Hvert år tilbagelægger havternen en utrolig rejse fra sit yngleområde ved Arktis til fødeområdet ved Antarktis og retur - en tur på over 70.000 kilometer, hvilket gør ternen til verdensmester i fugletræk.

Forskere har længe vist, at ternen trækker fra nord til syd og retur, men de har ikke vidst klart, hvorledes turen over ækvator egentlig foregår, og i hvilke stadier turen tilbagelægges. Men nu har et forskningsprojekt med deltagelse fra Grønland, Island og Storbritannien kortlagt turen ved hjælp af små, simple lysloggere.

»Det er umuligt at bruge GPS til at kortlægge turen, da udstyret vejer for meget og er alt for energikrævende, så det, vi har gjort, er at bruge virkelig lowtech, små lysloggere, der registrerer lysintensitet og dermed også, hvornår Solen står op, og hvornår den går ned.

Disse data kan så hjælpe til at give en god positionsbestemmelse. Den er selvfølgelig ikke 100 procent korrekt, men i det store billede, som vi har brug for, er den med til at give ny viden,« siger forsker og phd-studerende ved Grønlands Naturinstitut Carsten Egevang til Ing.dk.

Ukendt fødeområde
Resultaterne af Carsten Egevangs forskning er netop offentliggjort i det amerikanske forskningstidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

Ud over, at målingerne har givet et mere præcist billede af ternens træk, så er det også kommet som en overraskelse, at de flere hundrede tusinde terner langt fra følger samme rute fra nord til syd, men trods store variationer, der bringer visse terner helt til Australiens kyster, alligevel ender op med at være på samme lokation omkring Weddell Sea ud for Antarktis, hvorfra også hjemturen til Arktis starter.

»Men måske mest overraskende var det imidlertid at opdage, at terner tanker op på vejen over ækvator i et område i Nordatlanten, som vi ikke tidligere har været opmærksom på. Det er som om, de ved, at de over ækvator har betydeligt dårligere muligheder for at få føde. De bruger omkring 25 dage på at samle føde nok til den videre tur sydover. Vi har dels ikke vidst, at der var et sådant fødekammer ude i Atlanten, der sikkert også er interessant for andre fuglearter, og heller ikke at ternen på den måde samlede føde inden den videre rejse,« siger Carsten Egevang.

Også når det gælder ternernes tur tilbage til Grønland, er der en overraskelse gemt i lysloggerens data. Her viser det sig nemlig, at ternerne tager en ordentlig S-tur gennem Atlanten, der forlænger rejsen med adskillige tusinde kilometer.

Men ifølge Carsten Egevang giver S'et god mening, når man sammenligner turen med de fremherskende vindretninger og forekomsten af føde undervejs. Ved at flyve i et S undgår ternen at få direkte modvind, men kan dels få hjælp vestgående vinde på den sydlige halvkugle og de mere østgående vinde på den nordlige halvkugle.

Finde en nål i en høstak
Selve indsamlingen af data har stillet forskerne over for nogle helt specielle problemer, da de har været afhængige af, dels at udvælge fugle til forsøget og efterfølgende også at fange fuglene igen for at kunne aflæse data fra lysloggerne.

Carsten Egevang valgte da også en koloni på 1.000 par placeret i det nordøstlige Grønland, hvor han var nogenlunde sikker på, at det ville være muligt at samle lysloggerne ind igen.

50 terner fra det nordøstlige Grønland og 20 terner fra det nordvestlige Island blev oprindeligt udstyret med lysloggere. Efterfølgende har forskerne indsamlet 10 lysloggere fra Grønland og 1 logger fra Island. Selve loggerne er produceret af det britiske Antarktiske forskningscenter ved Cambridge (BAS) og vejer 1,4 gram. Med strips og ring til montering kom den samlede vægt op på 2,0 gram.

»Der har virkelig været tale om at finde den berømte nål i høstakken,« siger Carsten Egevang.

Et gennemsnitligt træk for havternen er på 70.900 km om året med en variation på mellem 59.500 km og 81.600, hvilket ifølge Carsten Egevang er nærmest det dobbelte af, hvad der tidligere har været estimeret om ternernes træk.

En terne lever i gennemsnit 30 år, hvilket betyder, at den i sin levetid tilbagelægger omkring 2,4 millioner km, hvilket svarer til omkring tre ture frem og tilbage til månen.