Risø DTU satser stort på batterier til elbiler
Gennem udvikling af faste uorganiske elektrolytter går Risø DTU nu efter at udvikle det bedste lihium-ion-batteri til elbiler. Det sker i samarbejde med elbilproducenten Positive Energies, der står for den danske elbil Lynx.
Læs også
-
Dansk fabrik skal producere 4.000 batterier til elbiler om måneden
Læs mere om
Risø DTU vil kaste sig ind i kampen om at udvikle det bedste batteri til elbiler.
Faktisk bliver det en af forskningscentrets store satsninger i den kommende årrække, fortæller Poul Norby, seniorforsker på Risø DTU, der blandt andet går ind på området sammen med elbilproducenten Positive Energies, der står for elbilen Lynx.
Positive Energies bliver i så fald dermed den første batteriproducent på dansk grund i mange år sammen med det taiwanske firma Amita, og Poul Norby mener, at tiden nu er moden til, at Danmark bør hoppe med på vognen.
»Lithium-batterier er ved at få medvind igen og er blevet interessante for elbiler. Vores mål er, at skabe et mere sikkert batteri med større energitæthed, end de kommercielle produkter har i dag og at øge interessen for bilproduktion i Danmark,« siger han.
Fokuserer på sikkerhed
Risø DTU vil bruge sin erfaring fra forskning i elektrokemi, brændselsceller, energilagring og materialeegenskaber til at slå igennem med lithium-batterierne, og i denne uge sender gruppen en ansøgning af sted, der skal skaffe 22 mio. kr. i EU-støtte.
Dette projekt fokuserer ikke alene på energitæthed og batterilevetid, men i høj grad på de sikkerhedsproblematikker, som lithium-batterier til tider er omgærdet af, når en mobiltelefon er brændt af pga. et batteri, der har haft problemer under op- eller afladning.
For at få bedre kontrol over kemien vil Risø DTU udvikle faste uorganiske elektrolytter i stedet for elektrolytter af polymer eller organiske opløsninger, som primært benyttes i batterier i dag.
Desuden kommer arbejdet til at gå på at udvikle en grænseflade, der forhindrer anoden i at reagere med elektrolytten og nedbryde denne med fare for overophedning eller dårlig kapacitet.
»Vi vil få færre problemer med de brandbare væsker og uhensigtsmæssige kemiske reaktioner på den måde. Reaktioner på grænsefladerne bliver reduceret, og problemer med lækager forsvinder,« siger Poul Norby.
Forbedring af opladningen
Endnu er opskriften ikke helt færdig og afprøvet, men ambitionerne er store.
»De faste elektrolytter udspringer af brintlagringsteknologien, som vi har arbejdet med i mange år. Vi har i den forbindelse fundet ud af, at lithium-borohydrid kan gøres til en meget lovende lithium-ion-leder,« siger Poul Norby, som især kommer til at arbejde med karakterisering af materialerne til batteriet og elektrolytterne.
Risø DTU er i øjeblikket ved at opbygge testfaciliteter til batterierne, da det især er test af batterier i brug, instituttet betegner som en af sine kernekompetencer.
Desuden vil partnerne se på, hvordan de kan forbedre opladningstiden af bilbatterierne, blandt andet ved at udvikle elektrodematerialer, som gør det muligt at trække mere strøm.
»Går alt vel – og det er selvfølgelig et ambitiøst mål – så laver vi et batteri med forbedret anode og katode, en fast elektrolyt og et kontrollerbart grænselag. Og så putter vi det i en bil,« siger Poul Norby.
Han regner med, at udviklingen af katoden ligger længst fremme, mens der vil være en demonstrationsmodel af elektrolytten og anoden inden for de næste tre-fire år.
