På vej til arbejde slog det Henrik Vestergaard, hvordan tåge kan holde sig svævende i frostvejr:
Hvordan kan det være at tåge holder sig svævende i frostvejr? En kold morgen for nylig hvor jeg kørte på arbejde, kom jeg gennem flere tågebanker på vejen.

På trods af cirka minus 10 grader, havde tågen ingen problemer med at holde sig svævende. Jeg troede tåge bestod af små vanddråber og dermed ville fryse til is og falde ned, men det er åbenbart ikke tilfældet. Hvorfor holder min teori ikke?

Pensioneret meteorolog ved DMI, Leif Rasmussen, svarer:
Tågedråber er så små, at faldhastigheden er tæt på nul. I frostvejr fryser de ikke nødvendigvis – de bliver underafkølede.

Jo koldere det er, jo flere dråber fryser til ispartikler, som også forbliver små og svævende, hvis tågelaget er tyndt. Er laget tykt, vil ispartiklerne vokse og begynde at drysse ned. Væksten kan ske ved kollision med resterende dråber. Resultatet bliver kornsne, der ligner fint bordsalt.

Væksten kan også være en følge af, at vanddamps mætningstryk i frostvejr er lavere over is end over vand. Det får molekylerne til at vandre fra vandet til isen, som langsomt vokser til iskrystaller, altså snefnug.

Den sidste proces er hovedansvarlig for nedbørsdannelse i skyer.

Spørg Scientariet er redigeret af Tine Havkrog Brandenborg, thb@ing.dk.