Æv: Der er alt for mange ingeniører blandt de islamistiske terrorister
Af Overingeniør Petersen,
mandag 11. jan 2010 kl. 21:53
Massemorderen Pol Pot var ganske vist ingeniør, men det var Hitler heldigvis ikke, så det beviser ikke noget. Men er vi ingeniører faktisk mere disponerede for at blive rabiate selvmordsbombere og terrorister end andre faggrupper?
Det spørgsmål må vi med nogen bekymring stille os selv ved læsning af rapporten 'Engineers of Jihad', hvor to sociologer, Diego Gambetta og Steffen Hertog, fra Oxford Universitet har undersøgt den faglige baggrund hos ca. 400 radikale islamister.
De kan finde præcise oplysninger om uddannelserne for 284 af dem, og heraf har 196 en højere uddannelse. Det viser sig, at kun 34 af disse religiøse galninge, eller godt 17 %, har studeret teologi ('islamic studies'), mens hele 78, eller tæt ved 40 %, er ingeniører.
Resten af terroristerne fordeler sig på fagområderne medicin (7 %), handel/økonomi (6%), 'science' (3,5 %) og pædagogik (2,5 %), hvortil kommer andre områder (14 %) og dem, hvis studieområder ikke kunne spores (9 %).
Hvad sker der lige her? Det kan da umuligt passe, at vi ingeniører i kraft af vores iboende trang til at vide, hvordan alt det 'tekniske' fungerer, skulle være særligt disponerede for at udvikle ekstrem religiøs fanatisme? Hvad så med med djøf'erne – kan de bare ikke finde ud af det der med bomberne, eller er de mildere og mere tolerante af gemyt?
Heldigvis kommer forskerne frem til en mulig forklaringsmodel, der friholder selve ingeniørfaget fra at være den egentlige årsag til vores fremtrædende placering på denne hadeliste. Når så mange ingeniører i Mellemøsten bliver terrorister, skyldes det formentlig, at de blev uddannet til arbejdsløshed. Manglen på jobmuligheder i de arabiske lande på grund af underudvikling og korruption, gjorde mange nyuddannede ingeniører arbejdsløse og frustrerede og dermed til lettere ofre for rekruttering til terrorisme.
Selv om jeg ikke kan finde åbenlyse eksempler bland ingeniørkolleger og -venner, skal jeg ikke afvise, at ingeniørstudiernes koncentration på teknik og anvendt naturvidenskab i almindelighed giver os et socialt handicap i forhold til kandidater fra de humanistiske eller de mere renlivede naturvidenskabelige uddannelser. Men faktisk fandt forskerne den eneste undtagelse fra ingeniørernes overrepæsentation blandt galningene i Saudi Arabien, som er den eneste arabiske stat, hvor ingeniører kunne finde jobs. Netop her er ingeniørfaget ikke overrepræsenteret hos voldelige islamister.
Det vides fra andre sociologiske studier, at ingeniører i nogle lande i højere grad beskriver sig selv som mere 'strengt konservative' og mere 'dybt religiøse' end andre professioner, fremgår det af en artikel om 'Engineers of Jihad'-rapporten i tidsskriftet 'Slate', som redaktionschefen har gjort mig opmærksom på. Sociologerne synes at hælde til den teori, at der er et specielt tankesæt hos ingeniører, der får dem til at afvise 'dobbelttydighed' og kompromiser. Men om det er en overvægt af sådanne personligheder, der søger ingeniørstudiet, eller om det er ingeniørstudiet, der aktiverer disse egenskaber, melder historen ikke noget om.
Hvad kan vi så lære af det? Vel ikke andet, end det vi vidste i forvejen: Kombinationen af social ekskludering og religiøs fanatisme er en fandens farlig blanding. Men alligevel fremturer vi med at ekskludere visse befolkningsgrupper iblandt os, i stedet for at forsøge at inkludere dem...
Rrrrr!
Petersen, overingeniør