010 kl 12:31

avatar

Peter Blazejewicz

Re: Fromt Ønske

Man må da håbe at de i det mindste er sødygtige når de engang tages i brug.

Sødygtigheden tror jeg ikke der kan være tvivl om. Skrogmæssigt er fregatterne baseret på den eksisterende ABSALON-klasse (de to fleksible støtteskibe). Fregatterne har mere maskinkraft, og den militære udrustning, som jeg ikke skal gøre mig klog på, er meget anderledes.
Hvordan de kommer til at fungere som "krigere" skal jeg derfor lade være usagt, men jeg er ikke i tvivl om, at den maritime platform fungerer.


14. jan 2010 kl 13:03

Steen Schütt

ECM

vi har en ECM som vejer mellem 25-35kg som slider mange nede.
Der findes i dag, hjelme og fragveste som vejer mindre og bedre beskyttelse, nye LMG´er som vejer mindre, nye ECM´er som vejer mindre og beskytter bedre.

Undskyld, men hvad er en ECM?

- Søren

Electronic Counter Measures.

En 'dims' der skal blokere fjernstyring af de improviserede bomber - IED'er - i at detonere.


14. jan 2010 kl 13:16

avatar

Peter Blazejewicz

Re: ECM

Electronic Counter Measures.

En 'dims' der skal blokere fjernstyring af de improviserede bomber - IED'er - i at detonere.

Tak, det vidste jeg heller ikke!
Har ellers selv en søn, der har gjort tjeneste i Helmand, så har hørt en del. Men der er nok en øvre grænse for, hvor mange begreber og forkortelser hjernen kan rumme! ;-)


14. jan 2010 kl 13:20

avatar

Søren Rosendal Jensen

Re: ECM

En 'dims' der skal blokere fjernstyring af de improviserede bomber - IED'er - i at detonere.

Interessant, jeg har heller ikke hørt om dem før nu.

Er det også sådan en dims, som Brian'erne bruger på parkeringspladsen, så vi ikke kan låse vore bil elektronisk?

- Søren


14. jan 2010 kl 13:40

Paul Hegedahl

Det hele hænger sammen

For de der måtte være interesserede i at se tingene i sammenhæng, er her en henvisning til en ganske livlig diskussion om danske soldaters vilkår i Afghanistan

http://www.information.dk/2207...8987


18. jan 2010 kl 15:14

Allan Clifford

Re: Fromt Ønske / Hva' nytte er't til?

Man må da håbe at de i det mindste er sødygtige når de engang tages i brug.

Hvad skal vi med sådanne krigsmaskiner?? Hvor er fjenden til sådan en ildkraft?? Fire eller fem mia. kr. er ligegyldigt - der var andre steder i samfundet eller for den sags skyld i forsvaret hvor de måske kunne have været anvendt mere hensigtsmæssigt?


10. aug 2010 kl 09:47

Henrik Eismark

Økonomisk husholdning i militæret

>i øvrigt er det pinligt at vi stadig ikke lever op til Nato`s krav om 2 % af Bnp skal gå til forsvaret

Det giver da ingen mening at bruge sådan et mål. Det hele afhænger da af effektiviteten i militæret i landet. Det lyder mere som budgethjælp til våbenproducenter og ender med fråds og spild på unødvendige materialer for at nå derop.

Er der udviklet nogle modeller for hvor stort forsvaret bør være i et givet land, beregnet ud fra mange faktorer som kystlinje, areal, topografi, naboer, naturrigdomme? Input den slags data og programmet spytter et anbefalet forsvar ud. Så kan man jo også se, om modparten er over- eller underinvesteret.






01. aug 2011 kl 16:23

Niels Damkjær

Re: Økonomisk husholdning i militæret

Regnskabet skal ikke være et mål i sig selv. Derimod skal man opveje de opgave politikkerne har til forsvaret og sætte budgettet derefter.
Omvendt kan man så også spare for meget, så man egentlig kun på papiret kan bestride posterne.
Problemet i dag er at ingen chef vil sige til sin overordnede: "For de penge du giver mig, kan jeg ikke løse opgaven, du stiller mig". Han forventes at finde en løsning og helst billigere end den tidligere chef.

Man burde måske overveje at konsolidere de nationale opgaver med de omkringliggende lande som man f.eks. gør ved olieforureningsbekæmpelse.


04. jan 2012 kl 15:31

Lasse Enevoldsen

hvad vi kunne have brugt pengene til...

..Det anslås at det vil koste mellem 100-200 millioner kr at sikre at klasseloftet på 28 personer i vores ungdomsuddannelser overholdes eksempelvis.

Klassekvotienterne har været et alvorligt problem i 30 år, hvis ikke mere. Denne sammenligning her siger ret meget om, hvor lavt de siddende politikere har prioriteret helt almindelig dagligdags velfærd og arbejdsforhold. Sikke nogle idioter er min mening.


04. jan 2012 kl 15:44

Hans Henrik Hansen

Re: hvad vi kunne have brugt pengene til...


Sikke nogle idioter er min mening.

- dén har du selvfølgelig ret til at have, selvom det (bortset fra 'talværdien') er svært at øjne sammenhængen! :)
(Desforuden vil jeg antage, at 'klasseloft-prisen' er opgjort pr. år, mens budgetoverskridelsen er en éngangsudgift!?).


05. jan 2012 kl 14:33

Lasse Enevoldsen

Re: hvad vi kunne have brugt pengene til...

tak for at du kan rumme min mening. Det var imponerende.

sammenhængen er at argumenterne for ikke at gøre noget ved klassekvotienterne i årevis har været at der ikke var penge til det. De penge kunne man eksempelvis have skaffet her. At det er på krigsskibsindkøb er jo ligegyldigt, penge er penge.

Ja det er måske pr. år, jeg ved det faktisk ikke, men hvornår skal staten igen købe krigsmateriel? De køber jo nyt hvert år også...


05. jan 2012 kl 20:58

Hans Henrik Hansen

Re: hvad vi kunne have brugt pengene til...


...men hvornår skal staten igen købe krigsmateriel? De køber jo nyt hvert år også...

- ja, naturligvis; dog ikke af 'samme slags' hvert år, når det gælder større våbensystemer.
Tilsvarende gælder da alle koncerner af forsvarets størrelse: Prøv at nævne blot én koncern med årlig omsætning på ca. Gkr. 20, der ikke anskaffer materiel hvert år! :)


05. jan 2012 kl 23:14

Lasse Enevoldsen

Re: hvad vi kunne have brugt pengene til...

..jamen du understreger vel bare min pointe?

At alle de penge vi altid har fået at vide ikke var der, godt kunne være hente hjem, hvis de siddende politikere havde villet?


06. jan 2012 kl 00:01

Jan Damgaard

Re: hvad vi kunne have brugt pengene til...

Prøv at nævne blot én koncern med årlig omsætning på ca. Gkr. 20, der ikke anskaffer materiel hvert år! :)

Tæller det at ville anskaffe med? Hvis ikke, så er DSB et godt bud.;-)


06. jan 2012 kl 00:03

Michel Berggren

Re: hvad vi kunne have brugt pengene til...

..jamen du understreger vel bare min pointe?

At alle de penge vi altid har fået at vide ikke var der, godt kunne være hente hjem, hvis de siddende politikere havde villet?

Du har ganske ret - man kan altid finde penge hvis man vil. F.eks. kunne man have fyret nogle hundrede sygeplejesker og læger og på den måde skaffet de midler du efterlyser. Hvis det er for hård kost for dig, kunne man nok lukke nogle museer og vedligeholdelse af oldtidsminder i stedet.

Det du snakker om er at man skal prioritere efter din opfattelse af hvad der er nødvendigt, men det er ikke nødvendigvis hvad andre mener er relevant.

Derfor er det noget sludder når du påstår at man sagtens kan finde midler hvis man vil.

M


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.