/forskning

27 millioner pokerspil analyseret: Par to bedre end et par knægte

Amerikansk forsker har analyseret 27 millioner online pokerspil og fundet nogle overraskende sammenhænge. Et lille par kan være bedre end et stort par og en spiller bør ikke vinde for ofte.

Af Jens Ramskov, onsdag 13. jan 2010 kl. 14:26

Spiller du poker på nettet og ofte vinder, får det du mindre ud af det, end hvis du vinder færre spil.

Det er en af de overraskende observationer Kyle Siler fra Cornell University i USA er kommet frem til efter at have analyseret 27 millioner pokerspil - of fundet en negative korrelation mellem antallet af vundne spil og spillerens overskud.

Han mener, at årsagen nok er den, at de mange vundne spil sikkert er om få penge, og des flere spil man spiller, jo større er risikoen for at komme ud for sjældne, men store tab.

Siler mener, at spillerne opnår en positiv følelse af de mange vundne spil, men har svære ved at forstå konsekvensen af de store, sjældne tab.

»Det er forhold, som man også kender inden for andre områder af adfærdsøkonomi,« forklarer han.

Silers analyser viser også, at for spillere, der spiller om små beløb, er en hånd med et lille par (toere til syvere) faktisk bedre at have på hånden end par af ottere til knægte, som har en højere værdi i spillet.
»Det er fordi et lavt par er lettere at forholde sig til end et mellemhøjt par,« siger Siler, der selv er pokerspiller.

Vanskelighederne med at optimere tankegang og strategi fører Siler til konklusionen, at den hårdeste modstander i et pokerspil er en selv.



13. jan 2010 kl 15:25

avatar

Mikael Valsted Sørensen

Interessante resultater...

... og godt nok er Kyler Siler sociolog, men han har vist ikke hørt om begrebet "spuriøse effekter".


13. jan 2010 kl 15:41

Søren Nielsen

"spuriøse effekter"

Det har jeg godt nok heller ikke...


13. jan 2010 kl 16:43

avatar

Mikael Valsted Sørensen

Re: "spuriøse effekter"

Okay, det er faktisk relativt simpelt.

En spuriøs effekt optræder (for observatøren), når X korrelerer med Y uden kausalitet, men hvor observatøren konkluderer, at der er en kausalitet mellem X og Y.
Effekten skyldes, så at sige, at Z korrelerer med Y samtidigt med X, men når der kun er en kausal sammenhæng mellem Z og Y, ikke X og Y.

Mere kan ses på den altvidende wikipedia (http://en.wikipedia.org/wiki/S...ship), der måske er en smule bedre til at forklare det, da jeg ikke er den fødte synonymbogsforfatter. :)


13. jan 2010 kl 16:52

Christian Hansen

Re: Re: "spuriøse effekter"

Okay, det er faktisk relativt simpelt.

En spuriøs effekt optræder (for observatøren), når X korrelerer med Y uden kausalitet, men hvor observatøren konkluderer, at der er en kausalitet mellem X og Y.
Effekten skyldes, så at sige, at Z korrelerer med Y samtidigt med X, men når der kun er en kausal sammenhæng mellem Z og Y, ikke X og Y.

Mere kan ses på den altvidende wikipedia (http://en.wikipedia.org/wiki/S...ship), der måske er en smule bedre til at forklare det, da jeg ikke er den fødte synonymbogsforfatter. :)

Kort sagt, man ser hvad man ønsker at se.
Eller endnu kortere: Overtro.
Lidt ala sportsudøvere der har et lykke nummer eller et lykke ritual, og når de har det, så vinder de. :)


13. jan 2010 kl 17:12

avatar

Michael Nielsen

Re: Re: "spuriøse effekter"

Men hvis der er en (konstant) kausal sammenhæng mellem X og Z samt Y og Z - er der så ikke også en mellem X og Y?

Plz explain ;)


13. jan 2010 kl 19:36

Søren Rune Nissen

Re: Re: Re: "spuriøse effekter"

Hvis du nu e.g. har en el-installation der har en periodisk fejl - den dukker op hver gang det er koldt. Så kan man måske konkludere at systemet ikke kan håndtere kulden, og isolere det bedre.

Det hjælper bare ikke, for problemet er ikke kulden, problemet er at installationen faktisk overopheder hver vinter når den lokale musefamilie flytter ind hvor den varme el-installation er placeret.


13. jan 2010 kl 21:27

avatar

Mikael Valsted Sørensen

Re: Re: Re: "spuriøse effekter"

Ahh... Ja, min forklaring er nok ikke så skarp, så jeg prøver lige igen.

Korrelation = (når der eksisterer) sammenhæng, altså, at to værdier varierer sammen.
Kausalitet = (når der eksisterer) årsagssammenhæng, altså hvor der er objektivt set sammenhæng mellem to værdier.

Vi kan eksempelvis se en korrelation mellem eksempelvis mellem et faldende antal af pirater på verdenshavene og indholdet af CO2 PPM, men det betyder ikke, at der er kausalitet (et yndet eksempel på manglen for menneskeskabt klimaforandringerne, men det er et helt andet show!).

I samfundsvidenskaben opererer vi konkret med tre kriterier for kausalitet, som jeg stærkt formoder, at sociologen også anvender:
1) Korrelation
2) Tid (årsagen kommer før effekten, med visse undtagelser bl.a. i psykologien)
3) Eliminering af alternative forklaringer (= Achilles-senen, fordi det kan ikke afgøres objektivt)

Min pointe er derfor, at de sammenhænge, som forskeren har blotlagt, måske ikke er kausaliteter med blot et udtryk for de forståelser, som forskeren selv har tolket ind i resulatet.
Jf. ovenstående kan jeg også påstå, at der er en negativ kausalitet mellem antallet af pirater og CO2-indholdet i atmosfæren, men fordi det står på en tilfældig graf, så betyder det ikke, at det er sandt.

Jeg synes derfor, at Kyler Siler måske skulle undersøge dataene bedre i stedet for at konkludere, at der er en kausalitet mellem antal spil og gevinst. I mit hoved lyder det lidt for godt til at være sandt, og mon ikke også det er det?
Jeg siger derfor, at der måske er alternative forklaringer (jf. kriterium 3), da der måske er en sammenhæng mellem spillerens spillestil og gevinst, spillerens erfaring/kompetencer og gevinst, spillerens spillested og gevinst, osv., og ikke antallet af spillet og gevinsten.

Vi må nødvendigvis antage, at man ved uendeligt gentagede spil ved det samme bord vil vinde 0 kroner jf. simpel spilteori. Det er derfor meget mystisk, at der skulle være en negativ sammenhæng mellem antal spillede spil (næsten lig tid) og gevinst, da man jo går mod nul, forstås.
I stedet bør sammenhængen findes i opfattelsen, hybris, spillerens erfaringer osv. og ikke antal spil, as such.
:)


13. jan 2010 kl 21:58

Mari Rose

Spuriøs sammenhæng

Som sociolog kan jeg fortæller, at man også kalder spuriøs sammenhæng for "falsk sammenhæng" :)

Lærerbogseksemplet er storke.

Der viser sig en statistisk sammenhæng mellem antallet af børnfødsler og antallet af storke i danmark fra 50'erne og ca. 50 år frem. (Mener det er disse år...)

Den falske konklusion er, at faldet i antallet af storke medfører at storkene kommer med færre børn.

Den virkelige sammenhæng handler om urbanisering (i byen fødes færre børn) og intensivt landbrug (brug for færre hænder til samme antal kvadratmeter, mennesker skubbes mod byen)


13. jan 2010 kl 22:04

Mari Rose

Hop til konklusion

Helt generelt mangler der vist bare oplysninger i den artikel. Hvad menes med færre sejre? Er det totalt eller i forhold til den enkelte spillers samlede antal spil? Og hvad er der kontrolleret for? Har man set på frekvensen hvormed en person spiller? Er der kontrolleret for hvilket beløb, der spilles om? Etc...


14. jan 2010 kl 07:28

Henning Max Hansen

Re: Re: Re: "spuriøse effekter"

Men hvis der er en (konstant) kausal sammenhæng mellem X og Z samt Y og Z - er der så ikke også en mellem X og Y?

Plz explain ;)

Simpelt:
Hvis jeg drikker for meget alkohol får jeg ondt i hovedet. => Kausal sammenhæng mellem X og Z.
Hvis det er meget varmt får jeg ondt i hovedet.
=> Kausal sammenhæng mellem Y og Z.
Hvis der skulle være kausal sammenhæng mellem X og Y skulle det blive for varmt når jeg drikker for meget alkohol.


14. jan 2010 kl 09:37

Aksel Jensen

Re: Re: Re: Re: "spuriøse effekter"

Det er naturligvis omvendt: når det er meget varmt drikker du for meget alkohol.


14. jan 2010 kl 09:56

Mari Rose

Re: Re: Re: Re: Re: "spuriøse effekter"

Det er naturligvis omvendt: når det er meget varmt drikker du for meget alkohol.

haha ... :)


14. jan 2010 kl 11:42

Kristoffer Nielsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: "spuriøse effekter"

Man får det også varmt af for meget alkohol. Nogle får endda koldsved...


14. jan 2010 kl 16:25

avatar

Lasse Buck

Gode spillere vinder ikke for tit

Det er temmelig elementært at man ikke skal vinde for tit.

Den helt uerfarne spiller satser hver gang der er en lille sandsynlighed for at vinde en hånd, og opnår på den måde det maksimalt antal vundne hænder.

En urutineret spiller vil have en tendens til at satse når der er en nogenlunde sandsynlighed for at vinde en hånd.

Den rutinerede spiller satser primært på de hænder hvor der er stor sandsynlighed for at vinde. Det giver færrest antal vundne hænder, men til gengæld vælger spilleren selv sine sejre og kan (og skal) derfor øge indsaten tilsvarende.


18. jan 2010 kl 12:13

Ole Dahl

eneste det beviser

er man ikke skal tro blindt på computere.
går ud fra de spillede holdem.

selvfølgeligt er et par toere ikke bedre end et par bønder,

antag vi sidder to spillere den ene har et par toere
deen anden sidder med en enlig bonde og for eksempel en treer lige meget hvilket par der kommer på bordet (pånær et par toere)der vil den der har bonden vinde hvis blot bonden er i samme trumf som et af de kort der ligger i parret på bordet, plus der kan komme en bonde så man har et par bønder,

hvis man allerede har et par bønder som i computerberegningen er man endda endnu bedre stillet. begge kan få flush, straight, straightflush 3ens 4 ens eller fuldt hus og har begge fuldt hus, ja så slår bonden det igen, det behøver man ikke 27 millioner beregninger for finde frem til. man behøver blot kende reglerne for poker.

som en lille tilføjelse kan nævne at jeg med min egne super computer (min hjerne) har bemærket at , langt oftere vinder et par niere frem for et par esser, man får oftere en nier mere end man får et es mere.
men selvfølgeligt vil statistik og regler sige es er bedst, men prøv selv se om i kommer til samme konklusion
og som einstein sagde alt er relativt :)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.