/energi

Efter kabelbrud - Bornholm: Vi er verdensmestre i ø-drift

De bornholmske forbrugere kan tage det helt roligt efter stort kabelbrud. Selv om der ikke er elforbindelse til Sverige, råder øen over rigelig med el. De store privatejede vindmøller står dog stille, mens kablet bliver repareret.

Klik for at se billedet i stort

Det var sandsynligvis ankret fra et maltesisk skib, der søndag rev elforbindelsen mellem Sverige og Bornholm over.


Skibsankre river kablerne over

Elkablet mellem Bornholm og Sverige har et spændingsniveau på 60 kV. Det er tre separate kabler, der alle er forstærket med aluminium, fordi stål vil give anledning til hvirvelstrømme i lederne og dermed unødige tab.



Kablerne er spulet en meter ned i havbunden, men et skibsanker pløjer sig let flere meter ned i havbunden. Der er ingen fysisk afmærkning af forbindelsen, men den er afmærket på søkort.



Sidst forbindelsen til Bornholm blev afbrudt var d. 22. december 2005, hvor et skib rev alle lederne over. Skibet blev først stoppet, da det fik fat i jævnstrømforbindelsen Baltic Cable mellem Sverige og Tyskland. Den var for kraftig til at rive over og kaptajnen valgte derfor at kappe ankerkæden.


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Bjørn Godske, tirsdag 12. jan 2010 kl. 15:23

Søndag blev elforbindelsen til Bornholm ødelagt. Sandsynligvis var det et maltetisk skib med ankret lidt for langt nede i havbunden, der var synderen. Det fortæller administrerende direktør Poul Sonne-Pedersen fra det bornholmske kraftværksselskab Østkraft:

»Vi var så heldige, at vores egenproduktion var ret stor, da skaden opstod. Det betød, at vi kunne skrue op for elproduktionen på kraftvarmeenheden her i Rønne og samtidig starte fire dieselgeneratorer på i alt 18 MW,« fortæller Poul Sonne-Pedersen.

I samme øjeblik kablet faldt ud, blev to 60 kV transformerstationer også koblet ud. Og i takt med, at alternativ produktion blev sat i gang, gik driftspersonalet hos Østkraft i gang med at koble forbrugere ind. Det tog bare én time og 20 minutter, før alle igen havde forsyning.

Møller med effektregulering
Da det blæste temmelig meget, så skulle der også tages hensyn til en forholdsvis stor vindkraftproduktion:

»Men de seneste seks møller, vi har fået her på øen, er 2 MW møller med effektregulering. Det betød, at vi faktisk kunne bruge møller til at sikre forsyning. På grund af den megen vind kørte de ikke fuld effekt, så vi kunne derfor skrue op for dem,« siger Poul Sonne-Pedersen.

I dag er er det den store kulfyrede kraftvarmeenhed i Rønne og en oliefyret enhed på 25 MW, der klarer forsyningen. Dertil kommer de effektregulerede vindmøller. Men Østkraft har været nødt til at stoppe de store privatejet vindmøller:

»Når vi er i ødrift, er det vigtigt at kunne holde frekvensen stabil, og her giver de store møller alt for stor variation i produktionen. De må stå stille mens vi får repareret kablet,« siger Poul Sonne-Pedersen.

Klar til et udfald mere
For at være 100 procent sikre på at kunne forsyne kunderne, har Energinet.dk, der har forsyningspligten på Bornholm, i 2005 etableret ekstra 15 MW dieselkapacitet på øen, så Bornholm kan klare endnu en fejl, uden at skulle kappe strømmen.

De ekstra omkostninger der kommer i forbindelse med kabelfejlen, kommer ikke til at belaste elregningen hos de bornholmske kunder, forsikre Poul Sonne-Pedersen:

»Energinet.dk betaler os for de ekstra omkostninger, der er ved at køre med nødkapacitet, mens kablet bliver repareret. Så længe vi kan få olie og kul til øen, så kan vi også lever el.«



12. jan 2010 kl 21:19

Søren Lund

Værre for Svenskerne

Svensk akraft i knæ - og nu kan de heller ikke købe strøm fra Bornholm ;-)


12. jan 2010 kl 21:33

Bjarke Mønnike

Re: Værre for Svenskerne

Nu skal du passe på og veje dine ord på en guldvægt Søren, for bornholmerne kan ikke lide adjektivet "reserve" :-)


12. jan 2010 kl 22:17

avatar

Karlo Brondbjerg

Møller og tvivlsom strømkvalitet!

»Når vi er i ødrift, er det vigtigt at kunne holde frekvensen stabil, og her giver de store møller alt for stor variation i produktionen. De må stå stille mens vi får repareret kablet,« siger Poul Sonne-Pedersen.
Jeg har et par gange påstået at selv moderne møller har et kvalitetsproblem, og at de ikke kan køre uden at der er en stor generator i nærheden...?

Poul Sonne taler om "de store møller" så jeg gætter på at det er moderne møller. Så spørgsmålet må være:
Leverer selv store møller strøm af tvivlsom kvalitet, eller har man ikke forstand på EL-kvalitet på Bornholm!
Karlo Brondbjerg


13. jan 2010 kl 08:34

avatar

Karlo Brondbjerg

Møller og tvivlsom strømkvalitet!

Bornholm har bl.a. 8 stk. 1,3 MW møller, men heller ikke strømmen fra disse kunne bruges uden en stor fossil generator i nærheden!

http://www.energyeast.dk/pdf/e....pdf

Kan store møller ikke "leve" uden en fossil generator, eller har bornholmerne misforstået noget?
Karlo Brondbjerg


13. jan 2010 kl 08:39

Bjarke Mønnike

Re: Møller og tvivlsom strømkvalitet!

Ja mølle/fossil symbiosen burde være kendt af enhver ingeniør.......men mange har bare en selektiv hukommelse. Eller også så vil de ikke vide af, at det hænger således sammen :-)


13. jan 2010 kl 09:02

Søren Lund

Re: Re: Møller og tvivlsom strømkvalitet!

Ja mølle/fossil symbiosen burde være kendt af enhver ingeniør.......men mange har bare en selektiv hukommelse. Eller også så vil de ikke vide af, at det hænger således sammen :-)

Det er bare ikke det Jarlo mener, hvis jeg husker ret, men at nettet kræver en stor generator til at holde frekvensen (50hz).


13. jan 2010 kl 09:07

avatar

Bjørn Godske

Re: Møller og tvivlsom strømkvalitet!

@Karlo

Bornholmerne har fuldstændig styr på elkvaliteten. Det problem som direktøren omtaler er følgende: De private møller kan man ikke styre, de leverer som vinden blæser. Det er ikke godt for elkvaliteten når man ikke har forbindelsen til Sverige til at holde frekvensen i stram snor. Men Østkrafts egne møller kan frekvensstyres. Det vil sige, at de kan indstilles til at deltage i frekvensreguleringen.


13. jan 2010 kl 09:31

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Møller og tvivlsom strømkvalitet!

Præcis Søren.

Bjørn Godske præciserer at de møller som kan frekvensstyres deltager i forsyningen. Hvorledes det foregår ved jeg ikke, for hidtidigt har det været så ledes som du selv nævner, det at den store generator styrer frekvensen.
Da Sverige ikke er koblet på har Borholmerne netop ikke generatorkraft til at styre de ustyrlige møller.


13. jan 2010 kl 09:50

Søren Lund

Re: Møller og tvivlsom strømkvalitet!

Poul Sonne taler om "de store møller" så jeg gætter på at det er moderne møller. Så spørgsmålet må være:
Leverer selv store møller strøm af tvivlsom kvalitet, eller har man ikke forstand på EL-kvalitet på Bornholm!

Som jeg opfatter det, måtte man stoppe alle de "store" private møller, da disse ikke er effektregulerede. Med "store", tror jeg han mener alle private møller, udover de helt små, fx fra 500 MW og opefter.

Når man skal lastfølge et så lille område som Bornholm, uden udveksling til hjælp, så skal der jo effektreguleres heftigt, for at følge udsvingene i forbruget, som svinger meget mere end på land, og der er kun relativt få regulerekraftværker at gøre det med.

Så gør det det jo ikke nemmere hvis man har en stor kapacitet af ureguleret effekt.

Men som Poul Sonne beskriver; »De seneste seks møller, vi har fået her på øen, er 2 MW møller med effektregulering. Det betød, at vi faktisk kunne bruge møller til at sikre forsyning. På grund af den megen vind kørte de ikke fuld effekt, så vi kunne derfor skrue op for dem«

De 4 dieselgeneratorer, og det 25 MW oliefyrede kraftværk, gør jo nok også deres til effektreguleringen.

Selvfølgelig kan man ikke have en meget stor andel af vindkraft, i et meget lille lukket system, uden adgang til energilager. I hele Danmark, som forbruget ser ud nu, kan man have 40% vindkraft uden udveksling, hvis man blot regulerer 10% af denne, og resten er indrettet som regulerekraft.

For Bornholm alene ligger denne grænse noget lavere, fordi fluktuationerne er større både i forbruget og vinden.

Det understreger blot, at grænsen selvsagt ligger MEGET højere end 40% for hele Europa, og så har man endda en meget stor kapacitet af energilager til rådighed.

Men det har man jo heldigvis opdaget, så det bliver interessant at høre mere om den kommende VE-grid.


13. jan 2010 kl 22:04

Søren Lund

Re: Re: Re: Re: Møller og tvivlsom strømkvalitet!

Præcis Søren.

Bjørn Godske præciserer at de møller som kan frekvensstyres deltager i forsyningen. Hvorledes det foregår ved jeg ikke, for hidtidigt har det været så ledes som du selv nævner, det at den store generator styrer frekvensen.
Da Sverige ikke er koblet på har Borholmerne netop ikke generatorkraft til at styre de ustyrlige møller.

Karlo: "Jarlo" var en tastefejl, og først nu med brillerne på ser jeg fejlen. Beklager!

Jeg fornemmer at vi muligvis taler forbi hinanden. Måske terminologien ikke er helt klar, måske jeg selv har mistået den (?)

Karlo nævnte i nogle indlæg for måneder siden, at vindmøller ikke var i stand til at holde frekvensen, dvs 50 hz uden faseforskydning, uden der var en stor generator på nettet til at "holde takten".

Nyere møller med moderne convertere er dog ude over dette problem.

Men med "frekvensregulering" menes vel den hurtige effektregulering, der skal til for at følge alle de små (nogle endda halvstore) pludselige og uregelmæssige ændringer i forbruget.

Det er ikke noget store generatorer gør bedre end små, snarere tvært imod.

Vi ved alle at dagslasten stiger hver morgen, mest i hverdagene, falder lidt om eftermiddagen, for så at peake kl 18:00 og falde til minimum ud på natten.

At følge dette er "lastfølge" og det kan man forberede, og langt hen ad vejen følge, selv med meget store generatorer.

Frekvensregulering er derimod at følge alle uregelmæssighederne, i forhold til dagslasten, og disse er mere udtalte, jo mindre system der kører Ø-drift.


14. jan 2010 kl 10:22

avatar

Karlo Brondbjerg

Tak for svar Søren

Frekvensregulering er derimod at følge alle uregelmæssighederne, i forhold til dagslasten, og disse er mere udtalte, jo mindre system der kører Ø-drift.
Tak for svar Søren.
Vil det sige at Bornholm er et mindre system i denne sammenhæng?
Karlo Brondbjerg


14. jan 2010 kl 13:36

Søren Lund

Re: Tak for svar Søren

Frekvensregulering er derimod at følge alle uregelmæssighederne, i forhold til dagslasten, og disse er mere udtalte, jo mindre system der kører Ø-drift.
Tak for svar Søren.
Vil det sige at Bornholm er et mindre system i denne sammenhæng?
Karlo Brondbjerg

Alt er relativt, men det må man vel sige.

Et land som Luxembourg, med 500.000 indbyggere, producerer kun godt halvdelen af deres strøm selv, og importerer resten.

Andorra, med 90.000 indbyggere (mere end dobbelt så mange som der bor på Bornholm), producerer max 40% af deres strøm selv, fra deres enlige vandkraftværk. Resten importerer de fra Spanien og Frankrig.

Monaco har slet ikke egen elproduktion, trods de nok bruger noget mere strøm end Bornholm.

Alle selvstændige nationer, med egne økonomier, men helt afhængige af import, og som derfor umuligt kan køre Ø-drift. Men det er selvfølgelig heller ikke øer.

Færøerne, som er samme størrelse som Bornholm, er jo nok nødt til det, med mindre de har et godt kabel til Skotland.

Bornholm havde ikke været i stand til at takle situationen, hvis de ikke havde den ret store letregulerebare reservekapacitet.

Den havde de på den anden side ikke behøvet, hvis de havde haft et kabel mere mod Tyskland. Så havde situationen nærmest været utænkelig. Så er det bare at reparere det brudte kabel, mens alt, inkl vindkraft, kører som normalt. Og de havde oven i købet sluppet for de høje Svenske elpriser ;-)

Det demonstrerer hvorfor en HVDC-grid er den bedste forsyningssikkerhed.

I vindkraftsammenhænge er Bornholm ekstremt lille og følsomt overfor fluktuationer, men en brandgod placering for vindmøller, som derfor kun kan udnyttes via udveksling, som vi tydeligt fik demonstreret ved kabelbruddet.

Danmark er også meget lille i den sammenhæng, fordi, som jeg før har forklaret, hver plet med storm eller vindstille kan dække hele landet på én gang.

For at få VE til at fungere i ordentlig målestok, er alle lande i Europa, der kan finde ud af at samarbejde, derfor nødt til at samarbejde om det.

Det ser det heldigvis ud til at de gør ;-)


14. jan 2010 kl 13:44

Søren Lund

Re: Re: Tak for svar Søren

Og de havde oven i købet sluppet for de høje Svenske elpriser ;-)

Blot en tanke; mon nogen på Bornholm kaldte skibet og bad dem om at kaste ankeret, for at slippe for de Svenske elpriser :-D


14. jan 2010 kl 14:10

Torben Frandsen

Re: Re: Tak for svar Søren

Alle selvstændige nationer, med egne økonomier, men helt afhængige af import, og som derfor umuligt kan køre Ø-drift. Men det er selvfølgelig heller ikke øer.

Her bør det måske nævnes, at en ø er lige så unødvendig for ødrift som en cucumis sativus er for at gå agurk.

Det demonstrerer hvorfor en HVDC-grid er den bedste forsyningssikkerhed.

Nu igen? Du får måske ret når teknologien en dag er udviklet, men HVDC kan i dag kun bruges i punkt-til-punkt-transmission.


14. jan 2010 kl 18:49

Søren Lund

Re: Re: Re: Tak for svar Søren

Her bør det måske nævnes, at en ø er lige så unødvendig for ødrift som en cucumis sativus er for at gå agurk.

Helt enig. Det var bare en ordleg ;-)

Dog skal det siges, at Andorra, Luxembourg og Monaco nok allerede er forbundet med mere end ét kabel, og at disse i hvert fald ikke kan kappes af et skibsanker.

Nu igen? Du får måske ret når teknologien en dag er udviklet, men HVDC kan i dag kun bruges i punkt-til-punkt-transmission.

Delvis enig. Men udviklingen er dog så langt, at 9 lande nu har aftalt at planlægge opbygningen af supergridden. http://www.guardian.co.uk/envi...grid

Om der med "grid" blot menes, at hvis et kabel ryger mellem to områder, kan strømmen finde vej via andre kabler, eller deciderede knudepunkter, kan jeg ikke udtale mig om.

Det er dog muligt at opbygge en struktur som denne http://ing.dk/modules/xphoto/s...1937 - hvor der er tre forbindelser til ét "punkt". Strømmen kan iflg beskrivelsen både udsendes fra møllerne ud i de tre kabler, eller sendes direkte fra fx Tyskland til Sverige.

Med sådanne knudepunkter, med 2, 3 eller 4 forbindelser til hver, kan man opbygge en komplet grid.


15. jan 2010 kl 08:05

avatar

Karlo Brondbjerg

Re: Re: Re: Re: Tak for svar Søren

Jeg går ud fra at hvis møllerne i blæsende perioder skal overtage alt vores EL-forsyning, så må det betyde at alle de møller vi opstiller skal have den moderne styrings elektronik...OK
Er der så plads til at små private møller kan opstilles med billig styringselektronik?

Minimumskravene til sikkerhedssystemer gør at det er urentabel at bygge små kernekraftværker; vil småmøller blive urentable på grund af kravene til styringselektronikken, eller kan "de store" også styre "de små"?
Karlo Brondbjerg


15. jan 2010 kl 14:24

Søren Lund

Re: Re: Re: Re: Re: Tak for svar Søren

Jeg går ud fra at hvis møllerne i blæsende perioder skal overtage alt vores EL-forsyning, så må det betyde at alle de møller vi opstiller skal have den moderne styrings elektronik...OK
Er der så plads til at små private møller kan opstilles med billig styringselektronik?

Hej Karlo,

Så længe en tilstrækkeligt stor del af elproduktionen leverer på samme frekvens, så vil små (snarere ældre) møller kunne køre på samme måde som hidtil.

Når først strømmen er sendt ud på nettet, ved den jo ikke om den kommer fra en stor generator, der mekanisk styrer frekvensen, eller fra 500 store moderne vindmøller og/eller en HVDC-station, der elektronisk inverterer strømmen til én og samme frekvens.

Hvis man forestiller sig en dag med helt vindstille i et område, hvor et regionalt forsyningsnet får strøm fra tre HVDC-stationer, skal disse tre stationer selvfølgelig generere samme frekvens uden forskydning. Det gør de elektronisk, og vil således ikke miste takten p.g.a. en pludselig merbelastning, som når en generator momentant taber omdrejninger.

Vindmøllerne er ligeledes ude over dette problem, fordi de ikke genererer frekvensen mekanisk men elektronisk. Disses invertere skal således bare holde takten med HVDC-stationerne, mens vinden tager til, og overtager lasten fra HVDC-stationerne, for til sidst både at forsyne det regionale forbrug og føde strøm til HVDC-stationerne og ud på supergridden.




Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk