blogs kategori-billede

Nanoetik: hvor går din grænse?

Af Peter Bøggild,  onsdag 13. jan 2010 kl. 08:21

4 skolelever i 8. klasse undersøger nanoteknologi-etik og praktik. Jeg lovede at I ville hjælpe

Jeg var forbi Tjørnegårdsskolen og fortælle om nanoteknologi i forbindelse med naturvidenskabsfestivalen, og minsandten om ikke det var en usædvanlig flok interesserede og "tændte" elever. En af de forbløffende opdagelser var hvor afslappet et forhold eleverne havde til for eksempel at få indopereret en mobiltelefon i hjernen: "ok, hvis jeg får GPS med".

Fire elever, Camilla, Hannah, Philip og Susanne, laver efterfølgende projektopgave (og de er i tidsnød!), og spurgte mig så om følgende ikke helt nemme spørgsmål, hvilket jeg da har forsøgt (dem uploader jeg gerne hvis der er interesse).

Jeg fortalte om Ingeniørens nysgerrige, vidende og tænkende læsere, og at de ikke kunne finde noget bedre forum at stille deres spørgsmål.
Så hermed opfordrer jeg jer til at komme med et bud på et eller flere af de syv:

1. Synes du at det er etisk korrekt at anvende nanoteknologi til medicin eller synes du at det primært skal bruges til praktiske ting som billak, tekstiler osv.?

2. Mener du at det er etisk korrekt at gøre mennesker udødelige (eller forlænge livet betydeligt) ved hjælp af nanoteknologi, hvis det bliver muligt i fremtiden?

3. Synes du at det er i orden at forbedre mennesker ved f.eks. at give dem evner til at løbe meget hurtigt, dykke i lang tid uden luft etc.?

4. Kan du nævne nogle ting i vores hverdag der indeholder nanoteknologi?

5. Hvilken betydning har det i vores liv nu og hvilken betydning vil det få i fremtiden?

6. Kender du til nye nanoteknologiske produkter der udvikles eller er på vej?

7. Ved du hvor lang tid der er til at nanomedicin vil blive brugt på mennesker?



13. jan 2010 kl 12:35

Jens Adler Nielsen

fremskridt udfordrer normalitet

1.+2.+3.: ja uden tvang og med tilstrækkelig oplysning

4. Nanoteknologi er meget løst defineret, så det er lidt uvist i hvor stor udstrækning kemi er med i definitionen og der er jo kemi i alt. Ud over kemi er der nanoteknologi i næsten alt elektronik.

5. Design på nanoskala har alllerede ændret vores hverdag med billigog hurtig telefoni og PC'ere og dermed internet og vi har kun set starten idet udviklingen er accelererende. Jeg tror ikke at vi kan forestille os år 2100 bedre end folk i år 1900 kunne forestille sig nutiden (ingen bil, ingen elektronik, ingen antibiotika, ingen kvantemekanik eller relativitetsteori, ingen laser, ingen rutinekirugi, ingen fly, ingen hurtig langdistancekommunikation og en gennemsnitsrigdom per person på ca. 10-15% af nutiden dvs. dårlige huse, madvare, tøj, sundhed osv.)

6. Tons. Laservåben og robotter vil revolutionere krigsførelse. Fjernsansning vil revolutionere turisme og sex. Udviklingen i billig computerkraft vil overdøve hjernens konstante computerkraft. Vores biotekniske formåen vil gøre det muligt at udfordre menneskets gængse biologiske grænser: sult, søvn, IQ, bevidsthed fanget i kroppen, følelsesliv og sikker andet jeg ikke lige tænker på.

7. Det bruges allerede når man skanner folk på et utal af måder (i elektronikken) eller bruger fiberoptik. Alternativ kan man snakke om protesers overfladebehandling. Hvis der menes bionisk, så er den 1.chip indopereret i en blind mands øje og forbundet til den optiske nerve. Han så med 5*5 pixel sort/hvid opløsning.

Bemærk venligst at jeg ikke tror at fremtiden bliver lyserød. Jeg tror blot at vi udskifter et sæt problemer med et nyt sæt problemer efterhånden som den teknologiske udvikling accelerer og giver os en større og større formåen og dermed ansvar.


13. jan 2010 kl 12:41

Svend Ferdinandsen

Nano og etik

Man skulle måske pointere at teknologien er uafhængig af etikken. Om teknologien er nano eller ej kan ikke påvirke det etiske i brugen af den.
Nano-produkter kan så måske bruges til nye formål man ikke kunne bruge andet til, men det etiske må være uafhængigt af hvad du kalder det.
I øvrigt synes jeg der er noget af en hype over ordet.
Saltvand er vel også nano-et eller andet. Saltmolekyler i vand må helt sikkert være noget nano-noget, eller hvad?


13. jan 2010 kl 12:56

Erik Kristiansen

Nano og etik

3 KLARE JA'er
4 på stående fod, diverse overflade produkter
5 minimal nu, ekstrem i fremtiden, da vi kun er begyndt at kradse i nanoen
6 ikke lige sådan
7 nej
Visionen om nano robotter ligger nok noget fremme, sammen med det nano forstærkede menneske.


13. jan 2010 kl 14:49

Kim Sahl

Nytte

Nye tekniske/teoretiske landvindinger (fraktaler/strengteori/laser m.m.) og dets fremtidige muligheder, vil ofte som nanofænomener være ganske overdrevne, men efterhånden vil det nye få et "naturligt" leje.
Nogle nyskabelser har dog været undervurderet; Faraday blev spurgt til hvilken nytte elektromagnetismen kunne være. Han svarede "Til hvad nytte er en baby".


13. jan 2010 kl 17:13

avatar

Peter Bøggild

problemer

Jeg må sige at jeg har nogle problemer med det forbedrede menneske. Jeg er som udgangspunkt tilhænger i (næsten) enhver form for forskning - det er ikke viden men brugen af viden (og teknologi) der kan være uheldig.

Det er - stadig - og til trods for at der allerede er masser af mindre forbedringsteknologier på banen - nogenlunde veldefineret hvad et mennesker er og kan, hvor længe det lever og så videre.

Jeg har svært ved at overskue konsekvenserne af at denne "baseline" bliver voldsomt ændret. Det er lidt ligesom anoreksi: kan man ikke blive så optaget af at blive "forbedret" i forhold til normalen, at det bliver svært at sige hvad der er raskt og hvad der er sygt. Tag f.eks. hitech sportsproteser; hvornår vil ambitionerne drive en sportsmand til at save et ben af for at få hurtigere og stærkere underben. Svar: når de andre gør det.

Måske er det også sådan ved andre og mere alvorlige aspekter af livet end sport (undskyld fodboldfans).


13. jan 2010 kl 20:03

Jens Adler Nielsen

dejligt med bekræftigelse

Kære Pete Bøggild. Du har med dit indlæg netop bekræftet overskriften i mit indlæg.
Det kan jeg godt lide. ;-)


13. jan 2010 kl 21:16

Jens Madsen

Nano/bioteknologi

På mange måder, er nanoteknologi at foretrække fremfor bioteknologi. Når vi udvikler nanoteknologi, så ved vi hvad vi gør, og hvordan det fungerer - dog kender vi ikke altid de biologiske konsekvenser. Ved bioteknologi, risikerer vi at konstruere nye DNA sekvenser, som virus'er eller bakterier tager til sig, og medfører uoverskuelige konsekvenser (forstået sådan, at vi ikke kender dem).

Hvis man for at udvikle nanoteknologi - måske et meget stærkere materiale - gør det ved at gensplejse bakterier, så kan det måske give uoverskuelige konsekvenser. Måske tager fluerne det nye "panser" til sig, når de opdager sekvenserne, og bliver så godt som umulige at daske.

Så længe vi udvikler nanoteknologi uden brug af biologiske fremstillingsmaskiner, tror jeg ikke der er større risiko. Men når tankemodtageren kan "nuppes" af dyr, så begynder det måske at give uoverskuelige konsekvenser. Og en uoverskuelig mobilregning.

I over 2 år, har jeg lidt af en uhelbredelig hoste, der er kendetegnet ved at der hostes et utroligt glat smørremiddel op af lungerne. Udover det er utroligt glat, nærmest teflonagtigt, så har det også glimrende køleegenskaber. Med lidt "slim" på fingeren, føles nemt den kølende egenskab, hvis hånden placeres foran en varmluftblæser. Måske er det den type sygdomme, vi kan risikere i fremtiden: Bakterier "opdager" et nyt smørremiddel, som vi laver ved hjælp af colibakterier og gensplejsning, og på en måde, får de fat på sekvenserne. Og så går vi, med en uhelbredelig hoste, og hoster smørre og kølemiddel op. Hos en bekendt har det medført lungebetændelse og nedsat arbejdsevne.


14. jan 2010 kl 01:23

Knud Sandbæk Nielsen

Spørgsmål 8

Kender man noget til de langsigtede virkninger på miljøet og helbredet, af de mange forskellige nanotek-produkter, der allerede er på markedet?


14. jan 2010 kl 01:25

Knud Sandbæk Nielsen

Og nummer 9

Skulle teknologien ikke gøre livet lettere? Hvor megen overskuds-tid har verdens befolkning fået ud af al teknologien indtil videre - løber vi ikke stadig stærkere og bliver mere stressede?


14. jan 2010 kl 09:39

Jens Adler Nielsen

Spørgsmål 8 og 9

8. Størst set nej. Dette er dog ikke megen anderledes end de langsigtede effekter af lang størstedelen af de kemiske stoffer industrien bruger i dag. Så trist kan man konstatere at det er en risiko ved hurtig teknologisk udvikling. Vi kunne dog gøre meget mere end i dag, hvis der blev afsat resourcer til det.

9.Som gennemsnitsbetraktning kan man sige at i middelalderen gik omkring 90% af samfundets samlede arbejdsindsats på at skaffe mad til befolkningen. Nu er vi på under 10%, så jeg vil klart sige at teknologi gør livet lettere. En anden måde at se problemstillingen på er at før industrialiseringen var smafund typisk fanget Malthus fælde, hvor enhver ny tilgængelig resource i længden blev modsvaret af en befolkningstilvækst, således at rigdom per capita forblev konstant på sultegrænsen. Det er først med de seriøse effektivisering efter industrialiseringen at rigdom per capita er begyndt at øges eksponentielt med 2% per år dvs. dobbling hver 35 eller ca. en faktor 16 siden industrialisering. Jeg påstår at livet vil være mere stressende, hvis jeg skulle leve for 1/16 af min nuværende købekraft, idet jeg bruger mere end 1/16 på mad.


14. jan 2010 kl 10:25

Michael Rangård

nano...

1) Jeg har ikke noget problem med at anvende en specifik teknologi til medicin og anden helbredelse. Jeg foretrækker denne anvendelse frem for billak. Dog kræver jeg at dem der anvender en ny teknologi, foretager en hvis forskning i bivirkninger og risikoer ved den nye teknologi og især i forbindelse med nanoteknologi hvor man ikke kender de små partiklers indvirkning på kroppen og naturen.

2) Jeg ønsker ikke selv den udødlighed men jeg vil ikke stå i vejen for andre og deres drømme. Dog forventer jeg at udviklingen samtidig forbedre livskvaliteten for det pågældende menneske så vi ikke oplever en masse demente 90'årige der pludselig lever på plejehjemmet i 200 år ;)

Denne udvikling vil dog have stor betydning for vores sociale system hvor man ikke skal kunne modtage folkepention m.m. hvis man som 90'årige har en krop og hjerne der er lige så fysisk stærk som en der i dag er 30.

3) Jeg mener at der slet ikke skal forskes i at lave supermennesker. Jeg ser ingen grund til at bruge penge på denne udvikling. Når først viden er der, vil det være billigt for en diktator at stjæle denne viden og lave f.eks. supersoldater som vi andre derefter også bliver nød til at udvikle. De færeste diktatorer vil råde over midler til selv at forestå en sådan udvikling fra grunden... Ligeledes ser jeg også en farlig udvikling i frembringelse af midler til at leve i forurenet områder, da det vil flytte grænserne for hvor meget vi forurener vores jord, da vi jo bare kan beskytte os... Det ligger som grundpiller i kapitalismen at der er penge at tjene på at lave noget meget billigt (forurene meget) og derefter sælge os et middel til at overleve denne forurening.

4) der findes midler til at behandle overflader (møbler, biler, vinduer m.m.) rengøringsklude, microchip... Findes efterhånden over alt...

5) Ikke den store :) det er bare udviklingen... Alt bliver hurtigere og mindre.

6) nej, ikke specifikt.

7) nej


14. jan 2010 kl 10:40

Søren Lund

6

Nanoteknologi bruges i moderne Li-Ion batterier.

Eksempelvis Altairnano's Nanosafe-batterier anvender et tyndt lag nano titanate, som erstatter grafitlaget i konventionelle Li-Ion batterier.

Dermed øges charce-discharge rate (effekt), samt charce-discharge cycles (levetid) mangfoldigt, samtidig med at de ikke bliver varme og kan brænde eller eksplodere som man kender det fra konventionelle Li-Ion batterier.

A123 bruger en lignende teknologi.

Det er sådanne batterier der skal gøre elbilers anvendelighed sammenlignelige med benzin- og dieselbiler, idet batterierne kan oplades meget hurtigt.




14. jan 2010 kl 10:54

avatar

Peter Bøggild

Re: dejligt med bekræftigelse

Kære Pete Bøggild. Du har med dit indlæg netop bekræftet overskriften i mit indlæg.
Det kan jeg godt lide. ;-)

Det kan jeg også - lide at blive udfordret, så tak for det! Jeg prøver blot at sige at jeg har svært ved at se hvad konsekvenserne bliver - om vi gør tingene værre eller bedre - målt på : lykke, velstand, bæredygtighed, lighed, sundhed eller hvad søren for enheder man nu måler "state of things" i.

Jeg har som altid nemmere ved at komme i tanke om spørgsmål end svar.


14. jan 2010 kl 11:03

Søren Lund

2 og 3

Ingen tvivl om at langt de fleste mennesker vil foretrække en længere og bedre tilværelse, fra det øjeblik de fornemmer de første ubehagelige tegn på ældning.

Det vil så også kunne forlænge fertilitetsperioden, og den tid man har overskud til at have børn, så man kan opfostre 2 generationer børn. Og hvor mange ville så ikke gerne benytte sig af det ?

Problemet bliver så overbefolkning. Det problem begynder allerede nu at trænge sig på, og man kommer en dag til at skulle bestemme hvordan man begrænser befolkningstilvæksten.

Hvis vi ikke ønsker 1-barnspolitik, med tvungen abort og hvad dertil hører, og en kommende stor uforsørget ældregeneration til følge, mon så ikke forbud mod sådanne typer medicin var et rimeligt sted at starte ?


14. jan 2010 kl 11:09

Jens Adler Nielsen

målinger af "state of things"

Der er vist ikke historiske målinger af lykke og dermed er det svært at vurderer udviklingen. Dvs. usikker udvikling.

Velstand dvs. produktivitet stiger i historisk tid med 2% per år per capita efter industrialiseringen. dvs. positiv effekt.

Bæredygtighed er først blevet et issue i moderne tid efter at vore forureningskapacitet er blevet sammenlignlig med naturens. Dvs. negativ effekt.

Lighed varierer fra land til land. Jeg tror ikke der er en direkte effekt af den teknologiske udvikling på samfundets grad af lighed. Dvs. usikker effekt.

Befolkningens generelle sundhedstilstand er i stadig forbedring og er usammenlignelig med før industrialiseringen. Dvs. klar positiv udvikling.





14. jan 2010 kl 22:46

Kim Merrild

Re: målinger af "state of things"

1-OK
2-Vi er godt igang allerede. Jeg har et problem med udødelighed, men med tiden når det er indenfor rækkevidde vil opfattelsen blive ændret. men min holdning idag er at det er okay at stoppe ældringsprocessen, sløve den ned, men i sidste ende skal man dø - 200 år er ikke noget problem.
3-Jeg kan se at det er smart for i mange henseender, men hvis det sker, så vil vi få nogle supermennesker, de mennesker som har råd til det. Det vil skabe ubalance i samfundet. Militært set, ja ok, men for den almindelige befolkning nej. Generalt set, nej.
4-teflon, bilpolish, tjaa, utrolig mange steder faktisk.
5-Jeg tror ikke at det som sådan har såå meget at sige, men der forskes jo meget i at udvikle nanorobotter som kan gå ind og uskadliggøre f.eks fræftceller. Derved vil vi kunne rejse længere ud i rummet, da vi ellers ville dø af celle mutationer/kræft. grundet af den ekstra stråling derude. Indenfor medicinen vil man kunne levere medicinen lige presist der hvor man har brug for det, Cystisk Fibrose f.eks
6-se 5
7-Nej, men mit udmidbare gæt er... 15-20 år, så bruger vi det i dagligdagen. Je vil faktisk tro at vi er rimelig tæt på i nogle enkelte tilfælde. nanorobotter med en AI er noget længere ude i frmtiden, men de kommer skam.


15. jan 2010 kl 00:24

Jens Madsen

Re: Re: målinger af "state of things"

2) Jeg ønsker ikke selv den udødlighed men jeg vil ikke stå i vejen for andre og deres drømme. Dog forventer jeg at udviklingen samtidig forbedre livskvaliteten for det pågældende menneske så vi ikke oplever en masse demente 90'årige der pludselig lever på plejehjemmet i 200 år ;)

Denne udvikling vil dog have stor betydning for vores sociale system hvor man ikke skal kunne modtage folkepention m.m. hvis man som 90'årige har en krop og hjerne der er lige så fysisk stærk som en der i dag er 30.

Udødelighed er ikke et større problem udfra menneskeantal. Der er mad nok på jorden, til at vi vil kunne føde alle vore forfædre, i alle generationer, fra menneskehedens skabelse og til nu. Antallet af ældre, bliver lidt større - men faktisk ikke så meget større, som vi skulle tro. Det bliver ca. 3-4 gange så mange. Og de gamle idag, vil føle sig lidt yngre.

Befolkningstilvæksten er det største problem, med hensyn til mad - både nu, og i fremtiden. Om de ældre lever evigt, betyder intet i forhold til vækst i befolkning. Befolkningstilvæksten klares bedst, ved at sælge flere prevensionsmidler, og måske udvikle nye typer - f.eks. nogle, så man efter at have taget pillen, kun kan få drengebørn.

Vi vil sagtens kunne gå på pension som nu - og udbetale pension til alle. Det er bare at trykke nogle penge på pengetrykkerierne og udbetale. Så er der penge nok. Resourcerne, vil nemt følge efter, hvis vi bare sørger for at automatisere. Så vil flere penge, også føre til større produktion. Måske vil varene endog falde i pris, når antallet penge der trykkes sættes op, da det nemt kan ske at produktionen overhaler inflationen. De ældre, vil dermed få bedre levevilkår idag - dette skyldes til en vis grad også, at de er så mange, og de får stor betydning for politikkerne. Man vil derfor sørge for, at produktionen kan yde en tilfredsstillende velvære for de gamle. Da de ældre, vil blive den største sociale gruppe, der lever af overførselsindkomster, så vil det sandsynligvis også smitte af på goderne til de andre grupper - og igen, til dem der arbejder, der naturligvis vil have mere end en social taber.

Længere levetid, vil på alle måder gavne samfundet, og vor velfærd.

3) Jeg mener at der slet ikke skal forskes i at lave supermennesker. Jeg ser ingen grund til at bruge penge på denne udvikling. Når først viden er der, vil det være billigt for en diktator at stjæle denne viden og lave f.eks. supersoldater

Det er skægt, at alle tror "supermennesker" er supersoldater. Sådan er det måske også - men kravet til nutidens supersoldater er at de er superintelligente! Ikke at de er superstærke. Hvor stærke de er, og hvor mange kræfter de har, betyder intet for en soldat i det moderne samfund. Superintelligente mennesker, der er istand til at løse fremtidens problemer, vil det altid være brug for - og det vil jo sandsynligvis blive produktet af en forsking i superintelligente soldater. Diktatoren behøver vi næppe at frygte - der er intet de frygter mere end superintelligente, og endnu værre en superintelligent soldat.


15. jan 2010 kl 13:32

avatar

Astrid Colding Sivertsen

Overbefolkning...

Gennem vores udvikling har vi mennesker jo konstant prøvet at forbedre vores egen tilstand og levetid. Vores forventede levetid i dag er svimlende lang i forhold til for 1000 år siden, og der er vel ingen af jer der ville sige nej til rigelig og sund kost, rent drikkevand, antibiotika og lægehjælp i øvrigt. Hvem har hørt en kræftpatient takke nej til behandling med henvisning til den globale overbefolkning??

I øvrigt mærkelig læsning herinde på et ellers oplyst forum, at der virkelig bliver talt om supersoldater, pansrede fluer og forskning i supermennesker. Hvis man taler om det forbedrede menneske må man være langt mere specifik med hensyn til hvilken forbedring man mener. I den specifikke situation kan det være uetisk ikke at gøre noget, og ikke som flere forestiller sig, uetisk at gøre noget.


15. jan 2010 kl 15:17

John Vedsegaard

Og fremover

Det er nok lige så spændende at se på hvor langt vi i det hele taget kan komme.
Man må påregne at vi er på begynderstadiet og stadig famler rundt, mere eller mindre i blinde.
En total kortlægning er nok langt ude i fremtiden, måske sætter kun fantasien grænserne, måske er der fysiske grænser for forskellige kombinationer af atomer/molekyler. Måske kommer der en dag en formel som indeholder alle kombinationer, så man bare kan beskrive det ønskede resultat og computeren beregner hvad der så skal sættes sammen. Det kan så blive spændende at se hvad den finder frem til, hvis den sættes til at lave noget tilfældigt, men heller ikke helt ufarligt hvis det fremstilles.
Iøvrigt behøver det jo ikke være levende ting man fremstiller på den måde.


15. jan 2010 kl 21:12

Jens Madsen

Re: Og fremover

Måske kommer der en dag en formel som indeholder alle kombinationer, så man bare kan beskrive det ønskede resultat og computeren beregner hvad der så skal sættes sammen.
Desvære, er det ikke umiddelbart muligt, med computere som dem vi har idag. Problemet er, at du typisk står med en situation, hvor du skal finde en bestemt kombination af værdier, for nogle ubekendte, og har en ulinær sammenhæng i systemet. Du kan også meget nemt have feedback. Resultatet er, at du ikke kan regne dig baglands, andet end i meget simple tilfælde, fordi der ikke eksisterer nogen "formel", og aldrigt vil komme til det. Enhver computer, med program, kan betragtes som en ulinær funktion med feedback, og når tingene når et tilstrækkeligt kompliceret niveau, kan man ikke umiddelbart regne sig baglands. Kunne du løse en ligning som x = f(x) indenfor en endelig tid, uanset hvordan f forholder sig, så vil du kunne lave en computer der er uendelig hurtig. Dette er ikke muligt. Næsten uanset opgave, så vil vi typisk havne i ikke løselige problemer. Den måde, som det måske er muligt at løse problemerne på, er hvis fremtidens computere i stedet for at udføre indstruktionerne, så søger at "løse" sig frem. Men skal de være gode til dette, skal de også selv opdage hvordan de skal løse, og selv finde på nye løsningsmetoder. I princippet minder problemet meget om intelligens - intelligens, er den fuldendte "katalysator" for at få en algorithme eller en beregning til at gå hurtig - fordi at intelligens gør det med analyse, erfarring, hukommelse, og mange andre triks, for at få beregningsantallet i bund. I nogle tilfælde, bruges også omgivelserne og andre intelligenser som computere, således man laver eksperimenter, og ser på deres udfald, hvorved man kender svaret på opgaven. Intelligens bruger ikke kun sin egen regnekraft, men søger også at få så meget som muligt ud af det som tilkobles, uanset om det er intelligent. F.eks. er en hukommelse, eller en bog, måske ikke intelligent, men den kan aflaste intelligensen, så den får mere plads til "det fornuftige", og øger derfor intelligensen for det samlede system. Hvis vi vil løse naturens problemer, vil vi til enhvertid behøve intelligens til opgaven.

Det tætteste vi kan komme på at løse opgaverne med computere, er hvis det lykkedes at lave intelligente computere. Disse, vil i princippet forsøge at analysere sig til resultatet, og hvis noget tilkobles så også lave modeller af dette, og udfra disse modeller søge at anvende det som computerkraft og hukommelse, og måske som ekstern intelligens. Indtil nu, har ingen dog tilnærmelsesvis lavet intelligente computere - og mange er endog ude i et "fejlspor" i den sammenhæng, fordi de med kunstig intelligens, ikke søger at opnå intelligens, men kun søger at efterabe mennesket.

Ulempen, er dog at en sådan intelligens, sandsynligvis også vil reprogrammere naturen, herunder gener, til at supportere den. Og resultaterne heraf, kan være ganske uoverskueligt.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.