Eksportvirksomheder drukner i dyr administration
Danmarks tradition for eksport giver virksom-hederne unaturligt høje administrations-omkostninger. De skal ned, hvis produktiviteten skal styrkes, og det kræver stram styring af datterselskaberne.
De store eksportmarkeder har fået uforholdsmæssig meget magt internt i danske virksomheder, og derfor ligger udgifterne til administration markant højere end i andre lande, påpeger Jeppe Larsen, partner i Deliotte Business Consulting.
Læs mere om
Dansk industri har alt for store administrationsomkostninger. Det er konklusionen på en undersøgelse, som Deloitte Business Consulting har foretaget blandt 14 danske og 18 udenlandske industrivirksomheder.
Undersøgelsen dækker perioden fra 2004 til 2008 og konklusionen er klar: Hvis danske virksomheder vil forbedre deres konkurrenceevne, så er det oplagt at reducere de administrative omkostninger sin udgør 27 procent af omsætningen. Til sammenligning ligger internationale vestlige industrivirksomheder gennemsnitligt på 22 procent og asiatiske virksomheder på bare 11 procent.
Lokale får for meget magt
Men hvorfor er det sådan? Jeppe Larsen, der er partner i Deliotte Business Consulting og en af undersøgelsens forfattere, har en overraskende forklaring:
»I Danmark bryster vi os af at have virksomheder med meget store eksportandele. Det har været helt naturligt, da Danmark er et lille marked. Men det har også gjort, at eksportmarkederne har fået uforholdsmæssig meget "magt" internt i virksomheder,« siger han.
Forklaringen ligger i at når først et eksportmarked har succes, for eksempel Tyskland, så "fylder det" meget mere end det danske marked. Derfor bliver det lettere for den tyske salgschef at kunne trumfe sine egne behov og de særlige regler, der er for Tyskland, igennem hjemme i det danske hovedkontor:
»Hvis virksomheden får succes på endnu et marked, så skal der også arbejdes efter det markeds regler og så fremdeles. Det giver lige pludselig en masse administration, som vi kan se, at for eksempel store europæiske og amerikanske virksomheder ikke døjer med,« siger Jeppe Larsen.
Der har også været tradition for, at alle funktioner følger med ud i datterselskaberne:
»Men en faktura er altså en faktura, ligegyldig hvilket sprog den er skrevet på. Derfor kan den lige så godt håndteres fra Danmark som lokalt,« understreger Jeppe Larsen.
Deloittes undersøgelse viser, at de danske industrivirksomheder ikke har været gode til at udnytte stordriftsfordele. I perioden 2004-2008 steg omsætningen med 44 procent, men administrationsomkostningerne steg med 41 procent. Der blev altså ikke tjent meget mere per enhed, selv om man voksede. Til sammenligning steg omsætningen i de internationale virksomheder med 54 procent, mens administrationsomkostningerne kun steg med 38 procent.
Kæft, trit og retning
Når de store internationale virksomheder med stærke hjemmemarkeder ikke i samme grad er belastet af administrationsomkostninger, skyldes det ifølge Jeppe Larsen, at de har en langt strammere styring af datterselskaberne på eksportmarkederne:
»Danske virksomheder har en berøringsangst, muligvis fordi de er så afhængige af eksportmarkeder. Men der er altså langt flere ligheder en forskellene mellem landene,« påpeger Jeppe Larsen og foreslår, at virksomheder samler salgscheferne fra de tre største markeder og forlanger, at de finder en fælles måde at administrere datterselskaberne på. Eller sagt på en anden måde skal virksomhederne lære at være én enhed.
Men han indrømmer at det er en vanskelig mental proces for danske virksomheder, for det kræver at de bliver virkelig globale i deres tænkemåde. Og det skal ikke strande på manglende rammebetingelser:
»Politikerne har jo været foran i lang tid. Der er både indført Det Indre Marked og diverse frihandelsaftaler, men virksomhederne har været langsomme til at tilpasse sig,« siger Jeppe Larsen og peger på virksomhedernes evne til at flytte sig, både fysiske og organisatorisk som et stort problem:
»En guldgraver bliver jo heller ikke stående i den samme flod, hvis han ikke længere finder guld. Men det er vanskeligt at flytte sig, hvis virksomheden ikke er én enhed, med en fælles administration,« siger han.
Læs mere i tillægget Produktion, der udkommer sammen med Ingeniøren fredag.






