Miljøministeriet offentliggør på torsdag den 14. januar Vandplanerne, men det er så sent, at miljøministeren får svært ved at leve op til EU's tidsfrister i Vandrammedirektivet, mener Danmarks Naturfredningsforening.

Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, mener, at økonomien er skyld i, at det har taget lang tid først at få Grøn Vækst pakken og siden Vand- og Naturplanerne forhandlet færdigt.

»Det har taget så langt tid, at finde ud af, hvordan man får pengene til at række, at miljøministeren ikke overholder EU’s tidsfristerne for opgaven,« siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Hans Karsten, kontochef i By og Landskabsstyrelsen mener, at Danmark kommer til at leve op til de krav der er i EU’s Vandrammedirektiv, men at det ikke er alle krav der bliver indfriet inden 2015.

KU: Der er gået politik i noget, der ikke skulle gå politik i
Der er delte meninger om, hvorfor det har taget så langt tid, at komme til en offentliggørelse af Vandplanerne.

»Planerne er forsinket, fordi vi har politisk beslutning om en tværgående indsats. Det er ikke nemme operationer, vi taler om, for når man gør noget på miljøfronten, har det tit afledte effekter,« siger Hans Karsten, kontochef i By og Landskabsstyrelsen, der har stået for udarbejdelsen af Vandplanerne.

Det er første gang, Danmark får planer, der sætter ind på alle typer vand. Ifølge vandplanerne skal søer, vandløb, kyster, fjorde og grundvand leve op til EU’s Vandrammedirektiv inden 2015.

Helle Tegner Anker, professor i miljøret på Københavns Universitet, peger på, at forsinkelsen skyldes, at der er gået politik i noget, der ikke bør gå politik i. Ifølge EU's Vandrammedirektiv er implementeringen af Vandplanerne nemlig et krav, og det skal giver resultater inden 2015.

»Det er ikke politiske holdninger, der skal ligge i Vandplanerne. Det er primært et spørgsmål om at omsætte det der hedder, god tilstand for alle vandområder inden 2015,« siger Helle Tegner Anker og tilføjer, at det bestemt ikke er nogen nem øvelse at omsætte begrebet "god tilstand".

Danmark delt op i tre videnområder
Danmark mangler viden på visse områder, og derfor har man sammen med DMU delt landet op i tre vidensniveauer. Således at man ikke gør noget i de områder i Danmark, hvor man ved mindst, kaldet V3-områder.

»Hvis der ikke er en klar viden om, hvorfor miljøtilstanden er på en bestemt måde, så kan man ikke gøre en målrettet indsats for at gøre miljøet bedre,« forklarer kontorchef i By og Landskabsstyrelsen Hans Karsten.

»Der er lagt op til, at vi i V3-områderne samler viden de kommende år, så der er bedre grundlag, når man skal i gang med at lave den næste vandplan i 2015,« siger Hans Karsten.